Den danske Brigade i Sverige 1943 - 1945 - Den danske Flotille, Del 1

Indledning

Ved opløsningen af Den danske Brigade skrev den engelske major K.D. Bennet som afslutning på en rapport fra sit ophold ved Brigaden i Sverige og Danmark følgende (citeret fra Kilde 1):

"DANFORCE is an efficient and exceedingly well trained and equipped little army. Bearing in mind the limitations imposed by lack of heavy weapons and of extensive reserves of men, petrol and ammunition, I believe them capable of fulfilling any task within their armament."

Brigaden var en slags miniatureudgave af datidens danske forsvar og rådede således ikke alene over landstyrker og flyverstyrker, men også en marineenhed, der blev betegnet som Den danske Flotille.

Flotillen

Flotillens orlogsfartøjer var flygtet til Sverige i forbindelse med begivenhederne den 29. august 1943; kun Marinens hurtige motorbåd Fandango var undsluppet tidligere.

Den 14. september 1943, klokken 14.00, strøg fartøjerne kommando og blev oplagt i den svenske orlogshavn Karlskrona, under tilsyn af en beskeden, uniformeret styrke; øvrigt personel afgik til civilt arbejde.

I foråret 1944 blev det midlertidigt hjemsendte personel indkaldt til uddannelse ved Brigadens 1. Bataljon, hvor det dannede et særligt marinekompagni. 4. Kompagni, som det blev betegnet, gennemgik i løbet af de følgende måneder en intensiv infanteriuddannelse; i kompagniet var marinerne inddelt som besætninger til de oplagte fartøjer. Visse maritime discipliner blev dog også øvet, bl.a. sømandskab og fartøjslære, hvortil anskaffedes et antal rofartøjer til brug for sejlads og landgangsøvelser. Signaltjeneste, herunder kommunikation mellem hær og flåde, blev også øvet.

Den 22. september 1944 blev Den danske Flotille formeret og marinekompagniet blev nedlagt. En intensiv uddannelse til søs kunne nu tage sin begyndelse.

Ved kommandohejsningen mønstrede flotillen i alt 133 mand, heraf 26 officerer, 1 læge, 2 kvartermestre, 11 søkadetter, 6 underkvartermestre, 3 overfyrbødere, 9 værnepligtige maskinister, 11 mather, 6 mathelever, 49 værnepligtige menige, 1 korporal og 8 civile fiskeskippere. Af disse kom de 31 fra tilsynsstyrken (som i mellemtiden var blevet forøget), 93 fra marinekompagniet, 7 fra diverse forlægningstjenester og Malmø, samt 2 fra Stockholm (flotillechefen og lægen).

Organisation (pr. 5. maj 1945)

Orlogsfartøjer

Ved skibenes klargøring i foråret 1944 blev de camouflagemalede, efter svensk princip for maling af orlogsfartøjer.

Desuden blev der anskaffet 140 mindre landsætningsbåde (såkaldte Ø-både, eller ö-båtar).

Disse fartøjer anvendtes blandt andet af de svenske ingeniørtropper ved overgang over mindre vandløb, og skulle - ved landgang på åben kyst - supplere skibenes og kutternes fartøjsmateriel.

Ud over bådens fører, kunne en Ø-båd bære 6 mand med fuld feltmæssig udrustning.

Senere anskaffedes også 80 Archimedes påhængsmotorer til landsætningsbådene.

Materiellet oplagdes i Malmø, der var Brigadens påtænkte udskibningshavn.

Midlertidige orlogsfartøjer

Brigaden disponerede yderligere over 86 civile transportfartøjer 4), der kan inddeles i tre hovedgrupper: DSB færger, Hjælpeflotillen (fortog illegal våbentransport og var "mobilisabel" til Brigaden) samt Svitzer-flotillen.

Skibene blev anerkendt som orlogsfartøjer og besætningerne på DSB-færgerne (der ankom blandt de første skibe) blev uddannet i våbenbetjening - pistol for befalingsmænd) og maskinpistol for dæksbesætninger.

Combined operations

Flotillens hovedformål var at overføre Brigaden til Danmark og landsætte den - på åben strand, i en havn eller i en kombination heraf. Transporten skulle i første omgang ske med chartrede, civile svenske fartøjer - fiskerbåde, skonnerter, passagerskibe og lastskibe.

Samarbejde mellem hær og flåde øvedes derfor i et noget større omfang end under fredstidsuddannelsen i Danmark. Flotillen afholdt øvelser, med godt resultat, sammen med 3., 4. og 5. Bataljon i Sydsverige, såvel i søen ved Sofielundlejren som i skærgården.

I en stor sø ved Sofielundlejren var der konstrueret et særligt plankeværk, som skulle gøre det ud for en skibsside.

Herfra øvede brigaderne nedstigning i både, og efterfølgende landgang på kysten.

Af planker og brædder udformedes løse ramper med to spor, ad hvilke fodfolkskanoner let kunne føres ombord på f.eks. ministrygerne.

Ramperne kunne også lægges over to Ø-både, og således udgøre et underlag for transporten.

