Om indiske enheder i Østafrika, 1915-1918

Indledning

I artiklerne Om nogle af de indiske enheder, der deltog i Slaget ved Tanga, november 1914, Del 1-5 samt Om det indiske Expeditionary Force C i Østafrika, 1914 har jeg beskæftiget mig med de indiske enheder, der blev sendt til Østafrika i efteråret 1914 og efterfølgende dannede grundstammen i den indiske hærs bidrag til styrkerne dér.

I løbet af de næste fem år blev enhederne suppleret af eller afløst af andre enheder. Disse enheder omtales nærmere i denne artikel, som dermed afrunder min lille studie af denne del af den indiske hærs deltagelse i Første Verdenskrig, der gennem krigen omfattede godt 47.000 mand.

17^th Cavalry

Regimentet burde, jf. Kilde 4, havde haft nummer 13, da det gennem den nyere del af sit liv, var meget uheldigt. Hver gang der var udsigt til aktiv tjeneste, kom der uheld og sygdomme i vejen. Det er da også et af de eneste kavaleriregimenter i den indiske hær, der ikke kan smykke sig med en lang række fanebånd til minde om fordums storhed.

37^th Lancers, som regimentet blev sammenlagt med i 1922, var ikke meget bedre stillet. Tilsammen kan regimenterne opvise fanebåndene: Afghanistan, 1879-80 (17^th Cavalry) og Afghanistan, 1919 (begge regimenter).

Fra venstre ses:

1. 5^th Cavalry
2. 23^rd Cavalry (Frontier Force)
3. 17^th Cavalry
4. 26^th King George's Own Light Cavalry
5. 11^th King Edward's Own Lancers (Probyn's Horse)
6. 4^th Cavalry, Dafadar (Jăt Sikh)
7. 16^th Cavalry, Jemadar (Jăt)

(Dafadar = sergent [i kavaleriet]; Jemadar = løjtnant).

17^th Cavalry - Historisk resume

1857 - The Muttra Horse
1857 - The Muttra Police Corps
1858 - The Rohilkhand Auxiliary Police Levy
1859 - Robart's Horse
1861 - 17^th Regiment of Bengal Cavalry
1882-1885 Regimentet var nedlagt.
1885 - 17^th Regiment of Bengal Cavalry
1900 - 17^th Regiment of Bengal Lancers
1901 - 17^th Bengal Lancers
1903 - 17^th Cavalry
1922 - 15^th Lancers - efter sammenlægning af 17^th Cavalry og 37^th Lancers

1914 - I krig, og dog...

I 1914 var regimentet udset til at skulle være en del af Det indiske Ekspeditionskorps A (Frankrig), men uheldigvis konstateredes sygdom ved en af eskadronernes heste. En eskadron fra 27^th Light Cavalry kunne hurtigt erstatte den, og regimentet fortsætte sine forberedelser.

Uheldet var ude endnu en gang, og med mistanke om udbrud af den meget smitsomme hestesygdom snive 1) (engelsk: glanders), måtte regimentet se sig erstattet af 29^th Lancers (Deccan Horse) 2). Svært skuffede forblev regimentet i sin garnison, Allahabad.

I løbet af de næste måneder blev stort set alle regimentets officerer og størstedelen af mandskabet overført til enheder, der gjorde tjeneste ved fronten, hvor de på bedste vis repræsenterede deres regiment.

Til motivet skal bemærkes, at det nok ikke er fra Østafrika, men snarere fra Vestfronten.

I en periode (hvilken?) kunne regimentet stille noget så bemærkelsesværdigt som et beredent sækkepibekorps. Flere indiske infanteriregimenter, bl.a. 17^th Infantry (The Loyal Regiment) og 40^th Pathans, havde også sækkepibekorps, og den skotske indflydelse, der startede ideen, leverer videre i nutidens indiske og pakistanske hære samt gurkha-regimenterne i den engelske hær. Så vidt vides var 17^th Cavalry's beredne sækkepibekorps dog det eneste af sin slags.

Regimentet, der rekrutterede udelukkende Punjabi Musalmans og Pathans, var et af de få helt muslimske regimenter i den indiske hær. Regimentsmærket før 1922 var en stjerne og en halvmåne, oven på to krydsede lanser.

På fotografiet af det beredne sækkepibekorps, kan man se nogle af symbolerne på paukefanen.

Ved fronten - Østafrika 1915-1917

General Wapshare udbad sig i januar 1915 forstærkninger fra Indien, og en eskadron fra 17^th Cavalry sammen med 130^th Baluchis (Jacob's Rifles) (omtales senere) blev sendt til Østafrika. Enhederne var fremme i Mombasa i februar 1915, hvor eskadronen blev sendt til området om Longido, mens bataljonen blev sendt til Voi.

