Om Chakoten

Mødekalender

Søg

Figurer

Uniformer

Krigsspil

Anmeldelser

Opdateringer

Abonner

Forum

Links

Indhold

In English

Forsiden

Den svenske hær 1939-1945 - Infanteriet

Indledning

Baggrunden for denne beskrivelse af den svenske hær under Anden Verdenskrig er ønsket om at undersøge, hvorledes de svenske enheder, der kunne have deltaget i Operation Rädda Danmark, var udrustet og organiseret.

I perioden udviklede det svenske forsvar sig til en ganske slagkraftig styrke, om end den forsvarsordning, som blev vedtaget i 1942, reelt først kvantitativt og kvalitativt var på plads efter krigens afslutning.

Ved krigens slutning talte hæren 300.000 mand, organiseret i bl.a. 10 infanteridivisioner og 3 panserbrigader.

Billedet giver et spændende indtryk af tidens kampvogne, panservogne, tungt artilleri (15,2 cm Kustartilleripjäs m/37 og Terrängdragbil m/Skoda 1)) og en cyklistenhed.

Bemærk
Med mindre andet er anført stammer de efterfølgende illustrationer af håndvåben og tunge våben fra Kilde 7.

Organisation

Sverige var i 1943 opdelt i 7 militærregioner (militärområder), som omfattede i alt 67 lokalforsvarsafsnit (försvarsområder). Militærregionen organiserede 1-2 divisioner, lokalforsvarsenheder og korpsenheder. Den datidige svenske betegnelse for en division var fördelning.

1. Division, ca. 1943

Divisionen, der var en af de enheder, der indgik i planerne for Operation Rädda Danmark, var organiseret således:

• Stab og stabsskompagni
• Norra skånska infanteriregementet (I 6) - cyklistregiment
• Kronobergs regemente (I 11) - motoriseret infanteriregiment
• Norra Smålands regemente (I 12)
• Wendes artilleriregemente (A 3)
• 1. Afdeling/ Skånska kavalleriregementet 3) (K 2) - ryttereskadron, cyklisteskadron og panservognseskadron
• Ingeniørbataljon/Göta Ingenjörskår (Ing 2) - 2 kompagnier og 1 parkkompagni
• Panserværnskompagni - muligvis udrustet med 57 mm kanoner (en "forstørret" 37 mm panserværnskanon)
• Luftværnsbatteri/ Skånska luftvärnskåren (Lv 4)
• Bevogtningsbataljon
• Telegrafkompagni/Signalregementet
• Trænbataljon/Skånska Trängkåren (T 4) - inkl. sanitetsenheder.

Et svensk infanteriregiment anno 1943

Kilde 1 sammenfatter fordelingen af våben således, hvilket dog ikke helt stemmer med de organisatoriske oplysninger:

Forbindelsesdeling

Foruden radiomateriel rådede forbindelsesdelingen også over felttelefonmateriel (telefoner, omstillingsborde, linjebygningsmateriel mv.)

Yderligere indgik et antal motorordonnanser i forbindelsesdelingen.

Trænkompagni

Fægtningstræn
Bagagetræn

Ammunitionsdeling
Sanitetsdeling
Forplejningsdeling
Transportdeling

58 lastvogne indgik i regimentets organisation fra 1942.

Infanteribataljonen

Bataljonen består af

• Bataljonsstab (ca. 50 mand)
• Stabskompagni, heri bl.a. en patruljedeling (jäger pluton)
• 1. Kompagni (skyttekompagni)
• 2. Kompagni
• 3. Kompagni
• 4. (tunge) Kompagni (tungt kompagni)

De lette infanterikompagnier

• Chef samt kommandogruppe og træn
• 4 delinger á delingstrop og 4 grupper
• Tung deling á 1 maskingeværsektion og 1 mortergruppe.

4 lette delinger

Soldat nr. 2 fra venstre bærer et let maskingevær m/37, mens soldaten yderst til højre antages at bære delingens panserværnsgevær m/42.

Soldaterne er iført stålhjelm m/26.

9 mm maskinpistol m/37-39.	6,5 mm let maskingevær m/37.

