Om Chakoten

Mødekalender

Søg

Figurer

Uniformer

Krigsspil

Anmeldelser

Opdateringer

Abonner

Forum

Links

Indhold

In English

Forsiden

Om engelske cyklistenheder under Første Verdenskrig, Del 1

Indledning

Gennem en årrække har jeg søgt efter oplysninger om engelske cyklistenheder under Første Verdenskrig og der findes så vidt vides ikke en samlet fremstilling om dette emne.

Denne artikel er en sammenskrivning af oplysninger fra mange forskellige kilder og er nærmest at sammenligne med et puslespil, hvor kanten og nogle af brikkerne inden for er lagt. Min fremstilling gør således ikke krav på at være en udtømmende beskrivelse af emnet; det skulle glæde mig, om eventuelle læsere kan bidrage med yderligere informationer.

Begyndelsen

Den militære anvendelse af cyklen tog sin begyndelse i 1880'erne og enkelte bataljoner oprettede cyklist­sektioner. Specielt hærens frivillige enheder tog cyklen til sig.

I 1888 bestemmes det, at hver frivillig infanteribataljon kan opstille cyklistsektioner (cyclist sections). Hver sektion skulle bestå af 1 officer, 2 underofficerer, 13-21 menige, inklusive 1 hornblæser 1).

I 1888 oprettedes ligeledes den første - og frem til 1908 eneste - cyklistbataljon - 26^th Middlesex Volunteer Rifle Corps (efter 1908: 25^th County of London Battalion (Cyclists), The London Regiment).

Under Boerkrigen 2) (1899-1902) blev cykler taget i brug under krigsforhold - af begge parter - blandt andet i forbindelsestjenesten, men også på engelsk side som transportmiddel for infanteri. Cyklen blev set som et delvist alternativ til hesten.

Mange af cyklisterne var organiseret i kompagnier under den frivillige "paraplyenhed" - City Imperial Volunteers. Pr 3. marts 1901 opstilles 8 cyklistkompagnier á 120 mand, bestående af 1 kaptajn, 4 løjtnanter, 1 sergent (pay sergeant), 4 sergenter, 2 hornblæsere, 5 korporaler, 101 menige samt 2 sygebærere. Kompagnierne forlod England i maj 1901 med kurs mod Sydafrika.

Mange betragtede cyklen som et nymodens, civilt transport­middel, hvis anvendelse til militære formål var begrænset.

Erfaringerne fra Sydafrika var dog så gode, at de frivillige styrker i England efter krigen talte 8.000 cyklister, fordelt på 100 kompagnier og 50 delinger/sektioner.

Også i den regulære hær indgik cyklister i mindre målestok.

I 1908 blev de den engelske hærs frivillige enheder omdannet til Territorial Army (Territorial Force med samtidens betegnelse), og de mange frivillige cyklister kom til at udgøre grundstammen i en række cyklistbataljoner:

Hver af de 14 divisioner, som Territorial Army var organiseret i, havde sin egen cyklistbataljon. Bataljonernes opgaver lå i forsvaret af De engelske Øer

1914

Ved krigens begyndelse indgik cykler i enheder af stort set alle våbenarter, primært som cykelordonnanser i enhedernes forbindelsesdelinger. Herudover blev der ved mobiliseringen oprettet et cyklistkompagni i hver infanteridivision. Endelig var der de ovennævnte 12 cyklistbataljoner fra Territorial Army.

I det følgende gives et rids af de tre forskellige enhedstyper.

1. Cykelordonnanser

Enhedernes signalelementer var normeret med et antal cykler, primært beregnet til brug i forbindelsestjenesten.

Signalsektionen i f.eks. en infanteribataljon bestod af:

• 1 sergent
• 16 korporaler, underkorporaler og menige, som var fuldt uddannede inden for signaltjeneste

Sektionen rådede over 9 cykler. Herudover var 36 korporaler, underkorporaler og menige, uddannet i flagsignalering (semafor); disse soldater var fordelt i bataljonens underafdelinger.