Man havde specielt udbedt sig kavaleri, således at der kunne patruljeres i det åbne land om Longido, nær Kilimanjaro.

Eskadronen bestod af Pathans 4), der er ganske barske folk fra områderne på begge sider af Nordvestgrænsen.

Enheden er ikke navngivet i kilden, men jeg antager, at der er tale om 17^th Cavalry, idet den afløsende enhed, 25^th Cavalry, så vidt jeg ved ikke var udrustet med lanser.

Store dele af Østafrika er ikke egnet til brug af heste, men i de relativt åbne områder omkring Kilimanjaro går det nogenlunde. Efterhånden som kamphandlingerne bevæger sig sydpå, gør tsetsefluer, feber og en særlig afrikansk hestesyge indhug på såvel heste som mænd; på et tidspunkt kan eskadronen akkurat mønstre 30 kampklare mand.

Eskadronen gør trods besværlighederne god fyldest som opklaringsenhed og deltager i talrige mindre træfninger. Efter august 1916 ikke eskadronen ikke længere med fremme i forreste linje, og den sendes hjem til Indien i januar 1917.

Da regimentet ikke var repræsenteret med mere end en eskadron, kunne indsatsen ikke godskrives i form af fanebånd, men en af træfningerne har dog efterladt sig spor i historien...

Træfningen ved Nagaseni, 6. februar 1916

I begyndelsen af 1916 koncentreredes en mobil styrke i området omkring Kilimanjaro, med det formål at forberede indtagelsen af Longido, der blev besat 21. januar 1916. Styrken talte cirka 600 mand.

Fra tysk side havde man kun mindre styrker i området, bl.a. forskellige beredne styrker, og det er da også en sådan, der ved Nagaseni 5) 6. februar 1916 overrasker en patrulje fra 17^th Cavalry, mens den holder hvil, afsiddet.

Området er bevokset af mandshøjt græs, gennem hvilket det lykkes en tysk styrke på ca. 200 mand at overraske patruljen, hvis to engelske officerer - kaptajn Duberley 6) og løjtnant Mowdsley - straks optager kampen sammen med en lille styrke på 9 mand. Imens lykkes det resten - under kommando af løjtnant (Jemadar) Wazir Khan - at trække sig tilbage. Bagtroppen går tabt - de to engelske officerer falder, og de øvrige bliver såret eller taget til fange.

Det lykkes for en af de sårede, underkorporal (Lance Daffadar) Khan Sahib, der var såret i det ene ben, at holde sig skjult indtil den tyske styrke har trukket sig tilbage. Støttende sig til sin lanse søger han tilbage mod egne linjer godt 50 km borte. Efter seks dages strabadser, og næsten uden vand, lykkes det underkorporalen at nå tilbage, medbringende sit gevær og 100 patroner. Noget af en tur!

Såvel løjtnant Khan og underkorporal Sahib belønnes med den indiske tapperhedsmedalje, Indian Order of Merit 7).

25^th Cavalry (Frontier Force)

Kilde 3 beskriver soldaten som en pathan, tilhørende Bangash stammen.

Jeg antager, at de tre vinkler på soldatens venstre underarm er good conduct stripes.

Kilde 4 nævner, at regimentet bar fanebåndet East Africa, 1917. Yderligere anføres, at regimentet deltog i træfninger ved Nahungo og Chingwea samt forfølgelsen af de tyske styrker til grænsen mellem Tysk og Portugisisk Østafrika.

Felttoget i den sydlige del af Tysk Østafrika foregik områder, der var stærkt inficeret af tsetsefluer, hvilket hurtigt satte en stopper for videre indsats fra kavaleriets side.

Regimentet blev tildelt fanebåndet East Africa 1917 for sin indsats.

25^th Cavalry (Frontier Force) - Historisk resume

1849 - 5^th Regiment of Punjab Cavalry
1851 - 5^th Regiment of Cavalry, Punjab Irregular Force
1865 - 5^th Regiment of Cavalry, Punjab Frontier Force
1901 - 5^th Punjab Cavalry
1903 - 25^th Cavalry (Frontier Force)
1922 - 12^th Cavalry (Frontier Force) - efter sammenlægning af 22^nd Sam Browne's Cavalry (Frontier Force) og 25^th Cavalry (Frontier Force)

5^th Light Infantry

Ved krigens begyndelse var bataljonen (815 mand) garnisoneret i Singapore, hvor subversive elementer den 15. februar 1915, klokken 15:30, gjorde oprør og besatte deres kaserne, Alexandra Barracks. Oprøret blev støttet af ca. 100 mand fra Malay States Guides Mule Battery.

