Titlen på denne artikel har jeg valgt på den baggrund, at samtlige personer der gjorde tjeneste i de korps, hvis uniformer jeg vil beskrive, efter krigen blev dømt, efter "Straffelovstillæget af 1. juni 1945 , Landssvigerloven".
Alene det at have gjort tjeneste i et af korpsene, bevirkede at personen var hjemfalden til mange års fængselsstraf.
Jeg har således ikke gjort mig skyldig i at dømme eller frikende nogen.
Jeg refererer kun fakta og data, alle fra kendte udgivelser (se kilder), samt egne observationer.
Min motivation for at skrive denne artikel, er at jeg fik lejlighed til at hjælpe, ved valget af uniformer til filmatiseringen af "Flammen og Citronen", der havde premiere i 2008.
I filmen er både Schalburgkorpset og HIPO væsentlige enheder sammen med tyske polititropper (ORPO). Under min søgen efter uniformeringen af landsforræderkorpsene i bøger og billeder samt på nettet viste det sig, at der ikke findes ret meget materiale. Jeg var så heldig at få adgang til Frihedsmuseets billedarkiv samt museets lager og her fandt jeg nogle billeder samt dele af uniformer.
Det er ikke lykkedes for mig at finde ret meget om korpsenes organisation, specielt ikke om HIPO.
De to korps blandes meget ofte sammen, især da begrebet for terror "schalburgtage" blev brugt i en meget bred sammenhæng. Mange terrorhandlinger blev da også begået af personer med tilknytning til især HIPO, de var oftest klædt i civilt, når de udførte deres forbrydelser.
Af de civilklædte grupper var en del af dem ansat direkte under GESTAPO og derfor havde de ikke noget at gøre med korpsene, der er behandlet i artiklen; eksempelvis Birkedal gruppen.
Jeg vil efterfølgende primært beskæftige mig med uniformerne og ikke meget med korpsenes historie og handlinger.
Allgemeine-SS havde i årene op til krigen fået en meget dominerede plads i det tyske samfund, med meget store interesser og ejerskab i den tyske industri, samt en total dominans af politi og racepolitik. I Tyskland havde Algemeine-SS desuden en væsentlig funktion som hjælpepoliti (HIPO).
Billedet viser den senere hvervning til Landstormen,
der fungerede som en slags reserve til korpset.
De udførte bl.a. vagttjeneste ved Frimurerlogen.
Allgemeine-SS er - til forskel fra Waffen-SS - en organisation, hvor medlemmerne var deltids og de betalte selv for deres uniformer og udrustning. Dette var en god forretning for korpset, da de selv ejede fabrikkerne, der fremstillede uniformerne; nogle af fabrikkerne var endog Kz-lejre.
I forbindelse med Himmlers ide om skabelsen af et nyt Germansk rige kaldet Burgundia, besluttedes det at oprette lokale frivillige Germanische-SS enheder i de besatte lande. I Flandern skete det i 1940, i Holland to måneder senere, i Norge i maj 1941 og i Danmark 1943. Korpsenes formål var at støtte det lokale politi.
I Danmark oprettedes korpset 1.april 1943 under navnet "Germanske korps", men omdøbtes i september til "Schalburgkorpset". Navnet var valgt med baggrund i heltedyrkelsen af C.F. von Schalburg; den karismatiske chef for "Frikorps Danmark", der nyligt var faldet på Østfronten.
Høveltegård i Schalburg regi.
Høveltegård i Schalburg regi.
Familien var ikke særlig begejstret for det og søgte via forskellige kanaler at få navnet ændret, men propagandaværdien blev anset større end hensynet til familien. Det skal bemærkes, at korpset i Danmark ikke havde nogen politimyndighed i den tid det eksisterede.
Disse folk blev uddannet på Høveltegård (efter krigen sergent- og løjtnantsskole for telegrafregimenterne). Landstorm-uddannelsen varede tre måneder.
Bemærk at Søren Kam bærer skrårem.
Billedet af "hele" korpset er fra bogen "Schalburgkorpsets Historie" i hvilken de fleste af billeder stammer fra Frihedsmuseets arkiv. Det skal bemærkes, at korpset på dette tidspunkt, kun kunne mønstre ca. 50 mand.
