For nogle år siden havde jeg lejlighed til at gennemgå nogle gamle årgange af Military Modelling.
Her faldt jeg over en artikel, der handler om en "simpel" konvertering af Britains Riding Stable, til vagtbygning og depotbygning.
En fremragende ide. Man mangler altid baggrund til figurerne, når de skal fotograferes.
Her ses artiklen fra Military Modelling januar 1972.
Jeg gemte artiklen og havde ideen i hovedet.
Den anvendte Britains Riding Stable.
(Billede fra Ebay)
Sættet var dengang i halvfjerdserne ikke særlig kostbar, og ikke mindst kunne den nemt anskaffes.
Tiderne har ændret sig, jeg holdt øje med eBay, men når den dukker op, er det oftest i æske og uberørt af menneskehånd og så er den så dyr, at de vil være en dødssynd at splitte den op. Der skulle findes en, i en ikke for god stand.
Her ses de forskellige dele af stalden, lige til at sætte sammen, uden brug af værktøj.
Af og til kan heldet dog tilsmile en, ved et møde i Chakoten talte jeg med Ole Thureholm. Jeg kan ikke huske hvorfor talen fald på Britains Riding Stable, men Ole fortalte, at han havde sådan en og ikke mindst at han gerne ville af med den.
Den handel var meget hurtig gennemført og yderligere oveni handlen fulgte der det meste af en anden bygning med.
Det skulle vise sig at være rigtig godt, for den leverede dør og vinduer, til indkvarteringsbygningen, som det blev til i mit projekt.
Forsiden af stalden, før ombygningen.
Bygningen manglede tårnet med uret, hvilket jeg ikke betragtede som noget problem.
I artiklen foreslår man at anvende BRITAINS zoo hegn, til kasernehegnet, samt at bygge søjler, mur og lamper selv.
Nu er det bare at zoo hegnet (metal) er ligeså svært at skaffe og dyrt som alt andet BRITAINS. Derudover var udbudet meget lille, så det droppede jeg ganske hurtigt.
Så kom løsningen på problemet; en nyheds artikel i TOY SOLDIER, viste byggesættet, der er vist her.
Artiklen beskrev ikke sættets indhold, men viste kun æsken og angav pris.
Det viste sig at Stoppel Hobby http://www.stoppel.dk/ havde det på lager; og vupti så var det hos mig.
Det er ikke et godt byggesæt. Alle murstykkerne er i vacumpresset plast og de skal skæres ud af pladen. De passer heller ikke godt sammen så der kræves megen brug af filler.
På trods af al besvær, kom projektet i gang og er nu færdigt.
Figuren bag vinduet, er klippet ud af en kopi af et postkort, det samme er regimentsmærket over døren.
Hverveplakaten på væggen er taget fra et post kort på nettet.
Samme teknik med personerne bag vinduerne.
Færdig samlet og bemalet.
Da byggeprojektet nu var færdigt, lavede jeg en serie billeder, hvor de forskellige regimenter og våbenarter benytter faciliteterne. Alle figurerne er fra egen samling, men de er ikke alle BRITAINS. Der STEADFAST, ROSE, SOLDIER-SOLDIER samt egne konverteringer, hvor blandt andet støbninger fra PRINCE AUGUST forme er brugt med hoveder og arme fra SOLDIER PAC.
Her ses figurer fra: Infanteriet, Army Pay Corps, Army Service Corps, 2nd Dragoons (Royal Scots Greys), 5th (Royal Irish) Lancers, Royal Horse Guards, The Royal Marines, 11th (Prince Albert s Own) Hussars, Royal Field Artillery og Royal Artillery (V)
Jeg håber at læserne har fået inspiration til et projekt eller to.
N. Blangsted-Jensen.