Oprøret blev nedkæmpet i løbet af nogle dage og 126 soldater, der blev identificeret som hovedmændene bag oprøret kom for en krigsret. 37 blev dømt til døden og 41 deporteret for livstid, mens de resterende blev idømt fængselsstraffe af forskellig længde. Årsagen til oprøret var angiveligt rygter om, at bataljonen skulle sendes til Mellemøsten og indsættes mod tyrkiske (= muslimske) soldater.

Resten af bataljonen stillede sig efterfølgende til rådighed for krigstjeneste - hvor som helst - for derved at fjerne oprørets skamplet fra bataljonens ellers gode navn.

Bataljonen blev herefter sendt til fronten i den tyske koloni Kamerun, hvor den gjorde god fyldest. Efter dette felttog blev bataljonen send til Østafrika, hvor den gik i land ved Mombasa den 4. marts 1916. Om bataljonen fortsat var under kommando af oberstløjtnant Martin, der var chef på oprørstidspunktet, eller om han blev udskiftet, melder mine kilder intet om.

Fra venstre ses:

1. Havildar (Musalman Rajput)
2. Havildar (Jat).

Bataljonen talte på daværende tidspunkt 9 engelske officerer, 9 indiske officerer samt 508 indiske underofficerer og menige. Kamperfaringerne fra Kamerun og den udmærkede tjeneste i Østafrika, gjorde at tilliden til bataljonen blev genoprettet.

5^th Light Infantry - Historisk resume

1803 - 2^nd Battalion, 21^st Bengal Native Infantry
1824 - 42^nd Bengal Native Infantry
1843 - 42^nd Bengal Native (Light) Infantry
1861 - 5^th Bengal Native (Light) Infantry
1903 - 5^th Light Infantry
1922 - Regimentet blev nedlagt.

Som en del af reorganiseringen af den indiske hær efter Første Verdenskrig blev regimentet nedlagt i 1922, og var således ikke omfattet af den officielle uddeling af fanebånd i 1925-26. Hvorvidt oprøret i Singapore har øvet indflydelse på, at netop dette regiment blev udvalgt til nedlæggelse, vides ikke.

Oprøret i Singapore

Oprøret i Singapore har været genstand for en mere indgående behandling i en række bøger, der udkom fra 1980'erne, hvor de officielle papirer blev frigivet. Artiklen Singapore Mutiny 1915 (Roll of Honour) resumerer hændelserne, dog uden nærmere kildeangivelser, og nævner bl.a. de enheder, der deltog i nedkæmpelsen.

Enhederne bestod af en blanding af lokale enheder og bevæbnede civile, støttet af engelske (fra kanonbåden HMS CADMUS), franske (fra krydseren MONTCALM), russiske og japanske marinesoldater og marineinfanterister, samt 1/4^th King's Shropshire Light Infantry 9), der var hidkaldt fra Rangoon.

Til de lokale enheder hørte Singapore Volunteer Corps, der oplevede sin første aktive indsats i denne forbindelse.

Korpsets underafdelinger var bl.a. Singapore Volunteer Infantry, Singapore Volunteer Artillery og Singapore Royal Engineers (Volunteers), der alle er repræsenteret på fotografiet.

Soldater fra Singapore Volunteer Corps udmærkede sig bl.a. under generobringen af Alexandra Barracks.

Mine kilder oplyser ikke tabstal for oprørsstyrkerne, på den loyale side var der tale om engelske tab: 33 militære og 14 civile døde og sårede; franske tab: 1 såret; russiske tab: 3 sårede.

De militære enheder i Singapore er et spændende emne i sig selv, men en nærmere behandling ligger uden for rammerne af denne artikel.

Oplysninger om Singapore Volunteer Corps findes f.eks. på Terry Foenanders hjemmeside (Kilde 7), der indeholder et stort antal fotografier og andre oplysninger om Singapores militære enheder 10).

Ovenstående fotografi og tegningerne af fanerne er gengivet fra korpsets officielle historie - A History of the Singapore Volunteer Corps, 1854-1937 af Captain T.M. Winsley, Government Printing Office, Singapore 1938.