Gradstrukturen følger Allgemeine-SS. Graderne har danske betegnelser, der virker noget kunstige, set i sammenligning med de normalt anvendte danske militære gradsbetegnelser. Dette kan dog meget vel være et dansk forsøg på at adskille sig fra militæret, ligesom SS i Tyskland.
Hvis man sammenligner er en trop og en Rotte (tysk), det man militært kalder en gruppe.
De danske betegnelser, underkorporal og korporal ville være korrekte. Bemærk dog at, i daglig tjeneste bruges i mange forbindelser på dansk betegnelsen tropsfører, uden at der er tale om en grad, men om en funktion. Mestergraden er i orden; den bruges eksempelvis i CBU og brandvæsnet.
Gradstegn for Allgemeine-SS.
Den mest iøjnefaldende grad er overløjtnant; jeg har set den anvendt i et par bøger, men tror dog ikke, at den har været anvendt i tiltale. Graden svarer til den tyske "Oberleutnant"; det forekommer, som en for direkte oversættelse, eventuelt lavet under retsopgøret, hvor det ikke har været et væsentligt punkt. Den danske titel "premierløjtnant" ville passe ind i systemet.
De øvrige officersgrader er de normale danske.
Oversigten viser den endelige type. Bemærk, at også skulderstroppen er vist. Skulderstroppen (der var kun en på uniformen), havde den funktion at vise personens gradsklasse, menig og befalingsmand, geledofficer, stabsofficer og Reichsführer.
Menig husar, 1. Leibhusar-Regiment ca. 1910.
Samtidigt postkort.
Uniformerne, som korpset blev iklædt, var Allgemeine-SS uniformer. Denne sorte uniform var indført 7. juli 1932, da forbudet mod politiske uniformer blev ophævet.
Den sorte farve var valgt med tanke på kejsertidens eliterytteri 1. og 2. Leibhusar Regiment, af nogen kaldet Totenkopfhusaren.
Et eksempel på en uniformeringen
i et af de baltiske hjælpepolitikorps.
Da antallet af deltids SS-personel i Tyskland, var svundet kraftig ind i løbet af krigsårene grundet øgede indkaldelser samt tab, var uniformslagrene på fabrikkerne vokset.
Hovedparten af "overskudslageret" blev sendt til de Baltiske lande, Polen og Ukraine til brug for det stedlige hjælpepoliti. Her blev de forsynet med nye våbenfarver og lokale mærker; al SS-symbolik og alle mærker var fjernet.
Resten af uniformerne blev sendt til Flandern, Holland, Norge og Danmark. Her blev de forsynet med egne mærker.
Kun meget få Tyske Allgemeine-SS uniformer har overlevet krigen.
Jeg vil begynde en gennemgangen af uniformen med hovedbeklædningen.
Billederne af kasketten er optaget på Frihedsmuseets lager.
Kasketten er forsynet med et, for Schalburgkorpset, specielt fremstillet mærke, et vinget solkors.
Dødningehovedet er et standard SS dødningehoved model 1934.
Det er sandsynligt, at kasketterne blev leveret færdigmonterede fra Tyskland og at mærket således er vævet der. Motivet er vævet med hvid tråd; om der fandtes en officersmodel vævet i sølvtråd er uvist.
Kasketmærke
(Frihedsmuseet).
Fabrikationsmærket fra en HIPO kasket.
I SS-retorikken samt retningslinierne, var den nordiske mytologi en stor del af grundlaget; og brugen af runer var udtryk for elite.
Solhjulet, "solswastikaet" var en gammel, nordisk præsentation af solen, der blev brugt som mærke af den nazistiske organisation Thule Selskabet. Det blev ligeledes anvendt af Waffen-SS division "Wiking", i hvilken mange skandinaver gjorde tjeneste, og det blev så også Schalburgkorpsets mærke.
Det samme mærke er i Schalburg kasketten, det ses tydeligt at der tale om en tysk SS kasket fra SS egen fabrik.
