Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab, der blev stiftet i 1944, er et samlingssted for militærhistorisk interesserede.
Vi mødes en gang om måneden i Kastellet i København,
som oftest om et konkret militærhistorisk emne.
Vi udgiver også et medlemsblad, der
kommer fire gange om året.
Mange af selskabets medlemmer er interesserede i tinsoldater, omfattende stort set alle tænkelige størrelser og perioder.
En chakot er en militær hovedbeklædning, som bl.a. blev indført i den danske hær i 1808-1809.
Vi har naturligt nok en chakot placeret centralt i vores logo.