Ghadar bevægelsen

Ghadar eller Ghadr (= Urdu for oprør eller revolution) bevægelsen er et af de tidlige tiltag for Indiens selvstændighed og blev hjørnestenen i en oprørsbevægelse, der kæmpede aktivt for sin sag. Bevægelsen blev stiftet i begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. af indere, der havde studeret i Amerika og Canada. Da Første Verdenskrig brød ud, erklærede bevægelsen krig mod England. Den ønskede på alle måder at drage nytte af situationen, og knyttede herunder kontakter til Tyskland og senere Tyrkiet.

Religion var et kildent spørgsmål, og hvorledes ville muslimske soldater reagere på ordrer om at skulle kæmpe mod den tyrkiske hær, altså muslim mod muslim? Ghadar bevægelsen gjorde sit til at fremme utilfredsheden blandt muslimske soldater, men generelt var der ikke de store problemer. Der blev fra den indiske hærs ledelse taget visse hensyn, der f.eks. gjorde, at muslimske kompagnier i 29^th Infantry Brigade, der blev sendt til Gallipoli, forblev i Ægypten, således at eventuelle religiøst betingede konflikter kunne undgås.

Ghadar bevægelsen udvalgte den 21. februar 1915 som dagen for et oprør i den indiske Punjab provins. Den engelske efterretningstjeneste kom undervejrs med datoen, som i stedet blev fremrykket til den 19. februar, men også denne dato blev røbet. Inden oprøret kunne iværksættes, blev hovedmændene arresteret for siden at blive idømt strenge straffe. Ved en særdomstol blev der ført 291 retssager, der resulterede i 42 dødsdomme, 114 deportationer for livstid, 93 fængselsstraffe af forskellig længde samt 42 frifindelser.

Dele af visse militære enheder sympatiserede med sagen, ligesom et antal af bevægelsens medlemmer havde meldt sig til hæren for derved at kunne tilegne sig våben, men generelt forholdt enhederne sig i ro. Kun i 5^th Light Infantry kom det til åbent oprør, mens der tilsyneladende i visse regimenter var mere fredelige protester mod at blive sendt til Mellemøsten.

Det er ikke et emne, som de sædvanlige kilder til den indiske militærhistorie gør meget ud af, om end problemstillingen omtales perifert.

Er man interesseret i nærmere oplysninger, så kan jeg henvise til artiklen The Ghadar Movement af Harbans Singh (The encyclopedia of Sikhism), hvorfra ovenstående sammendrag stammer.

Sardar Kartar Singh "Sarabha" var en af de revolutionære; han blev dømt til døden den 13. september 1915, for siden at blive hængt den 16. november 1915. Kilden til billedet indeholder supplerende oplysninger om Ghadar bevægelsen samt om Sardar Kartar Singh.

17^th Infantry (The Loyal Regiment)

En af de enheder, der blev udsendt som forstærkninger fra Indien, var 17^th Infantry, med tilnavnet The Loyal Regiment, der stammer fra tiden efter Det indiske Oprør.

Desværre foreligger der heller ikke om denne enhed mange oplysninger. Kilde 1 nævner bataljonen i en oversigt over enheder, der i marts-april 1916 bevogter Uganda Railway, bl.a. sammen med halvbataljonen fra Bharatpur (se Om det indiske Expeditionary Force C i Østafrika, 1914).

Af postkortets bagside fremgår følgende kortfattede historie:

A famous Bengal Infantry Regiment who gained their proud title in the dark days of the Indian Mutiny, and have enhanced their reputation many times since. They fought with British troops in Egypt and the Sudan. They have a parade uniform of scarlet and white.

Regimentet blev nedlagt i 1922, og var således ikke omfattet af den officielle uddeling af fanebånd i 1925-26.

17^th Infantry (The Loyal Regiment) - Historisk resume

1858 - Loyal Purbiyah Regiment (Dannet af loyale elementer fra 3^rd, 36^th og 61^st Bengal Native Infantry)
1861 - 21^st Bengal Native Infantry
1861 - 17^th Bengal Native Infantry
1864 - 17^th (Loyal Purbeah) Regiment, Bengal Native Infantry
1902 - 17^th Musalman Rajput Infantry (The Loyal Regiment)
1903 - 17^th Infantry (The Loyal Regiment)
1922 - Regimentet blev nedlagt.

30^th Punjabis

30^th Punjabis bestod af følgende personelgrupper:

- 4 kompagnier Sikhs
- 2 kompagnier Dogras
- 2 kompagnier Punjabi Musalmans.

Bataljonen ankom til Østafrika i december 1916.

Kilde 4 nævner følgende kuriøse hændelse fra kamppladsen: Bataljonen skulle på et tidspunkt skulle krydse en flod. Her holdt en større flok flodheste til, og disse måtte først jages væk, med opplantede bajonetter, før bataljonen kunne fortsætte sin fremrykning.

