Anmeldt af Torstein Snorrason
Redigeret af Knut Erik Strøm
Format: 380 sider, utallige illustrationer, heraf de fleste i farver.
Pris Nkr. 150,- plus porto Nkr. 80,-
Kan købes gennem
Tollef Moe, Slemdalsvn. 33b, 0373 Oslo, Norge
Så er der udkommet endnu et pragteksemplar af en våben- og uniformhistorisk årbog under Knut Erik Strøms kyndige ægide.
Indholdet denne gang spænder fra gåden omkring sværdklinger med påskriften Ulfberth fra vikinge- og karolingertid (Anne Stahlsberg) til indkorporeringen af det berømte tyske MG34 i den nor ske hær efter 1945 og ikke mindst problemerne med at forbedre maskingeværet.
Der er en meget flot illustreret artikel om lokale krudthorn (Per Terje Norheim); dekorationerne på hornene er fantastisk smukke.
Så er der et par artikler om norske såkaldte rytterkårder, som nok slet ikke gik til rytteriet, men til infanteri og dragoner (Henrik Vensild og Per Terje Norheim).
Der er en særdeles velillustreret artikel om det dansk-norske Cadetkorps uniformering indtil 1815 (Karsten Skjold Petersen).
En artikel (Ola Johnsgaard Moen) stiller et meget stort og tilsyneladende berettiget spørgsmål: Blev bjørneskindshuen M1803 overhovedet indført og brugt i Norge, som f.eks. historiemaleren Andreas Bloch illustrerer det i sin bog om kampene med svenskerne under napoleonskrigene?
I den fortsatte og fine gennemgang af norske uniformer, tages der denne gang fat på artilleriuniformerne efter 1814 (Erik. C. Aagaard).
Chakoten i den norske hær 1849-1866 er fornemt beskrevet og ikke mindst illustreret (Knut Erik Strøm) over hele 83 sider.
Til slut et par småartikler og tilføjelser, men ikke ikke mindre interessante af den grund. Således er det lykkedes (Trond Bækkelund) at finde en hidtil upåagtet og ukendt approbationstegning for en dansk artillerikusk 1811, som lige får nogle korrektioner i henhold til reskripter med på vejen. Interessant, at der stadig findes nyt i Rigsarkivet, når man går udenfor den slagne vej med udgående papirer og i stedet kigger også på indgående akter. Samme arbejdsmetode Olaf Hasselager benyttede ved sit banebrydende arbejde om de danske uniformer under Skånske Krig.
Årbogen er på hele 380 sider; en ordentlig moppedreng, og gennemillustreret på det smukkeste med farvebilleder af originalgenstande og samtidige billeder. Man imponeres over de meget righoldige samlinger i Norge og Sverige og ikke mindst den viden, der ligger til grund for de enkelte artikler.
Folke Myrvang | MG34 i Norge etter krigen | 7 |
Anne Stalsberg | Sverdklinger med signaturen ULFBERHT | 47 |
Henrik Vensild | Nye rytterkårde til de norske tropper II | 77 |
Per Terje Norheim | Dragonkårde M.1698 | 84 |
Karsten Skjold Petersen | Landkadetternes uniformer i den dansk-norske hær indtil 1815 | 111 |
Erik C. Aagaard | Uniformene til den norske hærs artilleri etter 1814 | 167 |
Per Terje Norheim | Vestlandshorn | 215 |
Ola Johnsgaard Moen | Bjørneskinnsluen M1803 - et fabeldyr i norsk uniformologi? | 253 |
Knut Erik Strøm | Sjakoten i Norge 1849-1866 | 287 |
Karsten Skjold Petersen og Trond Bækkevold | Tilføyelser og debatt: Artillerikusk 1811 | 371 |
Erik C. Aagaard | Tilføyelser og debatt: Uniformen til den norske hærs kavaleri etter 1814 | 373 |
Knut Erik Strøm | Tilføyelser og debatt: To pomponger til sjakot modell 1818 | 377 |
Hvorfor i hede h... h...... kan årbogen ikke erhverves på enkel vis gennem f.eks. Tøjhuset, alene porto fra Norge løber op i 80 Nkr. Årbogen er hvert år af lige så stor interesse for danske som norske, ikke mindst hvad angår artikler om perioden, da rigerne til 1814 hørte sammen.
Approbationstegning til uniform for artillerikusk, 1810
Norge har en righoldighed af originalgenstande, som Danmark af forskellige årsager ikke besidder, herunder klima, men også mange unikke dokumenter og bøger, som ganske enkelt lukker huller i dansk viden, idet samme materiale ikke findes her til lands. F.eks. kompagniregnskaber og diverse artilleriværker, bare for at nævne lidt. Og danske har ikke megen mulighed for at kende til disse sager, var det ikke for artikler som disse i de norske årbøger.
Det har været foreslået, at lægge især dansk relaterede artikler på Chakotens hjemmeside, men her synes copyrightspørgsmål vedrørende illustrationerne at stille sig i vejen, hvilket er en stor skam.
Man skulle dog tro, at diverse museer kun kunne have fordel af at få vist deres samlinger for andre end lige de personer, der har mulighed for at aflægge besøg. Ikke mindst i disse tider, hvor de fleste museer er fuld gang med at lægge deres totale samlinger på nettet, synes problemet absurd.
Mange danske og norske museer har allerede gjort det. Det svenske Armeemuseums netsider er forbilledlige, med hvad der allerede er publiceret på den vis fra f.eks. deres fanesamlinger, hvor der som bekendt befinder sig ikke så få erobrede danske faner.
PS. Norsk Våpenhistorisk Selskap har senest meddelt, at de vil forsøge at få Årbogen lagt til salg hos Tøjhusmuseet.
Jeg skulle mene, at også museet burde kunne se en fordel deri, idet der er købere i Danmark til Årboken.