Gevær m/38 var i princippet gevær m/96 med forbedrede sigtemidler; begge udgaver blev udleveret sideløbende.

6,5 mm gevær m/38.	6,5 m finskydningsgevær m/41, med kikkertsigte m/41.
6,5 mm automatgevær m/42.	47 mm morter m/40.

Panserværnsgevær m/42 blev indført fra 1944 og var et af de tidligste mandbårne rekylfri panserværnsvåben. Geværet vejede 11 kg og kunne gennembryde 40 mm panser på 100 m afstand.

For yderligere oplysninger om panserværnsgeværet, se henvisningen i Kilde 6.

Tung deling

Den tunge deling består af:

• 1 maskingeværsektion (to middeltunge maskingeværer m/36 (vandkølet) eller (fra 1943) m/42 (luftkølet)
• 1 mortersektion (middeltung morter m/29).

Maskingeværsektion
2 maskingeværgrupper

1 sektionsfører
1 underofficer
1 fodordonnans
1 menig
1 gruppefører
1 næstkommanderende
8 menige
1 middeltungt maskingevær m/36

Træn

Bataljonernes tunge kompagnier

Bataljonernes tunge kompagnier består af:

• Chef og kommandogruppe
• Morterdeling á 2 sektioner á 2 mortergrupper (middeltung morter m/29)
• Maskingeværsektion á 2 maskingeværgrupper (middeltungt maskingevær m/36)
• Maskinkanondeling á 4 maskinkanongrupper (maskinkanon m/40).

Regimentets maskingeværkompagni (13. Kompagni)

Karren blev trukket af 1 hest, mens slæden blev trukket af 2 hunde.

Cyklistenheder og motoriserede infanterienheder har givet anvendt mere moderne transportmidler.

Regimentets maskingeværkompagni (kulsprutekompani) består af:

• Chef og kommandogruppe
• 3 delinger á 2 sektioner, hver med 2 maskingeværgrupper med 1 middeltungt maskingevær (m/36)

Sektionerne i maskingeværkompagniet var organiseret som sektionerne i bataljonernes tunge kompagnier.

Det middeltunge maskingevær fandtes også i en 8 mm udgave.

Regimentets kanonkompagni (14. Kompagni)

Regimentets kanonkompagni (specialkompani) består af:

• Chef og kommandogruppe
• Panserværnsdeling med 6 stk. 37 mm panserværnskanoner (m/38)
• Luftværnsdeling med 4 stk. maskingeværer i dobbeltaffutage (m/36)
• Pionerdeling, bl.a. med 5 stk. flammekastere m/41
• Maskinkanondeling med 4 stk. 20 mm maskinkanoner (m/40)
• Tung morterdeling med 3 stk. 120 mm morter (m/41) og 1 observatørhold.

Panserværnsdeling

Maskinkanondeling

Maskinkanonen var et dual-purpose våben - luftværn og panserværn i ét.

Indsat som panserværn kunne maskinkanonen monteres på en særlig panserværnslavet, en trefod, hvorved en meget lav skydestilling kunne opnås.

Når maskinkanonen var monteret i panserværnslavetten, kunne den kun skyde enkeltskud.

Luftværnsdeling

Delingstrop
4 luftværnsmaskingeværgrupper

1 delingsfører
1 underofficer
1 fodordonnans
1 gruppefører
1 næstkommanderende
5 menige
1 luftværnsmaskingevær i dobbeltaffutage

Luftværnsmaskingeværerne kunne være af ældre model - m/14 (Schwarzlose) - eller den nyere m/36 (Colt-Browning).

Pionerdeling

Delingstrop
4 pionergrupper

1 delingsfører
1 underofficer
2 fodordonnanser
3 menige
1 gruppefører
1 næstkommanderende
10 menige

Pionerdelingen rådede over 5 flammekastere af typen eldspruta m/41.

Tung morterdeling

Morteren var udviklet af den finske våbenfabrik Tampella, og havde i den finske hær betegnelsen m/40.

Svenske våbenfabrikker som Bofors og Husqvarna licensfremstillede morteren, hvis maksimale skudvidde var ca. 5 km.