Planer om at supplere flotillen

For at forøge Flotillens ildkraft blev der, efter forudgående accept fra Marineministeriet i Danmark, forhandlet med den svenske regering om at erhverve tre svenske motortorpedobåde, der skulle udrustes som motorkanonbåde. I marts 1945 resulterede forhandlingerne i en aftale om, at to italienskbyggede motortorpedobåde - T-12 og T-13 - som den svenske marine var ved at udfase, kunne overtages. I stedet for torpedorør skulle hver båd udrustes med 2 stk. 20 mm maskinkanoner.

Den svenske marine iværksatte istandsættelse og ombevæbning af bådene, der var bygget af mahognitræ. Det var tanken, at dansk maskinpersonel, som en del af deres uddannelse, skulle deltage i istandsættelsen af bådenes Izotta Fracini-motorer. Samtidig igangsattes uddannelse af bådenes besætninger ved nyere svenskbyggede stålbåde, der var armeret med den påtænkte kanontype.

Uddannelsen blev brat afbrudt 30. april 1945, da mandskabet fik ordre til at møde på deres alarmeringsposter ved Flotillen og transportflåden. Efter Befrielsen var der ingen interesse fra dansk side i at overtage de to motorkanonbåde, idet engelsk materiel nu var det, man hældede til.

Flotillens uniformering

Gennem sin levetid bar Flotillen danske marineuniformer; bluseklædte mandskab bar et særligt fremstillet huebånd med påskriften Orlogsflaaden. Under infanteriuddannelsen anvendtes Brigadens hæruniform, dog med et særligt mørkeblåt bånd (= skydesløjfe), påsat et K, på skulderklapperne.

Ud fra billedmaterialet at dømme, anvendte nogle af besætningerne stålhjelm af dansk M.1923 model, mens andre anvendte Brigadens almindelige svenske stålhjelm.

Tjeneste ombord på svenske orlogsfartøjer

Udover uddannelsen ved de svenske motortorpedobådsenheder gjorde 17 officerer og underofficerer tjeneste ombord på svenske orlogsfartøjer, i kortere eller længere tid - på panserskibe, krydsere, destroyere (jagere) og minestrygere. Generelt var de overtallige besætningsmedlemmer, men fungerede på linie med deres svenske kammerater. Klassificeret kommunikation og visse særligt afspærrede områder på de svenske flådestationer var dog out-of-bounds.

Supplerende læsning

Hjemmesiden Dansk Marinehistorie indeholder en grundig fremstilling af flotillens historie ved viceadmiral S. Thostrup - Den danske Flotille (1944-1945) samt den tidligere nævnte flådeliste - Dansk Marinehistorie - Den danske Flotille. På Brigadeforeningens hjemmeside findes også artiklen Marinen i Sverige 1943-1945.

Del 2 af denne artikel omhandler planerne for og operationerne omkring overførsel af brigadens styrker til Danmark og del 3 omhandler skudepisoden i Helsingør Havn den 6. maj 1945.

Kilder

1. Brigaden - Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, ISBN 87-00-14924-1.
2. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirsprungs Forlag, København 1945.
3. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af K.V. Nielsen, udgivet af Den Danske Brigadeforening, 1985, København 1985, ISBN 87-981346-4-7.
4. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (brigadens stabschef), Militær Tidsskrift 1947, side 271-308 og 353-406.
5. Marinen i Sverige 1943-1945 ved kommandør W.W. Christensen, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-13-7.
6. Hjälp till Danmark - Militäre och politiska förbindelser 1943-1945 af Ulf Torell, Allmänna Förlaget, Stockholm 1973, ISBN 31-38-01693-1.
7. Nogle erfaringer og minder fra Den danske Brigades materielanskaffelser af kaptajn, våbeningeniør, Einar Lund og kaptajn H.C. Engell, Dansk Artilleri-tidsskrift, 4. hæfte, august 1946, side 155-188.
8. For Flaget og Flåden - om Marinens personel og dets virke 1943-1945, udgivet af Søværnet, 1995, ISBN 87-89969-02-2.
9. Flådens sænkning 29. august 1943 af Søren Nørby, Forlaget Region, Odense 2003, ISBN 87-91354-01-3.
10. Flåden den 29. august 1943 af Jørgen H.P. Barfod, Orlogsmuseet, København 1993, ISBN 87-87720-10-8.
11. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. Kompagni af 5. Bataljon ved Thorbjørn Dons Borch, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1995.
12. Da Danmarks flåde blev sænket af F.H. Kjølsen, H. Hagerups Forlag, København 1945.

Noter

1) Havkatten var fra begyndelsen (1919) torpedobåd, men blev siden klassificeret som bevogtningsfartøj, for endelig i 1929 at blive ombyttet til minestryger. Til trods herfor omtaler de fleste kilder skibet som torpedobåd, måske for lettere at kunne skelne den fra de tre egentlige minestrygere.

2) I Sverige fjernedes i marts 1945 Havkattens dækstorpedoapparat og en 40 mm luftværnskanonen (Bofors) blev monteret i stedet.

3) K-bådene var oprindelig ubevæbnede, men blev bevæbnet i Sverige. Der blev indkøbt i alt 36 stk. vandkølede maskingeværer til bevæbning af kuttere mv.

4) En komplet flådeliste findes på hjemmesiden Dansk Marinehistorie - Den danske Flotille. Skibene ankom til Sverige på forskellige tidspunkter i perioden september 1944 til april 1945.