2. Cyklistkompagnier

Hver af ekspeditionskorpsets infanteridivisioner indeholdt et cyklistkompagni. Sammen med en ryttereskadron udgjorde det divisionens beredne styrker, hvis hovedopgaver var opklaringstjeneste.

Cyklistkompagnierne blev betegnet 1^st Cyclist Company (i 1^st Division), 2^nd Cyclist Company (i 2^nd Division) og så fremdeles.

Ved krigsudbruddet var cyklistkompagniernes organisation endnu ikke reglementsbestemt, hvorfor deres opstilling måtte improviseres. Personellet kom fra pågældende infanteridivisions bataljoner, mens cykelmateriellet tilsyneladende hørte til divisionsrytteriets mobiliseringsbeholdninger. Cyklistkompagnierne var straks klar til at løse deres påtænkte opgaver, som de i de følgende måneder klarede på glimrende vis.

Selvom organisationen åbenbart ikke var reglementsbestemt, så må personellet have været fuldt uddannet til deres opgaver. Min teori er, at cyklistkompagnierne blev opstillet af det personel, som infanteribataljonerne skulle stille til de i 1912 nedlagte beredne infanterikompagnier. (Se f.eks. min artikel Engelsk beredent infanteri.)

Kilde 3 omtaler cyklist­kompagnierne i rosende vendinger og deres noget improviserede opstilling til trods, må de have haft samme høje professionelle standard som de øvrige enheder i Ekspeditions­korpset.

Billedet viser angiveligt cyklister on active service in Flanders, men det antydes, at billedet kan være taget i England.

Jeg har ikke fundet kilder, der omtaler cyklistkompagniernes organisation, men hvis analogien til de beredne infanterikompagnier holder, stillede hver af divisionens fire infanteribataljoner én deling - 1 officer og 32 underofficerer og menige. Medregnes der hertil føringspersonel og et mindre kommandoelement, så kan styrken have talt ca. 150 mand.

Meget taler dog for, at styrketallet snarere har været ca. 115, idet cyklisterne ikke behøvede hesteholdere, hvilket normalt var 25% af en bereden enheds personel.

I Kilde 10 omtales en sergent, T.H. Cubbon, fra The King's Liverpool Regiment, der gjorde tjeneste i 3^rd Cyclist Company. Ved mobiliseringen fik han blandt andet udleveret følgende effekter:

• 9 kompasser
• 2 dunke med 36 l (8 gallons) paraffin (olie)
• 4 stænger ca. 1,8 m (6 ft.)
• 12 stænger ca. 1 m (3 ft. 6 in.)
• 112 landkort
• 1 beholder med smørefedt.

Stængerne var til brug for signalflag, og blev ført på cyklerne, fastgjort til stangen; de lange stænger kunne adskilles på midten.

Selvom billedet ikke hører til de skarpeste, kan man ane, at der til stangen på cyklen er fastgjort stænger til signalflag. Der er måske tale om en soldat fra et af cyklistkompagnierne.

Af særlig funktionsudrustning, bærer soldaten en kikkertaske af læder.

3. Cyklistbataljoner

Ved mobiliseringen afgik cyklistbataljonerne fra Territorial Army til løsning af deres krigsmæssige opgaver, som blandt andet omfattede patruljering af kyststrækningerne.

1908-organistionen var gældende så sent som i juni 1914, hvor The Huntingdonshire Cyclist Battalion oprettes; mandskabsstyrken er oplyst som en smule lavere i de enkelte underafdelinger.

Denne bataljon rådede desuden over 17 motorcykler, heraf en med sidevogn. Motorcyklerne var primært beregnet til ordonnans­tjeneste.

Cyklistbataljonerne kunne under deres årlige 14-dages uddannelsesperiode (i fredstid) disponere over et fægtningstræn bestående af to motorvogne. Hvis man kan generalisere ud fra The Huntingdonshire Cyclist Battalion, så var fægtningstrænet også motoriseret efter mobiliseringen.