Regimentets tunge morterdeling blev i april 1943 suppleret med et observatørhold med, antager jeg, tilhørende observations- og signalmidler.

Observatørholdet kunne være som det tilsvarende hold i de middeltunge mortersektioner i infanterikompagnierne eller bataljonernes tunge kompagnier.

Afslutning

Jeg er ikke p.t. klar over, om, og i givet fald hvorledes, organisationen af cyklistregimenter og motoriserede regimenter afveg fra den her anførte organisation.

Kilder

1. Medborgarboken om folkförsvaret af Erik Malmström (red.), Generalstaben, Stockholm 1939.
2. Militärkalendern 1944, Åhlén & Åkerlunds Förlag, Stockholm, 1943.
3. Taschenbuch der Heere af Kurt Passow, J.F. Lehman Verlag, München / Berlin, 1939.
4. Andra välrdskriget och Sverige - Historia och mytbildning af Jan Linder, Svenskt Militärhistoriskt Bibliotek, Luleå 2002, ISBN 91-974056-3-9.
5. An Introduction to The Royal Swedish Army in WWII af Ingólfur Björgvinsson.
6. Mats' Weapons Page - en god indgang til svenske våben (mest) og organisation (mindre). Se bl.a. siden beskrivelse af Panserværnsgevær m/42, 20 mm maskinkanon m/40 samt supplerende billedmateriale.
7. Beskrivelser av polititroppenes våpen af Vidar Andersen, Norsk Våpenhistorisk Selskap, Oslo 2003, ISBN 82-90867-20-4.
8. Armésoldat 1959 (uddrag) - en svensk pendant til den danske Lærebog for Hærens menige), fundet i et svensk internetdebatforum under SoldF.com.
9. Pansarcentralen v/Thorleif Olsson.
10. Grön Radio - Ett virtuellt museum om Svenska militära radiostationer.
11. En sammanställning över arméns lätte radiostationer 1920-1960-talet af Sven Bertilsson, Försvarets Historiska Telesamlingar.
12. Historic Military Vehicles Directory af Bart Venderveen, After the Battle, London 1989, ISBN 0900913-57-6.
13. På et tidspunkt var en større billedsamling tilgængelig via fra Wermlands Militär Historiska Förenings hjemmeside, men det har desværre ikke været muligt for mig at efterspore denne kilde.
14. Militaria - Svensk Militärhistoria v/ Hans Högman - en god indgang til svenske militære enheder, herunder deres navne og numre.
15. Swedish Army Infantry Division 1-8 af Ola Spang. Dokumentet anføres at være et uddrag af en kommende bog om den svenske hærs organisation i det 20. århundrede, offentliggjort i regi af den indiske hjemmeside Orders-of-Battle. Oplysningerne er måske ikke troværdige på alle områder.

Supplerende materiale om periodens svenske forsvar

• Operation Rädda Danmark
• Den svenske hær 1939-1945 - Pansertropperne
• Den svenske hær 1939-1945 - Artilleriet
• Den svenske hær 1939-1945 - Luftværnsartilleriet
• Den svenske hær 1939-1945 - Ingeniørtropperne
• Den svenske marine 1939-1945 - Flåden
• Den svenske marine 1939-1945 - Kystartilleriet
• Det svenske flyvevåben 1939-1945 - Operation Rädda Danmark
• Det svenske flyvevåben 1939-1945 - Forsøg med luftbårne enheder

Per Finsted

Noter:

1) Tak til Mats T. Persson, der har bistået mig ved identifikation af kanon og kanontraktorer. Kanonen og kanontraktorerne er nærmere omtalt i Den svenske marine 1939-1945 - Kystartilleriet.

2) Kommandostandere for divisions- og højere chefer samt selvstændige brigader blev indført i 1943; udgik af brug i 1960. Kilde Ceremonireglemente för Försvarsmakten, 2003.

3) Skånska kavalleriregementet blev i 1942 omdannet til Skånska pansarregementet (P 2), men om dette havde indflydelse på afdelingens organisation foreligger ikke p.t. oplyst.

4) Fra Svenskt Militärhistoriskt Biblioteks hjemmeside.

Tillæg - En infanterigruppe i 1944