Bataljonen bar sammen med 33^rd Punjabis fanebåndene: Behobeho, Narungombe, Nyangao, East Arica, 1917-18.

Fra venstre ses:

1. 30^th Punjabis, Sepoy (menig), Awan (Punjabi Musalman)
2. 20^th Duke of Cambridge's Own Punjabis, Lance-naik (underkorporal), Malikdin Khel (Afridi).

30^th Punjabis - Historisk resume

1857 - 22^nd Regiment of Punjab Infantry
1861 - 34^th Regiment of Bengal Native Infantry
1861 - 30^th Regiment of Bengal Native Infantry
1864 - 30^th (Punjab) Regiment of Bengal Native Infantry
1885 - 30^th (Punjab) Regiment of Bengal Infantry
1901 - 30^th Punjab Infantry
1903 - 30^th Punjabis
1922 - 1^st Battalion, 16^th Punjab Regiment.

33^rd Punjabis

Se også Den indiske hær 1910-1940 - Om infanteriet, Del 2.

Bataljonen ankom til Østafrika i maj 1916.

Bataljonen bar sammen med 30^th Punjabis fanebåndene: Behobeho, Narungombe, Nyangao, East Arica, 1917-18.

33^th Punjabis - Historisk resume

1857 - The Allahabad Levy
1861 - 37^th Regiment of Bengal Native Infantry
1861 - 33^rd Regiment of Bengal Native Infantry
1864 - 33^rd (Allahabad) Regiment of Bengal Native Infantry
1885 - 33^rd Regiment of Bengal Infantry
1890 - 33^rd (Punjabi) Regiment of Bengal Infantry
1901 - 33^rd Punjab Infantry
1903 - 33^rd Punjabis
1922 - 3^rd Battalion, 16^th Punjab Regiment.

40^th Pathans

Bataljonen var den eneste bataljon i den indiske hær, der udelukkende bestod af pathner. Bataljonen bar, efter sit nummer, tilnavnet De fyrretyve Røvere (Forty Thieves) og den major Graves, som oprettede bataljonen, havde ikke overraskende tilnavnet Ali Baba.

Enhederne fra Frontier Force bar traditionelt tilnavnet piffers, som stammer fra 1851, hvor betegnelsen for de lokale tropper ved Nordvestgrænsen var Punjab Irregular Force (PIF).

Betegnelsen, der i 1865 blev Punjab Frontier Force, for i 1903 at blive forkortet til Frontier Force, lever videre i dagens pakistanske hær.

Se 40^th Pathans (British Empire) for en nærmere omtale af de enkelte personelgrupper. Soldaten på tegningen er en Afridi.

I 1914 bestod bataljonen af følgende personelgrupper:

- 2 kompagnier Orakzais
- 2 kompagnier Dogras
- 2 kompagnier Punjabi Musalmans
- 1 kompagni Afridis
- 1 kompagni Yusufzais.

40^th Pathans - Historisk resume

1858 - The Shahjehanpur Levy
1861 - 44^th Regiment of Bengal Native Infantry
1861 - 40^th Regiment of Bengal Native Infantry
1864 - 40^th (Shahjehanpur) Regiment of Bengal Native Infantry
1885 - 40^th (Shahjehanpur) Regiment of Bengal Infantry
1890 - 40^th (Baluch) Regiment of Bengal Infantry
1892 - 40^th (Pathan) Regiment of Bengal Infantry
1901 - 40^th Punjab Infantry
1903 - 40^th Pathans
1922 - 5^th Battalion, 14^th Punjab Regiment

Se mere om regimentets indsat i bl.a. Første Verdenskrig i 14^th Punjab Regiment (Pakistan Military Consortium).

Bataljonen blev tildelt fanebåndende Narungombe og East Africa 1916-18.

Se også Den indiske hær 1910-1940 - Om infanteriet, Del 2.

57^th (Wilde's) Rifles (Frontier Force)

I 1914 bestod bataljonen af følgende personelgrupper:

- 2 kompagnier Sikhs
- 2 kompagnier Dogras
- 2 kompagnier Punjabi Musalmans
- 2 kompagnier Afridi Pathans.

Bataljonen blev sendt fra Ægypten til Østafrika med henblik på at afløse 29^th Punjabis (se Om det indiske Expeditionary Force C i Østafrika, 1914), men 101^st Grenadiers (se Om nogle af de indiske enheder, der deltog i Slaget ved Tanga, november 1914, Del 3) blev dog afløst i stedet.

