Besøgt af Niels Blangsted-Jensen
Adresse:
Luftwaffenmuseum der Bundeswehr
Kladower Damm 182
14089 Berlin - Gatow
Åbningstider:
Tirsdag - Søndag 9.00 - 17.00 (Mandag lukket)
Internet:
www.luftwaffenmuseum.com
Under et besøg i Berlin for nyligt, besøgte jeg Luftwaffenmuseum
Jeg havde fået en brochure om museet. Vi fulgte rejseanvisningen med de offentlige tog/bus og det tog ca. 1.5 time; der er meget lang til Flugplatz Gatow fra centrum af Berlin. Havde vi vidst det havde vi taget en taxa fra Spandau Rathaus, hvortil vi kom på en halv time med U-banen; der var meget langt at gå fra busstoppestedet til indgangen. TAG en taxa og bestil den til hjemturen.
Den første model uniform for Bundeswehr Luftwaffe.
Kaldet Affenjacke pga. snittet, en meget upopulær uniform.
Museets udstillinger er fordelt i tre bygninger: Hovedbygningen samt to hangarer, desuden er der opstillet mange effekter udendørs.
Man har lavet en særudstilling "50 Jahre Luftwaffe der Bundeswehr" åben i perioden 15.09.06 - 31.08.07. Denne udstilling er placeret i den hangar, der er absolut længst væk, hvilket kun har een fordel: Man kommer igennem det område, hvor der er opstille jord til luft raketter, af både vest og øst typer samt en gammel radar fra Anden Verdenskrig.
Udstillingen indeholdt enkelte NVA effekter, foruden flytyper.
NVA FISHBED med pilot.
Faldskærmsjæger officer ved svæveplan.
Flyet var meget mindre end jeg havde forestillet mig.
NVA MIG 15.
Desværre går alting ikke som præsten prædiker ! jeg havde set frem til udstillingen i hovedbygningen "Uniformierung und persönliche Ausrüstung in den deutschen Luftstreitkräften seit 1884", men i indgangen mødte ordet GESCHLOSSEN mig! Bygningen er under ombygning. Det kunne man godt have gjort opmærksom på, på hjemmesiden, hvilket jeg har skrevet til dem, men?
På trods af dette et udmærket museum, man skal bare kende afstanden fra centrum, hvor de fleste Berlin turister opholder sig, i bil er det ikke noget problem, der er masser af parkeringsplads.
Det er rejsen værd - især hvis alt er åbent.
|
|