1908-organisationen med 8 (små) kompagnier var ikke nødvendigvis speciel for cyklister, idet engelske infanteribataljoner i tiden op til Første Verdenskrig generelt anvendte en tilsvarende organisation. Nogle af den regulære hærs bataljoner skiftede først til den senere velkendte organisation med 4 (store) kompagnier, så sent som i forbindelse med mobiliseringen 8), mens flere af infanteribataljonerne i Territorial Army blev mobiliseret med 8 kompagnier. Mandskabsstyrken ændredes ikke væsentligt, idet de otte kompagnier blot blev lagt sammen to og to; dette omtales ofte som the double-company system.

Størstedelen af cyklist­bataljonerne forblev i England og de, der - som f.eks. The Kent Cyclist Battalion - aktivt deltog i krigen, kæmpede som infanteri­bataljoner.

Cyklisterne her bærer 3 patrontasker i hver side af livremmen, i modsætning til de normale 5, der hører til basis Model 1908.

Mange af de lokale organisationer (County Associations), som opstillede og udrustede territorialenhederne, valgte at indkøbe denne udgave til deres enheder. Årsagen hertil er ikke kendt, men økonomiske forhold kan have spillet ind.

1915

Fra efteråret 1914 dubleres flere af cyklistbataljonerne, hvorved enheder som 2/7^th (Cyclist) Battalion, The Welsh Regiment oprettes. Senere oprettes yderligere bataljoner - f.eks. 3/1^st The Huntingdonshire Cyclist Battalion - som personelerstatningsenheder/reserveenheder. Enhederne benævnes også som 2^nd Line henholdsvis 3^rd Line enheder.

I 1915 10) oprettes Army Cyclist Corps som overbygning for de mange cyklistenheder i Territorial Army. Korpsets nærmere organisation er ikke kendt, men det fungerede tilsyneladende som uddannelsesenhed. Således nævnes f.eks., at The North Irish Horse i begyndelsen af marts 1918, blev tilført 1 officer og 28 mand fra Army Cyclist Corps.

Infanteridivisionerne rådede frem til forsommeren 1916 over en ryttereskadron og et cyklistkompagni. I de nyopstillede divisioner kom ryttereskadronerne primært fra de frivillige rytterregimenter (Yeomanry), mens cyklistkompagnierne - antageligvis analogt med cyklistkompagnierne - bestod af personel, som var tilkommanderet fra divisionens infanteribataljoner.

Som et eksempel på en divisions beredne enheder kan det nævnes 11), at der i 31^st Division indgik følgende beredne underafdelinger:

• B Squadron, 1/1^st Lancashire Hussars
  - fra 27. november 1915 til 9. maj 1916
• 31^st Divisional Cyclist Company
  - fra oprettelsen i august 1915 til 9. maj 1916.

Såvel ryttereskadroner som cyklistkompagnier fik herefter status som korpsenheder. Over tid samles underafdelingerne i regimenter og/eller bataljoner.

Over vinklerne føres et cykelhjul, men jeg er ikke klar over, om det betegnede en håndværksmæssig funktion (f.eks. cykelmekaniker) eller om det, som i visse andre enheder, var en enhedsmæssig tilføjelse til gradstegnet. Over højre brystlomme føres mærket Imperial Service, der viser, at korporalen har meldt sig til tjeneste uden for England. I huen føres Army Cyclist Corps regimentsmærke.

