Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Signaltjenesten - Del 1

Indledning

Brigadens signalmateriel blev tilvejebragt dels ved indkøb på det frie marked dels gennem leverancer fra den svenske hærs beholdninger.

Den praktiske uddannelse i brugen af radiomateriel var underlagt strenge restriktioner, idet det kun var det svenske forsvar og telegrafvæsenet, der måtte benytte sig af radiotrafik. Når man øvede anvendelsen i praksis, skulle der i hvert enkelt tilfælde søges om tilladelse. Ansøgningerne blev fremsendt via Brigadens svenske samarbejdsorgan i Socialdepartementet, Harry Södermans kontor.

Uddannelsen i praktisk radiotjeneste kom derfor først i gang meget sent i forløbet. Brigaderernes interesse i og forståelse for signaltjenesten betydning var i øvrigt ikke specielt høj. Den generelle opfattelse, at det kun - med våben i hånd - var muligt at gøre en indsats! Der blev dog gennemført en eksercermæssig uddannelse samt en grundig indføring i materiellets funktion. Alt signalpersonel blev endvidere grundigt øvet i morsesystemet, der også kunne give de svagere stationstyper en længere rækkevidde.

Materiellet

Brigadens signalmateriel omfattede:

• let felttelefonmateriel
• Radiomateriel (75 watt, 15 watt, 3 watt, 2 watt og 1,5 watts sendere og modtagere)
• Signalflag, -lanterner, -pistoler og -raketter.

Det ellers så omfattende billedmateriale fra Brigaden indeholder, så vidt jeg hidtil har set, desværre ikke eksempler på signalmateriellet. Det har derfor været nødvendigt at søge andre steder for dog at kunne illustrere min beretning. Jeg takker Thomas Hörstedt i Sverige og Helge Fylke i Norge for hjælp med billeder af radiomateriellet.

Felttelefonmateriellet

Felttelefonerne antages at være den svenske fälttelefon m/37, som i stort tal blev bygget af L.M. Ericsson & Co.

Mine kilder oplyser ikke noget om mængden af feltkabel eller det øvrige materiel, som nødvendigvis må have hørt til.

Radiomateriellet

Med hensyn til en mulig identifikation af materiellet har jeg konsulteret Thomas Hörstedt, hvis hjemmeside Grön Radio - Ett virtuellt museum om Svenska militära radiostationer indeholder en lang række oplysninger om svensk signalmateriel. Thomas Hörstedt har foreslået følgende svenske radiomateriel som de mulige typer:

Indtil bedre billeder af de kraftigste radiostationer måtte dukke op, så har jeg valgt at bringe billeder af den svenske 10 Watts bärbar radiostation m/39 (10 W br m/39). De følgende fire billeder stammer fra Grön Radio.

Et enkelt billede af det mulige danske radiomateriel findes i et katalog fra et svensk overskudslager, fra 1960/61:

En norsk samler af signalmateriel, Gerd Staaland, har i sin samling en 3 Watts bärbar radiostation m/39, som blev medført til Norge af de tilsvarende norske polittropper:

Scoutskolen

Omtalen af materiellet og signaltjenesten ved Brigaden berører også en organisation, som jeg ikke tidligere har omtalt, nemlig Scoutskolen. Det svenske ord for spejder er scout, og der er tale om en lille organisation - en kostskole - der blev oprettet for at tage hånd om store drenge, der var kommet til Sverige, men endnu var for unge til at melde sig til Brigaden. De danske flygtningeorganisationer ønskede at sikre sig, at drengene ikke kom i uføre.

Skolen blev indviet 4. april 1944 og undervisningen omfattede almindelige skolefag og spejderdiscipliner, herunder signaltjeneste. Kilde 5 nævner 50 navne på spejdere, der i kortere eller længere tid var elever på skolen.

Försvarsscouter

Blandt de ældste elever opstod der hurtigt et ønske om at yde et bidrag til Danmarks befrielse og i august 1944 blev der givet tilladelse til, at et antal spejdere kunne modtage våbenuddannelse ved Brigadens forlægning i Sofielund.

Spejderne skulle bære deres (svenske) spejderuniform samt stålhjelm; på uniformen skulle føres et særligt mærke med indskriften Försvarsscouter 1). Spejderne skulle indsættes i signaltjenesten og herunder blandt andet fungere som ordonnanser - til fods, på cykel og endog på motorcykel - i sandhed en direkte tråd tilbage til spejderbevægelsens rødder i Mafeking.

