Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 3

Indledning

Del 2 af denne artikel efterlod mere eller mindre bataljonerne på kajen i Helsingør Havn, så det er vel passende at afslutte beretningen om de 4 lette bataljoner med at følge dem til deres bestemmelsessteder i København.

Fra Helsingør til København

Den 6. maj 1945 blev bataljonerne, med tog, transporteret fra Helsingør til København (Hellerup). Brigadens øvrige motoriserede og cykelbårne enheder forskød ved egen kraft.

De nærmere omstændigheder om trommen (mand nr. 3 set forfra) kendes ikke, men jeg mener at erindre, at der i et Billedblad, måske et særnummer fra 20-året for Befrielsen, findes en farveudgave af fotografiet.

Skulle nogen have billedet i farver, så hører jeg gerne om det.

Bataljonerne blev udladet på Hellerup Station, hvorfra de - efter nogen ventetid - ad forskellige ruter begav sig mod deres bestemmelsessteder 1)

Der var lagt op til en sand heltemodtagelse og overalt blev soldaterne mødt af glade borgere, som hilste dem velkommen hjem.

Nok var de ikke de direkte befriere, men de var dog den største allierede styrke, der endnu var nået til Danmark, så der var al mulig grund til at juble.

Marchruterne var offentliggjort i aviserne, så indmarchen kunne få maksimal effekt.

En uheldig konsekvens af denne foranstaltning var, at forskellige subversive elementer - HIPO'er, desperate tyskere og/eller andre skydegale elementer - således fik et grundlag for at kunne planlægge ildoverfald og snigskyttevirksomhed mod Brigadens enheder.

I hvilken udstrækning der er tale om en egentlig planlagt og i nogen udstrækning koordineret indsats, eller om der var tale om spontane reaktioner, kan dog ikke direkte afgøres ud fra kilderne.

Området ser i dag noget anderledes ud, men så vidt jeg kan identificere husene, så er stedet umiddelbart syd for krydset Lyngbyvej - Haraldsgade/Sejrøgade (bag sporvognen).

Har jeg ret, så er husrækken i billedets venstre side, i dag erstattet af et noget lavere, tilbagetrukket indkøbscenter.

Ildkamp

4. Bataljon brød op fra Hellerup Station ved 19-tiden, hvor den ad Strandvejen, Østerbrogade og Jagtvej marcherede mod Matthæusgades Skole på Vesterbro.

Marchformationen bestod af en forspids, til fods og på cykel, efterfulgt af 1. og 2. Kompagni i marchkolonne. 3. Kompagni sluttede formationen, i enkeltkolonne.

Da kompagniet, klokken cirka 20.15, befinder sig i krydset Jagtvej - Rantzausgade, bliver der åbnet ild, med automatvåben, mod kolonnen - fra husene modsat Landsarkivet (1) og fra hustagene bagfra (placering ikke nærmere specificeret) (2).

Detaljerne i den efterfølgende operation er ikke helt lette at hitte rede i, men det står klart, at brigaderernes intensive uddannelse i bykamp nu virkelig kom dem til gode.

Der meldes også om (senere) spredt skydning fra Landsarkivets have (3).

Kortskitsen stammer fra Kilde 3.

Menig 308 Hirsch Reib Zneider (5. januar 1919) dræbes på stedet, af et skud i hjertet, mens to andre - menig 236 Freddy Helge Otto Mønsted (20. november 1924) og menig 4088 Arne Olesen (22. august 1919) - bliver hårdt såret. Herudover bliver 14 andre lettere sårede og en får chok.

De to hårdt sårede dør efterfølgende af deres sår - 4088 Arne Olesen, der blev såret i to omgange, dør 8. maj 1945 og 236 Freddy Helge Otto Mønsted dør 12. maj 1945.

Efter beskydningen søger brigadererne straks dækning; de sårede ydes førstehjælp og bringes til en, i en grøntforretning, hastigt oprettet forbindeplads.

Fjendens position (1) stedfæstes til en flagsmykket altan på fjerde sal, og en voldsom ild rettes nu mod altanen og de omkringliggende vinduer. Samtidig sendes mindre patruljer ind for at afsøge gårdene, mens andre søger at komme i stilling på tagene i de omkringliggende ejendomme.

Efter 20 minutter er fjenden nedkæmpet eller forsvundet. 5 fjender lå dræbt i området og 4 var taget til fange. Et ukendt antal blev såret, inklusive nogle af de mange tilskuere.

