Luftværnsraketforsvaret i Danmark, 1959-1983

Indledning

Den første danske luftværnsraketenhed så dagens lys den 2. februar 1959 på Fort Bliss, i El Paso, Texas. Den nye raketafdeling blev dannet af 10. Luftværnsafdeling, der var en del af Sjællandske Luftværnsregiment.

Nedenstående beretning bygger i al væsentlighed på Kilde 1.

NIKE Hercules og Ajax

NIKE Hercules og NIKE Ajax
NIKE Hercules og NIKE Ajax (bagerst).
Fra Kilde 1

Afdelingens materiel bestod af amerikanske luftværnsraketter af typerne NIKE Hercules og den lidt ældre NIKE Ajax. Raketterne blev leveret som en del af den amerikanske våbenhjælp.

Afdelingen blev organiseret i en stab og fire batterier, som efter end uddannelse rykkede til Danmark.

Batteriernes hovedopgave var at forsvare København mod fjendtlige luftangreb.

Materiellet var opstillet i foråret 1960, og i april samme år blev batterierne erklæret for operative, hvorefter de indgik i luftforsvarsberedskabet sammen med Flyvevåbnets jagerfly.

Afdelingen fik hjemsted i Avedørelejren og de fire batterier blev opstillet rundt om København.

Raketstillingerne

Kort over batteriernes deployering

Stillingerne bestod af to fysisk adskilte områder - et ildlederområde (radarområde) og et afskydningsområde.

I afskydningsområdet var raketterne opstillet i tre separate områder.

I begyndelsen var det ene af disse områder omgivet af et dobbelthegn, og det var her man i påkommende tilfælde kunne udskifte raketternes konventionelle sprænghoveder med atomsprænghoveder. De datidige doktriner forudså brug af atomvåben mod enten store formationer af fjendtlige fly, i stor højde, eller mod en invasionsflåde.

Dansk sikkerhedspolitik forbød opbevaring og brug af atomar ammunition på dansk grund, men havde den danske regering villet det så, og havde amerikanerne været enige heri, så kunne raketterne være udrustet med atomare sprænghoveder.

I ildlederområdet var der fra starten tre radarer - en søgeradar, en målfølgeradar og en raketfølgeradar. De to sidstnævnte var koblet til en analogcomputer, som kunne udregne træfpunktet, sende styrekommandoer til raketten og bringe den til eksplosion på det rette tidspunkt.

Batterierne blev operativt ledet fra en raketoperationscentral, der var placeret i Ejbybro Bunkeren (ved Vestvolden). Herfra var der et tæt samarbejde med Flyvevåbnets radarstationer, hvis billede af luftsituationen blev plottet på store tavler. Desuden havde man forbindelse med det samlede luftforsvars kommandocentral i Karup, hvorfra ordrer om beredskabsændringer m.v. tilgik raketluftforsvaret.

I 1960 gennemførte batterierne deres første Annual Service Practice i Mc Gregor skydeterrænet i USA. Hvert batteri afskød to Ajax raketter og en Hercules raket - alt fungerede perfekt!

NIKE Hercules
NIKE Hercules.
Fra Kilde 2.

Raketterne

NIKE Ajax var en to-trins raket, hvor det første trin havde fast brændstof, mens andet trin havde flydende brændstof og anvendte rød, rygende salpetersyre som iltningsmiddel. Rakettens rækkevidde var cirka 45 km og dens tophastighed var 2,8 gange lydens hastighed.

NIKE Hercules var også en to-trins raket. Dens første trin var sammensat af fire startraketter fra Ajax. Motoren i hovedraketten var med fast brændstof, rækkevidden over 100 km, og tophastigheden mere en tre gange lydens.

Raketbatterierne overføres til Flyvevåbnet

Den 25. september 1961 blev det besluttet pr. 2. juli 1962 at overføre 10. Luftværnsafdeling fra Hæren til Flyvevåbnet. Officerspersonellet fik valget mellem at blive overført sammen med raketterne eller forblive i Hæren. 10. Luftværnsafdeling havde siden sin omdannelse til raketenhed haft et så tæt sammenhold, at mere en 98% af officererne valgte at blive overført til Flyvevåbnet.

10. Luftværnsafdeling blev omdøbt til Luftværnsgruppen. Stabsbatteriet blev til Flyverdetachement 530 og batterierne blev benævnt henholdsvis Raketeskadrille 531, 532, 533 og 534.