Til sammenligning en kasket fra Allgemeine-SS, med ørn model 1929 og dødningehoved model 1934; den større ørn blev indført i 1935.
Dødningehoved der blev brugt af Schalburgkorpset, er SS model 1934, produceret af udstanset blik. Dette eksemplar er fra Frihedsmuseet og er medtaget af tidens tand.
Ligesom valget af den sorte uniform har baggrund i tysk militær tradition, er valget af et dødningehoved ikke tilfældigt.
Der er skrevet og sagt meget vrøvl om SS's brug af dødningehoved.
Fortidens tyske eliteenheder har ofte anvendt et dødningehoved som mærke.
I 1700 tallet var der flere enheder, der anvendte dødningehoveder i forskellige udgaver.
Pelshue, husarregiment nr. 17.
Dødningehoved, husarregiment nr. 17.
Staten Braunschweig forsynede sine enheder med et retvendt dødningehoved i 1809, blandt andet dets Husarregiment. Dette husarregiment var Husar regiment nr.17 ud af de 20 husarregimenter, der eksisterede i det Tyske kejserrige før første verdenskrig.
Husarregiment nr.17 havde ligesom 1. og 2. Leibhusar-Regiment sorte husarjakker.
Hauptfeldwebel,
pansertropperne,
Wehrmacht.
Flere af frikorpsene der i mellemkrigsårene kæmpede i de Tyske grænseområder mod øst, brugt også dødningehoveder af forskellig udformning.
Det åbne Preussiske dødningehoved blev brugt af Stoßtrup Adolf Hitler fra 1923 og båret af SS frem til 1934, hvor modellen med kæbeben blev taget i brug.
Dette dødningehoved blev brugt af pansertropperne der som i andre lande havde videreført rytteriets traditioner, det gjaldt også for den sorte uniform.
Åbent preussisk dødningehoved.
Det er ofte sagt at dødningehovedmærker blev brugt for at skræmme fjenden, symbolikken i mærkerne, er at vise at enheden er beredt til at kæmpe til døden. Altså et mærke der symbolisere troskab.
Panserofficersjakke, Wehrmacht.
Af det første billede samt nogle der følger, fremgår det, at Schalburgkorpset brugte den tyske stålhjelm M/35, muligvis også M/42. På billederne ser det ud som om den er malet sort, muligvis blank eller halvblank. Yderligere synes det på diverse fotos, at der har været et mærke på den ene side (transfer eller malet); motivet kan ikke identificeres, sandsynligvis er det solhjulet.
På billeder synes den venstre side at være uden mærke.
Det synes på billedet, at der på højre side af hjelmen er et solkors.
Jeg vil i øvrigt fra bogen Schalburgkorpsets Historie citere følgende
"Kort efter når Brøndum til Schalburgkorpsets hovedkvarter i Frimurerlogen. To bondsk udseende Schalburgsoldater står vagt foran den monumentale indgang og forsøger trods krøllede uniformer, trods dårligt holdt lædertøj, trods swingpjattefrisure, med deres geværer og stålhjelme og skrævende ben at ligne stålsatte tyske SS-soldater. Bløddyr tænker den unge mand Brøndum, foragteligt."
(Henning Emil Brøndum tidligere Frikorps Danmark, Schalburkorpset, HIPO - henrettet 9. maj 1947 i København)
Mit gæt er, at der har været tale om den del af Schalburgkorpset, der hed Landstormen. Af disse "soldater" var der udtaget et vagtkompagni på 50 mand, de var fast lønnet og til tjeneste som fast vagt ved Frimurerlogen. En del fandt dog senere vej til HIPO.
Jakken er fremstillet i sort stof med åben krave og to påsyede brystlommer samt to skjulte lommer med klap i jakkens forskøder. SS uniformen erkendes tydeligt.
Uniformen har kun en skulderstrop, til at holde skråremmen oppe med, samt til at vise bærerens rangklasse (Se billedet af officer i tjenesteuniform), gradstegn, kravespejl, ærmebånd med enhedens navn, tyske uniformsknapper uden prægning.
Højre side af jakken.
