Om militslederen og anarkisten Buenaventura Durruti

Buenaventura Durruti
Buenaventura Durruti.
Fra Kilde 3.

Buenaventura Durruti (1896-1936)

Allerede som 17-årig deltog Buenaventura Durruti aktivt i en strejke, der blev nedkæmpet af den spanske hær. 70 arbejdere blev dræbt og mere end 500 blev såret, mens 2.000 blev fængslet.

Durruti selv undslap til Frankrig, hvorfra han vendte tilbage i 1920. Siden da deltog han i en lang række konflikter mellem arbejdere og de spanske myndigheder.

Han blev en fremtrædende leder i det spanske anarkistparti FAI (Federación Anarquista Ibérica), som i samarbejde med den anarko-syndikalistiske fagforening CNT (Confederación Nacional del Trabajo) 1) ved Borgerkrigens begyndelse dannede en lang række militsenheder.

Durruti blev selv chef for den ene af disse styrker.

Buenaventura Durruti
Militslederen og anarkisten
Buenaventura Durruti.

Fra Kilde 1.

Columna Durruti

Kolonnen, der oprindeligt talte ca. 2.500 militssoldater, drog fra Barcelona den 24. juli 1936 mod Saragossa, med henblik på at erobre byen.

Kolonnen kom i kamp første gang ved byen Caspe, men måtte stoppe fremrykningen ved Pina de Ebro, ca. 22 km fra Saragossa, idet man frygtede at yderligere fremrykning kunne føre til, at kolonnen blev isoleret og omringet. Man rådede kun over få forsyninger og var således ikke i stand til at genoptage angrebet.

Styrken indtog derfor forsvarsstillinger og gik i gang med at udbrede revolutionære holdninger i provinsen Aragon. Militslederen Buenaventura Durruti opslog sit hovedkvarter i byen Bujaraloz, Zaragoza. Styrketallet voksede efterhånden til ca. 6.000 mand.

Styrken blev herefter sendt til Madrid for at deltage i forsvaret af byen. Durruti fik kommandoen over 1.400 af de 6.000 militssoldater, der deltog i forsvaret.

Styrken led store tab og Durruti selv blev skudt af en ukendt person den 19. oktober 1936. Der er tilsyneladende mange teorier om, Durrutis død, herunder at han blev dræbt, fordi han var modstander af den republikanske regerings intention om at nedlægge militsenhederne og danne en regulær hær, der var under regeringens kontrol 2).

Anarkisten Ricardo Sanz overtog herefter kommandoen og accepterede, at militsen blev opløst og omdannet til en regulær hærenhed - 26. Division, der bestod af 119., 120. og 121. Brigade. Divisionen deltog i kampene om Belchite (24. august til 6. september 1937) og i forsvaret af Catalonien i januar 1939.

Efter krigen blev mange af soldaterne deporteret til Frankrig, hvor nogle blev indrulleret i den franske hær; nogle af disse soldater indgik i de første Frie Franske enheder, der rykkede ind i Paris i 1944. Den første pansrede mandskabsvogn, som rykkede ind i byen, bar navnet Guadalajara og blandt besætningen var flere medlemmer af den oprindelige Durruti kolonne. Kampvognen indgik i 9. Kompagni fra 2e Division Blindée3).

Organisation pr. 15. august 1936 (Fra Kilde 4)

Ledelsen

Chef

Buenaventura Durruti

Krigskomite

Miguel Yoldi, José Esplugas, Rionda, Ruano, Mora og Durruti

Militærrådgivere

Major Pérez Farras, kaptajnerne Botet og Carciller samt sergent Manzana

Ansvarlig for alle kompagnier

José Esplugas

Ansvarlig for alle sektorer

Rico Rionda

Ansvarlig for artilleriet

Kaptajn Botet

Ansvarlig for panservognene

Bonilla

Militærrådgiverne var kolonnens egentlige soldater og fungerede som rådgivere for krigskomiteen. Hverken officerer eller befalingsmænd førte kommando eller havde særlige privilegier.

Strukturen i kolonnen byggede på, at alle var ligemænd, der havde meldt sig frivilligt. En ordre blev således givet fra den ene kammerat til den anden. Militære straffeforhold fandtes ikke, men "straf" tog udgangspunkt i en solidarisk ansvarsfølelse.

Kampstyrken

Sektor

Enhed

Underenheder

Ansvarlig

Sektor 1 (Chef: Ruano)

1. Kampgruppe (agrupación)

5 kompagnier (centurias)

José Mira

2. Kampgruppe

5 kompagnier

Liberto Roig

3. Kampgruppe

5 kompagnier

José Esplugas

Sektor 2 (Chef: Miguel Yoldi)

4. Kampgruppe

5 kompagnier

José Gómez Talón

5. Kampgruppe

5 kompagnier

José Tarín

6. Kampgruppe

5 kompagnier

J. Silvestre

Sektor 3 (Chef: Mora)

7. Kampgruppe

5 kompagnier

Subirats

8. Kampgruppe

5 kompagnier

Edo

9. Kampgruppe

5 kompagnier

R. García

Øvrige enheder

International kampgruppe

5 halvkompagnier á 50 mand

Louis Berthomieu

Guerillagrupper

4+ grupper, jf. nedenstående

--

Hvert kompagni talte ca. 100 mand, organiseret i 4 delinger. Den ansvarlige for kampgruppen var udpeget af krigskomiteen, men førte ikke kommando over kampgruppen og havde ingen chefprivilegier.