HAWK indføres

Med sine faste stillinger var de tunge raketbatterier ubeskyttede mod lavtgående flyangreb og det blev besluttet at tage imod endnu til tilbud om amerikansk våbenhjælp, denne gang i form af 4 batterier med HAWK luftværnsraketter.

Kort over batteriernes deployering

De første officerer og specialister påbegyndte deres uddannelse i USA i august 1963, og den 8. august 1964 blev der oprettet fire nye raketeskadriller - 541, 542, 543 og 544. Efter afsluttet uddannelse, herunder afprøvning af materiellet med affyring af raketter mod fjernstyrede mål, vendte de fire eskadriller tilbage til Danmark i januar 1965.

Efter en række midlertidige opstillinger blev batterierne opstillet på Middelgrundsfortet, Aflandshage og ved Højerup og Svælgsgård ved Tune.

HAWK eskadrillerne

En HAWK eskadrille har to søgeradarer, hvor specielt den ene er velegnet til at opdage mål i lav højde. Desuden har eskadrillen to belysningsradarer, som kan låse fast på hvert sit mål, hvorefter HAWK raketterne kan affyres og styre efter de radarstråler, der reflekteres fra målenes overflader.

Hawk
HAWK.
Fra Kilde 2.

Endelig har eskadrillen en afstandsradar, som træder til, hvis målet udsender støj for at forstyrre belysningsradarens afstandsbestemmelse.

Hver eskadrilles afskydningsudstyr består af seks ramper med tre raketter på hver. Dertil kommer en antal ekstra raketter, som hurtigt kan placeres på de tomme ramper.

Sidst, men ikke mindst, er hele HAWK systemet ikke blot mobilt, men hver eskadrille kan deles op i to geografisk adskilte enheder, der begge kan engagere fjenden. Dette både forøger de operative anvendelsesmuligheder og reducerer samtidig enhedens sårbarhed betydeligt.

I 1975-78 gennemgik HAWK systemet en omfattende modifikation (levetidsforlængelse), som også gjorde det modstandsdygtigt overfor elektroniske forstyrrelser. Systemet blev herefter betegnet Improved HAWK, eller IHAWK.

NIKE systemet moderniseres

I 1964 fik Eskadrille 534 en High Power Acquisition Radar og en Target Ranging Radar, hvorved systemet ikke blot fik en stærkt forøget rækkevidde, men også blev i stand til i et vist omfang at engagere fjendtlige ballistiske missiler.

Ajax raketterne blev udfaset i 1969.

I 1970 fik de tre øvrige NIKE eskadriller en Target Ranging Radar, som yderligere gjorde dem modstandsdygtige over for elektroniske forstyrrelser.

Luftværnsgruppens stab flyttede i 1971 fra Avedørelejren til Flyvestation Skalstrup, ved Tune.

Som led i en omfattende modernisering af Flyvevåbnets Kontrol- og Varslingssystem i 1971, blev Flyverdetachement 530 samt raketoperationscentralen i Ejbybro nedlagt, og funktionerne blev integreret i kontrol- og varslingstjenesten i Vedbæk.

Afslutning

For at tilvejebringe midler til leje af materiel til yderlige to HAWK eskadriller, blev det, som en del af Forsvarsforliget i 1981, besluttet at nedlægge NIKE raketeskadrillerne. Eskadrille 531 og 532 blev nedlagt i 1981, mens Eskadrille 533 og 534 blev nedlagt pr. 1. marts 1983.

Det lykkedes at leje materiel til fire nye HAWK eskadriller, og de nye eskadriller blev tildelt de nedlagte raketeskadrillers numre. Pr. 1. september 1988 var de nye eskadriller på plads i deres fredstidsopstillinger - 531 og 532 ved Højstrup (Odense), 533 på Flyvestation Skrydstrup og 534 på Flyvestation Karup.

Læs mere om den senere udvikling i Kilde 1.

Hermed sluttede en kort æra i dansk militærhistorie. Trods systemets kapacitet, så var tiden ved at løbe fra de faste, og dermed meget sårbare, opstillinger af luftværnsraketter.

Kilder

  1. Det danske Flyvevåben af Hans A. Schrøder, Tøjhusmuseet, København 1992, ISBN 87-89022-24-6.
  2. Grundbog for Flyvevåbnets Menige, Chefen for Flyvevåbnet, Vedbæk 1972.

Federation of American Scientists hjemmeside findes yderligere oplysninger om NIKE Ajax og NIKE Hercules systemerne.

Per Finsted