Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 2

Indledning

Hovedparten af Brigadens materiel, herunder våben, ammunition blev udleveret i midten af april 1945 og Brigaden blev - for første, og sidste gang - samlet i Skåne.

Lejren lå mellem byerne Genarp og Veberöd, med Häckeberga Slot som den centrale lokalitet. Lejren var indrettet i svenske militærtelte, opstillet af svenske soldater.

I løbet af de næste dage tilgik også de køretøjer, som hidtil havde været klodset op på svenske militære depoter.

Om udrustning m.v.

Soldaternes personlige udrustning er søgt illustreret ved en række fotografier fra majdagene 1945, hentet fra kildematerialet.

Soldaterne er sandsynligvis en rekylgeværgruppe, samlet bag et af lejrens svenske militærtelte.

A: Rekylgevær M.37 S.
B: Rygsæk og feltspade.
C: Gevær M.96 S.

På ryggen af rekylgeværskytten (A) ses hans feltflaske.

Soldaterne er iført Brigadens feltuniform, som senere blev benævnt M/44 svensk, og den svenske m/37 stålhjelm.

Ikke alle brigaderer var dog så "eksklusivt" udstyret; nogle måtte klare sig det drejlstøj, som de havde brugt under uddannelsen.

Ved midnatstid, natten mellem 4. og 5. maj 1945, får Brigaden ordre til opbrud og forskydning til Helsingborg. Oprindelig var Malmø udset til at være udskibningshavn, men det blev ændret i den 11. time. En række hastige improvisationer fra danske og svenske stabsofficerer gjorde det herefter muligt at få Brigadens land- og marinestyrker samlet i Helsingborg om morgenen den 5. maj 1945.

Transporten til havnen i Helsingborg skete dels i Brigadens egne køretøjer dels i svenske militærlastvogne; svensk politi og militære enheder sørgede for vejvisning mv. Morgenduelige skåninger samledes langs marchvejene og flere troede, at krigen nu var kommet til Sverige.

Enhederne blev samlet med henblik på - fredsmæssig - overfart. Rækkefølgen var således, først 1. - 4. Bataljon (kampbataljonerne), så 5. (tunge) Bataljon og siden de øvrige enheder.

Soldaten A bærer en granatkasse i hver hånd; soldaten B er muligvis ligeledes udrustet, men kun kassen i venstre hånd kan ses på billedet.

Billedet giver også et indtryk af brigaderernes øvrige udrustning - rygsækken og den lange svenske feltspade.

Transporten til Danmark foregik på rent dansk køl. Under tiden i Sverige var der udarbejdet forskellige planer for, hvorledes sejladsen skulle foregå - krigsmæssigt eller fredsmæssigt; på svenske skibe, på danske skibe eller en kombination.

Efterhånden var der dog kommet så mange danske skibe til Sverige (behandles senere i en artikel om Den danske Flotille), at det ikke var nødvendigt at bruge svenske fartøjer.

Flotillens transportkapacitet indbefattede blandt andet DSB færgen Store Bælt samt dampisbryderfærgerne Holger Danske og Mjølner. Sidstnævnte tjente som kommandoskib ved overfarten.

Soldaten A bærer en sanitetstaske på ryggen, muligvis den Sygehjælpertaske II, som egentlige sygehjælpere var udrustet med. Soldaten afgiver tilsyneladende en melding til en marineofficer.

Ikke alle soldater sejlede på "første klasse", men blev overført i Flotillens kuttere.

1. Kompagni af 1. Bataljon var udset til at være fortrop og fik tildelt 7 små bevæbnede kuttere. Det var antaget, at Modstandsbevægelsen holdt de vigtigste dele af Helsingør havn, minering var ukendt, 3 tyske ubåde var observeret i Sundet, og Kronborg var belagt med tyskere. Vi gik ombord klokken 08.30. Angrebsmål: Forskellige punkter i havnen, og når disse var besat skulle der dannes et snævert brohoved om havnen. 2. og 3. Kompagni skulle følge efter i større kuttere og havde til opgave at udvide brohovedet og danne bataljonens reserve … (Fra Kilde 3.)