Bataljonen ankom til Mombasa 12. juli 1916, og til Korogwe den 18. i samme måned.

Bataljonen blev tildelt fanebåndet: East Africa, 1916-18.

Fra venstre ses:

1. 57^th (Wilde's) Rifles (Frontier Force), Naik (korporal) (Adam Khel Afridi).
2. 53^rd Sikhs (Frontier Force), Subadar (løjtnant) (Sagri Khattak).

57^th (Wilde's) Rifles (Frontier Force) - Historisk resume

1849 - 4^th Regiment of Punjab Infantry
1851 - 4^th Regiment of Infantry, Punjab Irregular Force
1865 - 4^th Regiment of Infantry, Punjab Frontier Force
1901 - 1^st Punjab Infantry
1903 - 57^th (Wilde's) Rifles (Frontier Force)
1922 - 4^th Battalion, 13^th Frontier Force Rifles (Wilde's)

Afridi-stammen 16) omtales som en krigerisk befolkningsgruppe, som bebor egnene på begge sider af Nordvestgrænsen, og under de jævnlige kampe i grænseegnene krydsede indiske og engelske enheder ofte klinger med forskellige klaner af Afridi-stammen.

Adam Khel klanen, som bebor området omkring Kohat Passet ved Nordvestgrænsen, var (er) talentfulde handelsmænd. Oprindelig var det salg og transport af salt, der var hovedbeskæftigelsen, men i 1890'erne slog man sig på fremstilling af våben. Til trods for, at der kun er adgang til primitive drejebænke, er man i stand til at fremstille tro kopier af skydevåben af alle slags. Kopierne er nøjagtige helt ned til serienummer og er i princippet ikke til at skelne fra originalerne.

Til gengæld for en aftale om, at Adam Khel klanen beskyttede bjergpasset, lukkede den indiske regering det ene øje i over for våbenproduktionen, og området havde en slags autonom status, hvilket stadig er gældende i dagens Pakistan. Det kræver en særlig tilladelse - og bevæbnede vagter - at rejse gennem området, hvor fremstilling og salg af våben stadig er en stor industri.

Regimenter fra Baluchistan

Tre bataljoner fra det senere 10^th Baluch Regiment gjorde tjeneste i Østafrika:

- 127^th Queen Mary's Own Baluch Light Infantry - fra september 1917 til februar 1918
- 129^th Duke of Connaught's Own Baluchis - fra januar 1916 til september 1917
- 130^th King George's Own Baluchis (Jacob's Rifles) - fra februar 1915 til september 1917

10^th Baluch Regiment bar fanebåndene: Kilimanjaro, Behobeho, East Africa, 1915-1918.

Fra venstre ses:

1. Sepoy (Brahni)
2. Sepoy (Baluch, Dera Ghasi Khan)
3. Subadar-Major (major/kaptajn) (Beluch of Khelat)
4. Sepoy (Punjabi Musalman).

Gallauniformen for Baluch regimenterne var kendetegnet ved grønne uniformsjakker og røde bukser.

127^th Baluchis - Historisk resume

1844 - Balooch Battalion
1846 - 1^st Baluch Battalion
1858 - 1^st Baluch Extra Battalion
1859 - 1^st Baluch Regiment
1871 - 27^th Bombay Native (Light) Infantry
1888 - 27^th (1^st Baluch Battalion) Bombay Light Infantry
1901 - 27^th Baluch Light Infantry
1903 - 127^th Queen Mary's Own Baluch Light Infantry
1922 - 3^rd (Queen Mary's Own) Battalion, 10^th Baluch Regiment

129^th Duke of Connaught's Own Baluchis

Kilderne omtaler en hændelse fra området om Kilimanjaro, hvor en sergent fra 129^th Baluchis meldte sig til at gennemføre en snigpatrulje for at undersøge, hvorvidt der befandt sig en fjendtlig post ved Kisangire.

Sergenten kunne oplyse, at dette var tilfældet, mens da meldingen blev modtaget med nogen skepsis, gentog sergenten sin patrulje og vendte tilbage med en melding om, at han havde skudt officeren, en korporal, en vagtpost og en hornblæser - resten ville ikke vente (på at blive identificeret)"... Og her, Sahib, er officerens pistol, postens gevær, korporalens gradstegn og hornblæserens signalhorn!"

Denne farverige udgave af beretningen stammer fra Kilde 4.