Hele området afsøges, hvorefter marchen genoptages - formationen er nu mere krigsmæssig - i to enkeltkolonner, langs husmurene.

Omkring 23.30 er 4. Bataljon så endelig fremme ved Matthæusgades Skole.

Den bagerste soldat ser ud til at være rekylgeværhjælper, idet han fører vekselpibetasken på ryggen.

Andre træfninger

1. og 3. Bataljon blev ved deres bestemmelsessteder udsat for snigskyttevirksomhed fra formodede HIPO'er, som dog hurtigt blev nedkæmpet. Under oprensningsaktionerne sparede brigadererne hverken patroner eller håndgranater, nu de fik endelig fik lejlighed til at slås mod fjender, oven i købet af den allerværste slags.

1. Bataljon havde 2 lettere sårede, hvoraf den ene var den senere hærchef, daværende premierløjtnant A.C.B. Vegger, der blev ramt af et strejfskud i den ene kind.

Kilde 1 citerer generalen for senere at have fortalt, at hans kammerater - på baggrund af hans nødtørftige forbinding - spurgte, om han var blevet opereret for en tandbyld ...

Kilder

1. Brigaden - Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, ISBN 87-00-14924-1.
2. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945.
3. Dansk soldat i Sverige 1943-1945, Den danske Brigade - som jeg oplevede den ved Erik Frost, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1989, ISBN 87-88214-230.

Per Finsted

Noter

1) Fra Brigadebladet, Nr. 2, april 1989.

Efterskrift

Billedet stammer fra bladet Frihedskampens Veteraner, Nr. 172, marts 2003, hvor Strange Garset kort omtaler sine oplevelser ved Brigaden i Sverige.

I artiklen anføres dateringen som 5. maj 1945, hvilket næppe kan passe, da bataljonen først kom til København den 6. maj 1945. Jeg har derfor tilladt mig at anføre dateringen som angivet.

Sergenten er bevæbnet med både maskinpistol og pistol. Endvidere bærer han to håndgranater i bæltet.

På højre brystlommes springfold ses Brigademærket.

Om venstre overarm bæres Brigadearmbindet.

Brigadearmbind og Frihedskæmperarmbind

Hjemmesiden Modstandsbevægelsen på Nordvestfyn 1940 - 1945 har en særlig sektion om Frihedskæmperarmbind og den følgende beretning bygger til dels på denne kilde.

Den Danske Brigade i Sverige havde oprindeligt eget armbind, der blev fremstillet i mindst 5.000 stk. eksemplarer. De oprindelige armbind blev syet i Sverige, af brigadestabens kvindelige kontorpersonale, da man af hemmeligholdelsesgrunde ikke ønskede at give ordren til et skrædderfirma.

Brigadearmbindet er af tyndt rødt stof, 11 cm bredt, med 23 mm brede hvide kantbånd. På midten er påsyet et broderet mærke 6x3 cm med krone og navnet "DANMARK" i hvid farve. Brigadearmbindet blev kun udleveret i et mindre antal den 4.-5.maj 1945 og derpå igen straks inddraget. Brigadererne fik herefter udleveret det velkendte blå-rød-hvide armbind, med påsyet metalrigsvåben.

På de billeder, der er vist i nærværende artikel, bæres armbind af begge typer. På billedet fra Helsingør Station ser det ud til, at Brigadererne bærer Frihedskæmperarmbind, mens de øvrige billeder viser Brigadearmbindet i brug. Jeg er desværre ikke bekendt med de pågældende enheder, der er vist på billederne, men de forskellige armbind kan antyde, at nogle enheder bar armbind af den ene type, mens andre enheder anvendte den anden type.

Brigadearmbindet blev senere anlagt som Hjemmeværnsforenings armbind M/1947 (billedet).

Forinden var det broderede mærke fjernet og en 1 cm bred hvid midterstribe var påsyet det røde stof. Ændringen blev udført hos Magasin du Nord, formedelst kr. 0,19 pr. armbind.

Billedet stammer fra Hjemmeværnets Uniformshistorie af F. Løvschall, Skandinavisk Bogforlag, Odense 1984, ISBN 87-7501-178-6, som dels indeholder yderligere redegørelser for armbindets omdannelse, dels anviser yderligere kilder til historien bag og varianter af Frihedskæmperarmbindet.

Per Finsted