Hærens Flyvertropper - Ballonparken

Indledning

Ved Hærloven af 1932 blev Ballonparken oprettet som en selvstændig afdeling underlagt Generalinspektøren for Hærens Flyvertropper.

Ballonparken bestod af et antal ballonkompagnier, skole samt depot, og havde en årlig rekrutstyrke på cirka 55 mand. Befalingsmænd og lignende var tilkommanderet fra de forskellige våbenarter, og forblev tilknyttet hertil, i overtallige numre.

På årlige kurser uddannedes ballonførere, ballonobservatører (kornetter og officerer) og ballonmestre (underofficerer og befalingsmænd af officiantgruppen). Befalingsmænd, som bestod prøverne, kunne efter ansøgning sættes i nummer i Ballonparken.

Rekrutuddannelsen fandt sted ved Ballonparkens øvelseskompagni, hvorefter de blev overført til ballonkompagnierne. Der blev ikke udtaget befalingsmandselever, men egnede frivillige kunne optages på korporalsskolen ved Hærens Flyvertropper.

Et ballonkompagni

Personel: 8 officerer, 12 underofficerer, 130 menige (cirka) samt et antal teknikere af forskellige grader.

Ballonmateriel: 1 ballon, samt 1-3 ballonhylstre i reserve.

Rullende materiel: 2 spilvogne, 1 tender, 2 personvogne, 10 lette lastvogne 1), 7 tunge lastvogne, 2-3 motorcykler samt et antal påhængsvogne til materiel, benzin med mere.

Signalmaterielt: 3 Felttelefon B eller C, med specialudstyr, 5 Felttelefon E (summer- og induktortelefon), 1 10 liniers veksler (omstillingsbord), 1-2 Elektriske signalstationer, 1 Feltradiomodtager samt 40 Kabeltromle C (500 m kabel, Jylland) eller 30 Kabeltromle D (750 m kabel, Sjælland).

Ballonmateriellet

Ballonerne kunne være af type

• Z (rumfang 850 m³), eller
• K (rumfang 1.400 m³)

Hertil kom 500 brintflasker á 5-6 m³. Hver brintflaske vejede ca. 65 kg.

En brintfyldning kan transporteres på 5 stk. 3,5 tons lastvogne eller i en jernbanevogn (litra Qr). Det daglige normalforbrug er angivet som 50-60 m³.

K-ballonerne kunne udrustes med en motorgondol, der havde en 120 hk motor.

Motorgondolen kunne anvendes til at flytte ballonen over længere stræk. Det tog godt 45 minutter at tilrigge ballonen til motortransport.

Med motorgondol kunne ballonen flyttes med en hastighed på 45 km/t, mens en fyldt ballon kunne flyttes med en hastighed på 6 km/t ved hjælp af kabel- og tendervogn.

Dette billede kan havde været Adolph Holst's forlæg for tegningen på udklipsarket.

Troppetegnet for et ballonkompagni, der ses til venstre, var i øvrigt et meget naturligt valg.

Det rullende materiel

Hærens Tekniske Korps (HTK) og Ballonparken udviklede i 1920 et Scania-Vabis ballonkabelspil, der blev monteret på en 3 tons lastvogn fra samme firma. Vognens 75 hk motor var forsynet med en omskifter, således at den også kunne trække spillet.

Fra det franske firma Zodiac indkøbtes nu et kabelspil og en tender, som leveredes færdigbygget, mens HTK selv byggede endnu et sæt. Spillet blev monteret på en dansk Triangel lastvogn, der - i Frankrig - blev forsynet med drivorganet Kegresse (halvbælte). Systemet var udstyret med to motorer - en vognmotor (Triangel) på 45 hk og en spilmotor (Dion-Bouton) på 75 hk.

Kablet var fremstillet af specialstål og var ca. 2.000 m langt. Hastighederne, hvormed spillene kan fire ballonen af og hale den ind igen, er stærkt varierende, afhængigt af spillenes forskellige motorstyrker.

Tenderen, der transporterede brændstof, reservedele og værktøj var ligeledes af typen Triangel-Kegresse. Tenderen medførte også det udstyr, der skulle anvendes, når den i forbindelse med spilvognen skulle føre balloner uden motorgondol over terrænhindringer.

Til sættet hørte også en telefonkarre (påhængsvogn), som blev koblet bag på kabelspilvognen.

Udstyret blev anskaffet i perioden 1923 til 1928.

Bortset fra Ballonparkens to lastvogne og en række yderligere forsøg i sidste halvdel af 1920’erne, så vandt det franske halvbæltesystem ikke indpas.

I stedet valgte Hæren det danskbyggede Kornbeck halvbæltesystem. Om de to "franske" lastvogne efterfølgende blev ombygget til system Kornbeck, melder historien dog ikke noget om.

Bevæbning

Soldaterne i et ballonkompagni var bevæbnet med Gevær M.1889, med knivbajonet. Befalingsmænd, der ikke bar gevær, var udrustet med Pistol M.1910/21.

Til sikring rådede ballonkompagniet over 6 stk. Rekylgevær M.1903/24, i luftværnsstativ.

Taktisk anvendelse

Hver division rådede over et ballonkompagni.

Ballonstandpladsen (opstigningspladsen) var placeret ca. 7 km bag egne forreste linier. Kompagniets beredskabsområde (i Kilde 2 benævnt "camperingsplads") blev valgt under hensyn til bedst mulig læ og sløring.

Mulighederne for observation fra ballonen var afhængig af de atmosfæriske forhold. Tåge, lavtliggende skyer samt vedvarende regn og storm (> 25 m/sek.) hindrede som oftest observationen.

Ballonobservatørernes opgaver omfattede:

1. Almindelig observation af og rekognoscering i terrænet (sektoren), såvel i fjendens som eget område.
2. Artilleriobservation, herunder indskydning, kontrol af virkningsskydning, påkaldelse af artilleriild. Observatørerne i en ballon kunne som regel betjene to artilleriafdelinger, gennem artilleriregimentets omstillingsbord (veksler).
3. Modtagelse af optiske signaler (blink) fra de forreste linier og videreformidling af disse (kortfattede meldinger).
4. Fotografering, som mest var af hensyn til ballonobservatørernes eget brug i forbindelse med udførelsen af deres opgaver.

Praktiske oplysninger

Feltudrustning for enkeltmand - Flyver- og Ballontropper

Skema Nr. 22 til Feltudrustning for Enkeltmand.

Kilder

1. Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af Kulturskrifter, København 1934-1935.
2. Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af oberstløjtnant H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København 1936.
3. Automobilet i Hæren 1908-1983 af Frank Pedersen, 1983.
4. Lærebog for Hærens menige, 1. Del, Midlertidig Udgave, Fælles for alle våben, korps og afdelinger, København 1946.
5. Hærens Artilleriskole 1923-1962, Dansk Artilleritidsskrift Nr. 1, februar 1993, ISSN 0011-6203.
6. Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august 1941.

Per Finsted

Ballonparken udlagdes regelmæssigt til skydeterrænerne ved Oksbøl og Jægerspris. Alt i alt en praktisk uddannelse på ca. en måned om året. I Oksbøl havde Ballonparken sin faste lejr ved overklitfogedboligen i Vrøgum Plantage.

Noter

1) De lette lastvogne omfattede blandt andet: 2 køkkenvogne (I og II), 1 bagagevogn og 1 lægevogn.