129^th Baluchis - Historisk resume

1846 - 2^nd Baluch Battalion1858 - 2^nd Baluch Extra Battalion of Bombay Native Infantry
1859 - 2^nd Bombay Baluch Regiment
1861 - 29^th Regiment of Bombay Native Infantry
1883 - 29^th (Duke of Connaught's Own) Regiment of Bombay Native Infantry1888 - 29^th (Duke of Connaught's Own) Regiment of Bombay Infantry
1903 - 129^th Duke of Connaught's Own Baluchis1922 - 4^th Battalion (Duke of Connaught's Own), 10^th Baluch Regiment

130^th King George's Own Baluchis (Jacob's Rifles)

Under mobiliseringen i Rangoon blev to af bataljonens kompagnier opløst på grund af lydighedsnægtelse. Bataljonen var oprindelig udset til at skulle kæmpe mod tyrkerne i Mesopotamien, hvilket fremkaldte åbent oprør blandt bataljonens soldater fra Mahsud stammen. To kompagnier blev opløst, og erstattet af soldater fra 46^th Punjabis.

Kilde 9 oplyser supplerende, at en indisk officer og en underofficer blev henrettet for lydighedsnægtelse, mens de resterende godt 200 oprørere blev idømt tvangsarbejde af varierende længde.

Mashud soldater fra 129^th Baluchis udmærkede sig i Frankrig og Østafrika, hvor religiøst betingede modsætninger ikke spillede nogen rolle, og soldaterne fik ry for at være gode til patruljetjeneste og som finskytter, jf. omtalen af sergenten.

130^th Baluchis - Historisk resume

1858 - 1^st Regiment, Jacob's Rifles
1861 - 30^th Regiment of Bombay Native Infantry (Jacob's Rifles)
1881 - 30^th Regiment of Bombay Native Infantry (3^rd Belooch Battalion)
1885 - 30^th Regiment of Bombay Infantry (3^rd Belooch Battalion)
1895 - 30^th Regiment of Bombay Infantry (3^rd Baluch Battalion)
1901 - 30^th Baluch Infantry
1903 - 130^th Baluchis
1906 - 130^th Prince of Wales's Own Baluchis
1910 - 130^th Prince of Wales's Own Baluchis (Jacob's Rifles)
1910 - 130^th King George's Own Baluchis (Jacob's Rifles)
1922 - 5^th Battalion (King George's Own), 10^th Baluch Regiment

Oplysninger om 129^th og 130^th Baluchis' indsats i Østafrika fremgår bl.a. de officielle indberetninger (despatches) til den engelske regering fra general Smuts, der var øverstkommanderende i Østafrika fra februar 1916 til januar 1917.

1. Operations to March 1916 20)
2. Operations to September 1916
3. Operations to January 1917

Kilder

1. History of the Great War, Military Operations East Africa, Volume I, August 1914 - September 1916 af obestløjtnant Charles Hordern, HSMO, London 1941. (Kan lånes på Det kongelige Garnisonsbibliotek.)
2. 17^th Cavalry og 25^th Cavalry (Landforces of Britain, the Empire and Commonwealth).
3. Armies of India af Major A.C. Lovett (illustrationer) og Major G.F. MacMunn (tekst.), Adam and Charles Black, London 1911.
4. India's Army af Donovan Jackson, Purnell and Sons, London 1940.
5. Captain Vernon Conrad Duberley (Cardington - Roll of Honour, Bedfordshire Family History Society).
6. The Army of India and Its Evolution - En officiel rapport udgivet i Calcutta 1924 og genoptrykt af Picton Publishing, Chippenham/Wiltshire 1992, ISBN 0-948251-69-9.
7. Singapore Volunteer Corps (Terry Foenander).
8. Uniforms of the Baluch Regiments af R.G. Harris og R.J. Marrion, Military Modelling, september og oktober 1979.
9. History of the Baloch Regiment 1820-1939 af Major-General Rafiuddin Ahmed, The Baloch Regimental Centre, Abbottabad 1998, ISBN 1-84342-222-0.
10. Sons of John Company - The Indian and Pakistan Armies 1903-1991 af John Gaylor, Spellmount Ltd., Tunbridge Wells/Kent 1992, ISBN 0-946771-98-7.

Efterskrift - Sygdomme

De indiske soldater i Østafrika var generelt meget udsatte for sygdomme, hvilket dels skyldes klimaet dels mangel på de særlige fødevarer, som de forskellige kaster fordrede; soldater fra Rajput befolkningsgruppen fremhæves som særligt udsatte. Man måtte regne med, at 10 % af soldaterne var ukampdygtige på grund af sygdom, men oftere op mod 20 %. Antallet af syge voksede i 1916 og 1917, hvor krigen bevægede sig længere sydpå i Tysk Østafrika.

