Vagtskifte i Prag

Fornylig var jeg i Prag, på den tur var vores guide Politikkens rejsebog " Turen går til Prag". I den læste jeg, at der hver dag er vagtskifte kl.1200 på Prags borg. Bogen giver en kort beskrivelse af vagtskiftet.

Da min kone havde sagt at hun ville se borgen, så var det jo "kun" at få tingen til at passe sammen.

Poster og uniform

Posterne ved borgens "bagindgang"

Foto

Foto Foto

Foto

Uniformerne er designet af Th. Pistek, der flere gange har fået en Oscar for sine kostumer. Dette for at fravige de gamle - ikke særlig populære - kaki uniformer. Citat fra bogen, bemærk guld bælterne.

Geværerne er paradevåben beregnet til eksersits, det vender jeg tilbage til.

Foto

Efter min mening, er det ikke en uniform med henvisning til historie eller tradition, den minder mest om noget fra en amerikansk High school.

Dette motiv, var det eneste postkort med garden, jeg kunne finde i Prag.

Motivet er dobbelt posten foran hovedporten, bag porten ligger første borggård, hvor vagtafløsningen finder sted.

Bemærk, at vagten her har blåt bælte, hvorfor vides ikke.

Fratrædende vagt

Foto
Aftrædende vagt kommer ud fra bygningen, ført
af en officer.

Foto
Aftrædende vagt drejer til højre.

Officerens rang anslås til premierløjtnant (to stjerner). Estandarten, der kommer lige efter officeren - gætter jeg på - er præsidentflaget.

Foto
Aftrædende vagt ender med at være opmarcheret.
Her afventes tiltrædende vagt.

Foto

Musikken

Før vagtskifte åbnes vinduerne på første sal, lige før aftrædende vagt kommer, står musikkerne op i vinduerne. Hele musikken ses her, de bliver stående under hele vagtskiftet.

Bogen fortæller, at musikken har røde jakker, dette var ikke tilfældet den dag jeg overværede vagtskiftet.

Musikkens uniformer adskiller sig fra resten af garden på følgende punkter (hvad der kunne ses på afstand, da musikken aldrig kom nærmere),

Foto

Et ikke særligt imponerende musikkorps, lyden var heller ikke speciel god.

Man kunne ligefrem savne Livgarden.

Tiltrædende vagt

Foto
Tiltrædende vagt kommer marcherende ind
gennem porten udefra gaden, hvor de egentlig
kom fra, fik jeg aldrig opklaret.

Foto
De to vagthold opmarcherer med front mod
hinanden, estandartbæren er tomhændet,
han har hvide kravehandsker på, det er den
midterste mand, af de tre på højre fløj
(estandartvagten)

Foto
Estandarten afhentes derefter hos aftrædende vagt.

Foto
Estandarten er ført på plads.

Foto
Afløsningen af de enkelte poster påbegyndes,
her benyttes en marchform som vel mest ses i Østeuropa,
strækmarch med armsving højt foran kroppen.

Foto
De to officerer går ind i bygningen og er der
et kort stykke tid, hvorefter de kommer ud igen.

Foto
Som slutning på vagtskiftet, forlader det
aftrædende vagthold slottet gennem hovedporten
og tiltrædende marcherer ind i bygningen.

Foto
Den ene post foran hovedporten; efter afløsningen.

Foto

Det generelle indtryk af denne afløsning

Det er en enkelt vagtafløsning, med en ikke særlig imponerende eksersits, geværerne blev stampet hårdt i jorden som signal til de forskellige greb og vendinger, marchen og især holdningen var ikke særlig god og ensartet; undtagelsen var marchen under postafløsningen.

Er man i Prag, og har militær interesse skal man dog se denne ceremoni.

Kilder

Turen går til Prag, Politikkens rejsebøger ISBN 87-567-7681-0

Niels Blangsted-Jensen