1916-1917

I løbet af 1916 omdannes en række af de frivillige rytterregimenters 2^nd Line regimenter til cyklistregimenter:

• 1^st (Lovat Scouts) Cyclist Regiment
• 2^nd (Pembroke and Glamorgan Yeomanry) Cyclist Regiment
• 3^rd (Montgomery and Denbigh Yeomanry) Cyclist Regiment
• 4^th (Royal 1^st Devon and North Devon Yeomanry) Cyclist Regiment
• 5^th (West Somerset and City of London Yeomanry) Cyclist Regiment
• 6^th (1^st and 3^rd County of London Yeomanry) Cyclist Regiment
• 7^th (Suffolk and Norfolk Yeomanry) Cyclist Regiment
• 8^th (Surrey and Sussex Yeomanry) Cyclist Regiment
• 9^th (East Kent and West Kent Yeomanry) Cyclist Regiment
• 10^th (Wiltshire and North Somerset Yeomanry) Cyclist Regiment
• 11^th (Hampshire and Berkshire Yeomanry) Cyclist Regiment
• 12^th (Gloucestershire and Worcestershire Yeomanry) Cyclist Regiment

Behovet for at udspare heste fra enhederne i England var meget stort, og i sommeren 1916 udskifter en stor del af de frivillige rytterregimenter i England deres heste til fordel for cykler. Herved opstår i 1916-1917 1^st og 2^nd Cyclist Division og senere The Cyclist Division, der indgår i hjemmehæren.

Ud over de 12 cyklistbataljoner nævnt ovenfor, omdannes 29 2^nd Line regimenter til cyklistregimenter. Størstedelen af disse cyklistenheder forbliver på De engelske Øer eller anvendes som personelerstatning i mange hårdt trængte enheder.

Et cyklistregiment, som gjorde tjeneste i England, talte 505 mand og bestod af en regimentsstab og 4 cyklisteskadroner.

Per Finsted

Noter:

1) Records of the Scottish Volunteer Force 1859-1908 af James Moncrieff Grierson, William Blackwood & Sons, 1908; genudgivet i 1972 af Frederick Muller Ltd., London, SBN 584-10936-9.

2) For en beskrivelse af brugen af cykler under Boerkrigen, se f.eks. Bicycles in The Anglo-Boer War of 1899-1902 af D.R. Maree, Military History Journal, Volume 4, No.1, udgivet af The South African Military History Society.

3) Et omtale af bataljonens historie findes på hjemmesiden The Kent Cyclist Battalion.

4) Bataljonens historie, herunder forholdene omkring oprettelsen, behandles indgående på hjemmesiden The Huntingdonshire Cyclist Battalion.

5) Fra Army Service Corps 1902-1918, af Michael Young, Leo Cooper, London 2000, ISBN 085052-730-9.

6) Fra First Ypres 1914 af David Lomax, Osprey Campaign Series Nr. 58, London 1999, ISBN 1-85532-573-X,

7) Fra A Photohistory of World War One af Philip J. Haythornethwaite, Arms & Armour Press, London 1993, ISBN 1-85409-210-3.

8) F.eks. 2^nd Battalion, The Royal Welch Fusiliers, der netop var hjemvendt fra års tjeneste i Indien. Omtalt i The War the Infantry Knew 1914-1918, redigeret af kaptajn J.C. Dunn, Sphere Books Ltd., London 1989, ISBN 0-7474-0372-4.

9) Fra The Welch Regiment, The British Soldier in the 20th Century, Regimental Special af Mike Chappel, Wessex Military Publishing, Hartherleigh, Devon 1989, ISBN 1-870498-07-0.

10) Jeg har ikke været i stand til præcist at tidsbestemme oprettelsen - nogle kilder oplyster 1914, andre 1915.

11) Fra The story of the British Army in the Great War of 1914-1918.

12) Fra British Territorial Units 1914-1918 af Ray Westlake, Osprey MAA Nr. 245, London 1991, ISBN 1-85532-168-8.

13 ) Det venstre billede stammer fra Service Dress 1902-1940, The British Soldier in the 20th Century, No. 1 af Mike Chappel, Wessex Military Publishing, Hartherleigh, Devon 1987, ISBN 1-870498-00-3. Det højre billede stammer fra World War 1 Weapons and Uniforms af Frederick Wilkinson, Ward Lock Ltd., London 1978, ISBN 0-7063-5739-6.