Orlogsmuseet er et herligt sted at komme - dette pragtfulde gamle hus, som oprindeligt var Søkvæsthuset, oprettet til pleje af bl.a. de sårede fra slaget ved Rheden i 1801. Godt at vi i Danmark har en fond: A.P. Møllers og Hustrus Fond til Almene Formål, som har bekostet museets indretning; og lige så godt at komme på et så veldrevet museum. Selv i granitstenene, som fører ind til museet, er indhugget sømilitære symboler.
Efter modtagelsen fra museumsdirektør Ole Lisberg Jensen, blev de ca. 25 deltagere vist op i foredragssalen på 1.sal, hvor vi så en CDV, en meget flot og effektfuld film, som var lavet i forbindelse med 200 året for slaget. Ved at filme de berømte malerier fra selve slaget, fik filmen et meget levende snit, og med de indlagte lydeffekter, var det næsten som om man selv var deltager ved en af kanonerne i selve slaget. Vi blev efter filmens ca.30 min. vist rundt i de andre sale og så en nyerhvervet tegning over hele den britiske linie, de mange forskellige skibsmodeller, og et stor panorama over selve slaget med alle de deltagende skibes placeringer.
Dengang syntes man at have haft et udmærket efterretningsvæsen, idet den danske flåde var varskoet i god tid, og havde fået bugseret de såkaldte "blokskibe" ud i forsvarslinien udenfor Københavns havn.
Vi er sikkert mange som havde ventet af få svar på: HVORFOR man lod den sejlklargjorte flåde blive liggende i inderhavnen, fuldt udrustet, klar til at stå til søs, uden at aktivere denne flådeafdeling, som givet kunne have skabt megen ravage i enten Nelsons, eller admiral Parkers flådeafdelinger? Ligeledes: HVOR de danske admiraler var, da det var kommandør Olfert Fischer, som havde kommandoen over den danske flådeblokade?
Men det var måske en del af det politiske rænkespil. Vi skulle tabe på grund af forkerte politiske konstallationer og forbund, som ikke viste sig at være til nogen nytte når det endelig gjaldt.
En interessant aften.
MCF