Den internationale kampgruppe (Grupo Internacional) bestod af franskmænd, tyskere, italienere, marokkanere, englændere og amerikanere. Den ansvarlige for enheden var den franske kaptajn af artilleriet, Louis Berthomieu. Han førte som sådan ikke kommando og havde ingen chefprivilegier. Ansvarlige for de 5 halvkompagnier var: Ridel, Fortin, Charpenteir, Cottin og CarIes. Styrken voksede efterhånden til 400 mand.

Militssoldater fra Columna Durruti
Militssoldater fra Columna Durruti, Aragón, august 1936.
Fra Buenaventura Durruti (Spartacus Educational).

Guerillagrupperne, der opererede bag fjendens linjer, bar bl.a. betegnelserne:

Billedet kunne viser folk fra en af guerillagrupperne; Dinamiteros var ofte kun bevæbnet med håndgranater og sprængstof.

Våben

Kolonnen rådede over ca. 3.000 geværer, 16 maskingeværer, der hovedsageligt var erobret fra fjenden, 9 morterer og 12 artilleripjecer. Kolonnen rådede også over et antal improviserede panserkøretøjer. Billederne stammer fra Kilde 5.

Improviseret panserkøretøj Improviseret panserkøretøj
Improviserede panserkøretøjer fra Columna Durruti.
Fra Kilde 5.

Styrketal

Styrketallet var oprindelig ca. 2.500 mand (mænd og kvinder), men voksede efterhånden, og pr. 15. august 1936 var der ca. 4.500 personer; senere var tallet ca. 6.000 mand. Bevæbningen rakte således langt fra til alle, og de ubevæbnede bistod lokalbefolkningen bl.a. i landbrug.

Kilder

  1. Milicias confederales (Wikipedia).
  2. Buenaventura Durruti (Wikipedia).
  3. Buenaventura Durruti (Wikipedia).
  4. La Columna ‘Durruti’ (A las Barricadas!!!). Artiklen bygger på oplysninger fra bogen Durruti en la Revolución española af Abel Paz, Fundación de Estudios Libertarios Anselmo Lorenzo, Madrid 2001.
  5. La Columna Durruti (Carros Combate de Republicanos).
  6. War in Spain: Los Dinamiteros (Time Magazine, 3 January 1938).

Per Finsted

Udklipsark
Fra udklipsarket Milicias del Pueblo - Columna Durruti. Udgivet af El Gato Negro, Barcelona, 1936.
Fra Recortables de la Guerra Civil (Fora Anarquista).

Efterskrift - Om militsenheder fra Catalonien, sommeren 1936


Kortet og oplysningerne om de catalonske militsenheder er hentet fra Kilde 4.

Nr.

Kolonne

Chef

Soldaterne kom hovedsagelig fra ...

1

Bueno

 

Det venstreorienterede parti Esquerra Republicana i Catalonien, der gik ind for Cataloniens selvstændighed 4)

2

Lenin

 

Militsenheder tilhørende det marxistiske arbejderparti POUM, Partido Obrero Unificación Marxista 5), og forskellige enheder dannet af soldater fra mange lande

3

Ascaso

Gregorio Jover

Militsenheder tilhørende de anarkistiske organisationer CNT-FAI - den anarko-syndikalistiske fagforening CNT, Confederación Nacional del Trabajo og anarkistpartiet FAI, Federación Anarquista Ibérica, samt militsenheder fra byen Barbastro i provinsen Aragonien

4

Aguiluchos

García Vivancos

Militsenheder tilhørende de anarkistiske organisationer CNT-FAI

5

Carlos Marx

José del Barrio

Militsenheder tilhørende det catalonske socialistparti PSUC, Partit Socialista Unificat de Catalunya 6)

6

Maurín

José Rovira

Militsenheder tilhørende det marxistiske arbejderparti POUM samt arbejdere fra byen Lleida

7

Durruti

Buenaventura Durruti

Arbejdere fra de anarkistiske organisationer CNT-FAI

8

Sur-Ebro

Antonio Ortiz

Arbejdere fra de anarkistiske organisationer CNT-FAI

9

Peñalve

Peñalver

Arbejdere og militsenheder fra byen Tarragona i det sydlige Catalonien

10

Mena

Mena

Arbejdere og militsenheder fra byen Tarragona i det sydlige Catalonien

Kolonnerne Peñalve (9) og Mena (10) blev senere en del af enhederne Columna Sur-Ebro 7), der var dannet af militsenheder fra Barcelona, og Columna Macià-Companys, der var dannet af medlemmer af det catalonske selvstændighedsparti Estat Català 8). Medlemmer af samme parti dannede også en afdeling bjergtropper, Regiment Pirinenc de Catalunya, samt et ekspeditionskorps, Columna Volant Catalana, der deltog i det republikanske forsøg på at erobre Mallorca 9). Sidstnævnte enhed dannede senere grundstammen i 132o Brigada Mixta.


Noter:

1) Se Federación Anarquista Ibérica, Confederación Nacional del Trabajo og Syndikalisme (Wikipedia).

2) De forskellige versioner er omtalt i artiklen La Muerte de Durruti (Leyendas de la Guerra Civil, El Pais).

3) Se Nueve Company (Memorial Montormel), der også viser et billede af M3 halvbæltekøretøjet Guadalajara. Artiklen oplyser, at godt 2.000 af panserdivisionens soldater var spaniere.

4) Se Esquerra Republicana de Catalunya (Wikipedia).

5) Se POUM (Wikipedia).

6) Se Partit Socialista Unificat de Catalunya (Wikipedia).

7) Se Milicias confederales (Wikipedia).

8) Se Estat Català (Wikipedia).

9) Se Battle of Majorca (Wikipedia). Operationerne på Mallorca varede fra 17. august til 12. september 1936.