Inden det dog kom så vidt skulle spejderne først uddannes i signaltjeneste og de modtog 4 blinklanternesæt, som de ivrigt tog fat på at anvende.

Det er således også i Kilde 5, man kan finde en illustration af denne del af Brigadens signalmateriel.

Tegningen stammer fra en dagbog, som skolens førsteassistent (spejderleder) Bent Gildsig førte under sit ophold (fra april til oktober 1944).

Skolen ændrede nu karakter fra spejderskole til militær forskole og kvartermester Svend-Aage Egegaard Sørensen overtog ledelsen af skolen, med to brigadesoldater som nærmeste hjælpere. Uddannelsen i signaltjeneste fortsatte og spejderne blev ganske ferme til deres nye håndværk - i modsætning til de rigtige brigaderer, så gik de op i denne opgave, med liv og sjæl.

Forbindelsesdeling II

I februar 1945 fik spejderne besked om, at de, der ønskede det, kunne melde sig til Brigaden. Stor jubel. Kun to spejdere, der var noget yngre end de øvrige (hvoraf de yngste kun var 16 år), og hvis forældre ikke gav lov, kunne ikke komme med. Den 21. februar 1945 mødte 21 spejdere op i forlægningen Håtunaholm, hvor de blev optaget, iklædt og uddannet på lige fod med øvrige brigaderer.

De nu tidligere spejdere blev enkadreret i Forbindelsesdeling II og tilknyttet brigadestaben; stabens forbindelsesdeling - Forbindelsesdeling I - lå i forvejen i lejren og delingerne indledte nu et tæt samarbejde. De lærte snart at udlægge telefonkabler, morse ved hjælp af morsenøgle, radiobetjening og meget andet. Ligeledes deltog de i den feltmæssige uddannelse, og lærte herunder at skyde med gevær og maskinpistol.

Forbindelsesdeling II fulgte med Brigaden til teltlejren i ved Häckeberga og videre med til Danmark. I København blev delingen indkvarteret sammen med brigadestaben på Frederiksberg Slot, hvor de sammen med stabsdelingen, forbindelsesdeling I og en motorordonnansdeling (fra Motorvognskompagniet) udgjorde Kompagni Jensen, der var under ledelse af kommandanten i hovedkvarteret, daværende ritmester og senere oberst, Karl Jensen.

Brigadestabens forbindelsesdeling (Forbindelsesdeling I)

Forbindelsesdelingen bestod af:

• Fører med hjælpere (4), Radiogruppe á 3 SMO-hold (sende og modtagehold) á 5 mand (15), Signalgruppe á 2 hold á 3 mand (6), Telefongruppe á 4 hold á 2-8 mand (14), Brevduehold (4) samt Motorvognsførere (7).

Hvorvidt brevdueholdet var udrustet med svenske brevduer eller om holdet var påtænkt at skulle overtage danske brevduer vides desværre ikke - det lyder ellers som en ganske interessant historie...

Endvidere indgik der en forbindelsesdeling (78 mand) i Regimentsstaben; den detaljerede organisation kendes ikke.

I del 2 vises billeder af en del af det radiomateriel, som blev anvendt af brigaden.

Kilder

1. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (brigadens stabschef), Militær Tidsskrift 1947, side 271-308 og 353-406.
2. Skandinaviskt Mellanspil af Harry Söderman, Katalog och Tidskriftstryck, Stockholm 1945.
3. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945.
4. Fra spejder til soldat i Den danske Brigade i Sverige 1944-1945 ved Ib Jersing, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1994, ISBN 87-982509-2-2.
5. Handbook on German Military Forces, 15 March 1945, US War Department Technical Manual TM-E 30-451, genudgivet i 1970 af The Military Press, Maryland, USA.

Per Finsted

Denne omtale i et katalog fra et svensk overskudslager, 1957/58, giver et indtryk af radiomateriellets data.

Noter

1) Dette mærke blev dog ikke til noget og da 8 spejdere i slutningen af november 1944 møder til uddannelse i betjening af et omstillingsbord (fältväxler) samt skydeuddannelse, bar de et sort stofmærke, hvorpå, der med hvide bogstaver, stod Scoutskolen Gränna.