Skulderstroppen af hvid/sort snor
foldet fire gange og fastholdt
med en uniformsknap;
samme snor anvendt som
kantning på kraven og
til kravespejlene.
Den hvid/sorte snor brugtes til mandskabsgrader og underofficerer, til officererne blev der anvendt sølvsnor. Højre kravespejls motiv er solkorset, det var fælles for alle grader. Sandsynligvis i sølvtråd for officerer.
Venstre kravespejl
med gradstegnet for: Tropsfører =
SS-Rottenführer = Korporal.
Graderne i Schalburgkorpset var parallelle med Waffen-SS.
Menige havde blot et sort spejl, men med kantsnor.
Jakke fra Allgemeine-SS
Schalburg officerskravespejl (venstre)
for Løjtnant = SS-Untersturmführer.
Bemærk sølvtråd som kantning.
Stjernerne er tyske standard stjerner 12mm i diameter, presset i blik. Kantningen er sølv, hvilket er fremstillet af snoet aluminiumslitze ( litze er en fagbetegnelse for tynde tråde)
Gradsstjerner 12 mm
(De er sølvfarvede, belysningen snød).
På overkanten af venstre ærmes opslag førtes enhedens navnebånd, i dette tilfælde med tillempede tyske bogstaver.
Schalburgfolk på Rådhuspladsen under uroligheder
i forbindelse med Frikorpsfolks orlov 6. eller 7. juli 1943.
På alle billeder jeg har set, har Schalburgfolkene været iført sorte spidsbukser (ridebenklæder uden rideforstærkning af skind).
Denne mode var i øvrigt ikke kun tysk, eksempelvis havde personalet i redningskorpsene Falck og Zonen spidsbukser til deres uniformer, ligesom officererne i den danske hær og politiet.
Fodbeklædningen var lange sorte skaftestøvler.
Bemærk, at de bærer handsker i sommervarmen.
Det skal bemærkes at Schalburgkorpset IKKE havde nogen politimyndighed. Korpset optrådte i ly af frikorpset, men både det danske politi og tyskerne var ikke henrykte over deres optræden.
Her ses tydeligt 2 Schalburgfolk, de erkendes tydeligt på uniformen og især
på mærket i kasketten, desuden er der en Frikorpsmand og en dansk politimand.
6. eller 7. juli 1943.
På dette billed ses en officer fra korpset. Det er tydeligt at kaskettens stormrem er erstattet af en sølvkordel og at skulderstroppen er sølv. Ligeledes er kantningen på kraven, kravespejl og kasketpulden erstattet med sølvtråd.
Om kasketmærket er i sølvtråd vides ikke, ligeledes om ærmebåndets kanter og bogstaver er sølvtråd, men jeg formoder at man også her følger forbilledet Allgemeine-SS.
På dette billede samt nogle andre jeg har set af den sorte uniform anes et ærmemærke.
Det findes ikke på frihedsmuseet og jeg troede en tid at der måske var tale om et metalmærke i stil med nogle af de tyske ærmeskjold.
Jeg nåede ikke at finde løsningen så mærket kunne fremstilles til filmens uniformer.
Jeg mener dog nu at have fundet løsningen, idet jeg senere fandt en hjemmeside, hvor der bliver vist et billed af en officer; godt nok i khaki-uniform; her var mærket tydeligt, jeg går ud fra at det er det samme.
Mit første spor var dette billede fra en hjemmeside jeg fandt på nettet.
Mandens grad er SS-Hauptsturmführer = Kaptajn. Ingen kilder oplyser, om man i korpset brugte den tyske eller den danske gradsbetegnelse i tiltale.
Men mærkets motiv kan ses; det er det danske rigsvåben uden krone over.
Mit næste spor var denne fane, der er vist i farver i bogen "Flags of the Third Reich" af Brian L. Davis.
Ifølge bogen:
The Dutch! Schalburg Corps Color (Obverse).
Det er klart, at der ikke er tale om en hollandsk fane, men som han rigtigt skriver Schalburgkorpsets.
Denne fane blev ført som en fane. Jeg har på et filmklip set den ført sammen med dannebrogsfanen i en optagelse, hvor korpset marcherede i København. Den hang også sammen med Dannebrog foran Frimurerlogen.