Sammenkrøbet på dækket af en kutter, er soldaterne på vej mod Helsingør. De medfører hver et par reservestøvler.

Redningsvestene, der blev udleveret ved ombordstigningen, var en del af det materiel, der var indkøbt til Flotillen, med henblik på overfarten.
Fra Kilde 4.

Billedet viser den legendariske chef for 1. Bataljon, kaptajn H.J. C. Jensen, med tilnavnet Marokko-Jensen, fordi han som ung havde gjort tjeneste i Fremmedlegionen.

Her ses han på kajen i Helsingborg, sammen med en af Brigadens to engelske forbindelsesofficerer, der nu, hvor deres tilstedeværelse er blevet officiel, har anlagt sit engelske battledress.

I livremmen fører kaptajnen pistolhylster (A), to håndgranater (B) samt felthue (C).

Afslutning

Landgangen i Helsingør forløb helt fredelig og en stor menneskemængder hilste brigadererne velkommen hjem, med flag og velkomsthilsner - "Velkommen hjem! Har I nogen svenske cigaretter?"

Mange, især menige brigaderer, var meget skuffede over, at de ikke var nået hjem "i tide". De havde håbet på, at de kunne være med til at smide tyskerne ud af landet, og nu forløb det hele så fredeligt. Under indmarchen i København dagen efter skulle det blive mere alvorligt for nogle enheder, men herom i en kommende artikel om 5. (tunge) Bataljon.

Læs også om Brigadens hjemkomst i artiklen af Erik Sinding Da Brigaden kom hjem fra Sverige, der findes på side 50-57 i Frihedskampens Veteraner, Mindeudgave, 29. august 2003.

Officeren på højre fløj har sin feltkikkert 2) (A) om halsen. I livremmen fører han taske til maskinpistolmagasiner (B); endvidere fører han to håndgranater samt pistoltaske; maskinpistolen bæres overhængt, på højre hofte. Befalingsmanden bærer, som de øvrige soldater sit brigademærke (C) på højre brystlommes springfold. Geværskytterne bærer læderpatronbælte (livrem) (D) af svensk model; patrontaskerne kunne rumme 40 patroner pr. stk.

Brigademærke og kokarde (metal) til felthuen (skråhue).

Billedet af Brigademærket stammer fra en side om Forsvarets afdelingsmærker.

Del 3 af denne artikel beskriver infanteribataljonernes indsats i Danmark under fremrykningen mod København.

Kilder

1. Brigaden - Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, ISBN 87-00-14924-1.
2. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirsprungs Forlag, København 1945.
3. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. Kompagni af 1. Bataljon ved Jens Wolff, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-02-1.
4. Nogle erfaringer og minder fra Den danske Brigades materielanskaffelser af kaptajn, våbeningeniør, Einar Lund og kaptajn H.C. Engel, Dansk Artilleri-tidsskrift, 5. hæfte, oktober 1946, side 155-189.

Per Finsted

Noter

1) K-bådene var 9 danske kystbevogtningskuttere, der var undsluppet til Sverige 29. august 1943.

2) Til Brigadens feltkikkerter knytter sig følgende noget specielle historie. Kikkerter skulle indkøbes på det frie marked, men der var ingen at få. En svensk forretningsmand, der havde hjulpet med andre anskaffelser, meddelte at han kunne skaffe kikkerter af en antagelig kvalitet og til rimelig pris - fra Tyskland! Brigaden skulle have kikkerter, så der blev afgivet en ret stor ordre, som telegrafisk blev videresendt til den tyske leverandør. Handelsforbindelserne blev dog ikke af længere varighed og efter at del kikkerter var leveret, kom de store bombeangreb på Berlin. En skønne dag modtog Brigaden et brev fra den svenske forretningsmand, som kort og godt meddelte: "Vi beklager ikke at kunne færdiggøre den modtagne ordre på kikkerter, da vor leverandør af letforklarlige årsager ikke mere er leveringsdygtig." (Fra Kilde 4.)