Som eksempel anføres 129^th Punjabis, der i marts 1917 - skønt forstærket med friske soldater fra Indien - kun talte 400 mand, hvoraf 36 % var syge. I maj talte bataljonen 50 aktive, hvorefter den blev igen forstærket. Styrken voksede til 500 mand, men var i november 1917 (hvor bataljonen var vendt tilbage til Indien) nede på 250 aktive soldater. Af de 250 mand, der således var døde, sårede eller syge, kan kun 100 henføres til tab som følge af kamp.

Kilde 1, hvorfra ovenstående oplysninger stammer, nævner videre, at en særlig lægelig kommission vurderede det store antal syge. Blandt de væsentligste årsager anføres: malaria, rystefeber (jigger), andre former for feber, dysenteri samt mangel på særlige fødevarer. Kommissionen anførte yderligere, at de anstrengende marcher i det varme og solrige klima, hvorunder soldaterne måtte bære stort set alt selv (da muldyr heller ikke kunne anvendes på grund af sygdomme), var medvirkende til at fremkalde sygdomme.

Fra slutningen af 1917 blev stort set alle indiske enheder trukket hjem fra Østafrika, hvorefter det blev indfødte afrikanske soldater, der udgjorde hovedparten af enhederne.

Militærlægerne var en del af det indiske troppekontingent, der deltog i højtidelighederne i anledning af kroningen af Edward VII.

Per Finsted

Noter:

1) Snive (Dyrebrevkassen.dk)

2) Det kan heraf udledes, at 17th Cavalry skulle have været en del af Lucknow Cavalry Brigade i 1^st Indian Cavalry Division, der ankom til Frankrig 7. november 1914. (A History of the British Cavalry 1816-1919, Volume 7: The Curragh Incident and the Western Front, 1914 af The Marquess of Anglesey, Leo Cooper, London 1996, ISBN 0-85052-437-7.)

3) Fra Gennem sump og skov: De Britiske felttog i Afrika, Rankin Bros. Limited, Bristol (England), uden år (ca. 1918). Forfatterens navn foreligger ikke. Bogen er en tilgængelig fra University of Wisconsin.

4) Se Pathans (Encyclopaedia Britannica, 11^th Edition, Online Encyclopaedia)

5) Kilde 5 anvender stavemåden Nagarsene, mens stavemåden Nagaseni stammer fra Kilde 1.

6) Kaptajn Vernon Conrad Duberley(1886-1916). Officer i Royal Artillery fra 1904, overført til 17^th Cavalry i 1910 og dér udnævnt til kaptajn i 1913. Kaptajn Duberley beskrives som en af regimentets mest lovende officerer, der var udset til at gennemgå generalstabsuddannelse. Et uddrag af et kondolencebrev fra den øverstkommanderende i Østafrika, general Sir Michael Tighe (der i mellemtiden havde overtaget kommandoen fra General Wapshare), er gengivet i Kilde 5.

7) En orden, der - indtil 1911 - svarede til Victoria korset, der fra dette år også kunne tildeles indiske soldater.

8) Fra 5^th Light Infantry (The British Empire).

9) Enheden omtales i artiklen som 5^th Shropshire Territorials, men et indlæg i Great War Forum nævner, at der rettelig er tale om 1/4^th King's Shropshire Light Infantry, der var en af de bataljoner fra Territorial Force, der var sendt til Østen for at afløse enheder af den regulere hær, der herefter blev sendt til Europa. Se også The King's (Shropshire Light Infantry (The Long, Long Trail).

10) Se også Singapore Volunteer Corps and People's Defence Force, 1854 to Present day (Landforces of Britain, the Empire and Commonwealth).

11) Fra 17^th The Loyal Regiment (The British Empire).

12) Fra 30^th Punjabis (The British Empire).

13) Fra 33^rd Punjabis (The British Empire).

14) Fra 40^th Pathans (The British Empire).

15) Fra 57^th (Wilde's) Rifles (Frontier Force) (The British Empire).

16) Se The History of the Great Pathans (North West Frontier Province History) og Darra Adam Khel (World Travel Guide).

17) Fra 127^th Queen Mary's Own Baluch Light Infantry (The British Empire).

18) Fra 129^th Duke of Connaught's Own Baluchis (The British Empire).

19) Fra 130^th King George's Own Baluchis (Jacob's Rifles) (The British Empire).

20) General Smuts indberetninger findes bl.a. på hjemmesiden The Long, Long Trail (Chris Baker).