På Schalburgflaget anes løverne og hjerterne som mørke prikker.
Et nyt spor i sagen dukkede op ved anskaffelsen af bogen "The Allgemeine-SS" i Men-at-Arms serien fra forlaget Osprey. Her var det følgende billede af en Schalburgmand. Af beskrivelsen til billedet fremgår det, at mærket er gult samt at der på hjelmens højre side skal være et solkors.
Det eneste problem er at begge oplysningerne om mærket stammer fra samme serie af bøger.
Schalburgmand
bevæbnet med gevær 98.
Ærmemærket.
Her er ærmemærket (rigsvåbnet). Løverne er lidt tyndere end man normalt ser dem.
Mærket er fundet på en svensk samlerside, på Internettet af Per Finsted. På samme billed var der andre Schalburg- og Frikorps- samt SS-mærker.
Det er næsten samme skjold, som politiet i dag bruger som ærmemærke - dog uden krone.
Det er egentlig lidt overraskende, at politiet bruger mærket, idet forsvaret ændrede sit nationalitetsærmemærke, da man i Ex-Jugoslavien fandt ud af, at de danske SS-enheder, der havde været der under Anden Verdenskrig, havde båret den type dannebrogsskjold, som forsvaret hidtil havde brugt.
Til uniformens sorte bælte var der fremstillet et bæltespænde i tysk model. Bemærk den danske inskription, der er en direkte oversættelse af den tyske på SS bælter: "Meine Ehre heißt Treue"
Bæltespænde fra Allgemeine-SS.
Til uniformen blev båret skjorte og slips.
Af de foregående billeder kan det anes, at den viste officer har hvid skjorte på og sort slips, hvilket muligvis kun har været når det var uniform "fin". For de meniges vedkommende samt til hverdagsbrug, har det været en brun skjorte, ligesom forbilledet Allgemeine-SS.
Til sammenligning: Norge, Flandern og Nederland (Holland)
I april 1944 udskiltes Schalburgkorpsets efterretningstjeneste fra selve korpset og blev koblet på Sicherheitsdienst (SD). De fik til huse på Dagmarhus, hvor også GESTAPO holdt til.
Personellet fra ET overgik senere til HIPO, hvor de dannede grundstammen. Der hersker megen uklarhed omkring denne "enhed" samt dens uniformering; de har sandsynligvis mest optrådt i civil.
ET's chef, politibetjent O. H. Norren. Han er iført Schalburguniform, det erkendes på den tofarvede kantning af kraven og kravespejlene.
To ting indikerer, at han på dette tidspunkt ikke har officersrang:
1. Skulderstroppen er ikke sølv.
2. Kasketten har ikke sølvkordel og sølvkantning af pulden.
På det venstre kravespejl erkendes een (måske to) gradsstreger. Kasketten er forsynet med en Waffen-SS ørn model 35, ikke Schalburgkorpsets vævede mærke. (Se den tidligere sammenligning af kasketter).
Det højre kravespejl har på billedet ikke noget motiv. Det anes, at der er retoucheret på billedet, sikkert af sikkerhedshensyn.
Et forsigtigt gæt på kravespejlet er, at det kunne være ET spejlet, det har en meget mørk bordeaux rød grundfarve (Weinrot); den farve var branchefarven = våbenfarven, som en del af det tyske politi, nemlig Gemeinde Polizei, havde.
Kravespejl for ET.
På spejlet var der broderet, med en form for runeskrift ET. Dette kravespejl blev senere brugt af HIPO på højre krave.
Den hidtil beskrevne sorte uniform blev i december 1943 udskiftet med danske uniformer samt bevæbning fra den nedlagte danske hærs depoter.
Man ønskede både fra korpsets og fra tysk side, at profilere korpset, som den nye danske hær. Korpsets chef Obersturmbannführer (oberstløjtnant) K. B. Martinsen indrettede hele organisationen efter dansk tradition.
Den nye uniform var den khakifarvede danske M/23 for både mandskab og officerer.
Den blev blot forsynet med SS kravespejle og gradstegn, med den ændring, at der nu var to skulderstropper, så føringen af gradstegn blev fuldstændig identisk med Waffen-SS.
Jer har valgt at vise den danske uniform med billeder fra en meget kendt bog med udklipsark; "Danmarks Hær og Flaade" udgivet af Arthur Jensens Kunstforlag. Udklipsbog nr. 441. Tegnet af Ove Meier.
Officer
Officer
Menig, bemærk snørestøvlerne
Officer i feltuniform
K. B. Martinsen
Korpsets chef Obersturmbannführer (oberstløjtnant) K. B. Martinsen. Over den traditionelle danske uniform, bærer han en tysk læderfrakke og einheitsfeldmütze M 43 med dansk befalingsmandskokarde og sølvsnor-kantning på pulden, ligesom tyske officerer.
Einheitsfeldmütze M43, officers model.
Dansk kokarde for officerer og befalingsmænd.
Denne kokarde bruges stadig af forsvaret.
Dette er khakiuniformen. Det er ganske interessant, at man udover kravedistinktionerne også har anvendt de tyske ærmegradstegn for Obergefreiter. Om det er en menigkokarde i huen lader sig ikke afgøre med billedet som grundlag.
Billedets tekst lyder: "Feltuniform for Schalburgkorpset. Almindelige mennesker kendte Schalburgkorpsets medlemmer fra deres færden i byen i deres sorte SS-uniformer.
Til den militære træning anvendtes imidlertid danske hæruniformer model 1939." (Tøjhusmuseet)
Teksten til billedet er noget sludder; den sorte uniform anvendtes overhovedet ikke, efter iklædningen i denne uniform.
Dette billede må (p.g.a. uniformen) dateres til efter december 1943 og inden 30/6-44.
Den danske udrustning fremgår klart af billedet. Bemærk måden at rulle bukserne op på, samt snørestøvlerne, en befalingsmand er indtrådt i geleddet, iført Einheitsfeldütze M43. I højre side ses en officer med skråhue, denne er kantet med sølvtråd. Prøv at sammenligne med udklipssoldaten!
Henrettelsen af Hvidsten gruppen får uroen i befolkningen til at bryde ud i lys lue og Folkestrejken starter i København 30/6-44.
Dette får tyskerne til at trække Wehrmmacht tropper til København, formodentlig landbaserede Marine enheder fra kystforsvaret. I København var der - af egentlige enheder - kun Polititropper og på Sjælland var der ikke nogle særlige hærenheder.
Det var det danske politi, der primært var indsat imod befolkningen, hvilket fremgår af de følgende billeder. Der forekom dog - som vist - også episoder med Schalburgfolk involveret.
Schalburgmanden er iført den khakifarvede uniform, han bliver arresteret af tysk feltgendarmeri, men overgivet til det danske politi.
Et af kravene fra Københavnerne, for at stoppe strejken, var at Schalburgkorpset skulle fjernes fra København. Den 11. juli 1944 forlagdes Schalburgkorpset til Ringsted kaserne.
Sandsynligvis marineenhed. De brugte samme uniform som hæren, men med marine mærker.
Dansk politi rydder gaden.
Hovedvagten på Ringsted kaserne, ud mod Teglovnsvej.
De to Schalburgfolk bærer geværet i det danske vagtgreb. Dette bruges stadig af Den Kongelige Livgarde; før krigen var det almindeligt ved alle enheder.
Det ses at Dannebrog vajer på appelpladsen.
Samtidig med forflytningen til Ringsted, skiftede korpset navn til SS-Ausbildungs Bataljon.
Bygningen, der ses i det fjerne blev efter krigen erstattet af den hovedbygning, hvor feltartilleriets sergentelever var indkvarteret.
Da Artilleriets Befalingsmands Skoler (ABS) flyttede til Varde kaserne, blev Østre Landsdels Kommando (ELK) flyttet til Ringsted kaserne, fra Lille Amalienborg på Dag Hammerskjölds Allè.
I dag har Hjemmeværnsregion Sjælland til huse i bygningen.
Samme vagt sommeren 1966.
Sergenteleven der stod post, var om dagen kun bevæbnet med bajonet. Dette var meget praktisk, da kæden mellem portstolperne skulle tages ned hvergang et køretøj passerede.
Om natten gik posten med gevær M/50 med påsat bajonet og iført stålhjelm; uniformen var M/44. Porten var lukket om natten.
Flagstangen og hovedbygningen ses tydeligt på billedet.
Tre delingsførere i Schalburgkorpset
fotograferet i en ledig stund på Ringsted Kaserne.
(Frihedsmuseet)
Fire vagtmestre i Schalburgkorpset instrueres
af en overvagtmester på Ringsted Kaserne.
(Schalburgkorpsets propagandafilm/Frihedsmuseet)
Schalburgkorpset havde forbud mod at komme i København. Styrken i Ringsted var på ca. 450 mand, enkadreret i 4 kompagnier, hvilket svarer til en bataljon.
Korpsets tid gik med almindelig militær uddannelse, samt patruljering på de Sjællandske veje og jernbanestrækninger. Her lykkedes det dem også at gøre skade på modstandsbevægelsen.
Tropsfører i Schalburgkorpset
iklædt den danske hærs
beslaglagte khakifarvede uniform.
Ærmemærket ses tydeligt på denne serie billeder.
Schalburgkorpset marcherer i omegnen af Ringsted Kaserne.
(Schalburgkorpsets propagandafilm/Frihedsmuseet)
Billedet af korpset på march er taget på vejen mellem skydebanen og kasernen. Her føres kun dannebrogsfanen ikke den tidligere omtalte Schalburgfane.
Dette vejstykke er kendt af mange årgange af sergentelever, der hver morgen løb denne strækning, for at blive rigtig vågne!
Den sidste måneder, hvor korpset eksisterede, skiftede det navn igen, denne gang til SS-vagtbataljon Sjælland.
Ved befrielsen 5. maj 1945 blev korpset opløst, personellet arresteret og stillet for en dommer.
Dette billed er fra bogen "Danmark besat krig og hverdag 1940-45" har følgende tekst:
"Da HIPO skulle have udskiftet nogle af møblerne, lykkedes det danske betjente, som blev holdt interneret på Politigården at smugle våben ud til modstandsbevægelsen i et hemmeligt rum under bordpladen."
Dette er ikke HIPO, men Schalburgfolk.
Det ses på følgende uniformskendetegn: På personen til venstre i billedet, er det nemt at se, at det er en Schalburgmand. Han har en smal skulderstrop og mærket foran i kasketten samt kantbånd om kraven. Manden med GV over skulder er sandsynligvis en tysker; hvis det er en tysker må billedet være fra Dagmarhus hvor ET holdt til. Personen til højre har ingen skulderstrop på venstre skulder.
Sandsynligheden er dog størst for at billedet stammer fra Frimurerlogen og røverhistorien med våben i bordpladen holder ikke.
Ej heller de internerede politifolk; på det tidspunkt politiet blev taget, var Schalburgkorpset blevet forflyttet til Ringsted.
Dette billede der viser Schalburgkorpset på et tidligt tidspunkt. Formodentlig er billedet taget i Frimurerlogens gård.
Billedet blev efter krigen brugt til efterlysning af HIPO folk i Billed Bladet og på plakater. Det er korrekt, at flere af personerne på billedet var i HIPO og i andre endnu værre grupper.
Da jeg havde lejlighed til at gennemgå Frihedsmuseets billedarkiv var dette billede samt flere andre klart erkendbare billeder arkiveret under HIPO og ikke som rettelig under Schalburgkorpset.
En anden pudsig sammenblanding er billedet på låget af spillet "HIPO spil". Det er Schalburg uniformen med SS runer på kravespejlet, der vises.
Man kan undre sig over denne sammenblanding: Tanken om, at den er bevidst, kunne godt snige sig ind på en, specielt når man søger efter HIPO.
Der findes næsten intet billedmateriale.
Niels Blangsted-Jensen.
Forsættelse om HIPO og andre korps følger. Kildehenvisninger efter sidste artikel.