Referat fra møde 23. april 2003 i Foreningen Frihedsmuseets Venner

Indledning

Aprilmødet i foreningen Frihedsmuseets Venner bød 23. april 2003 på et foredrag af Carl Hagens (CH), fra Flensborg, som efter foromtalen at dømme skulle "fortælle om sine oplevelser som tvangsudskrevet dansksindet tysker i Luftwaffe, hvor han var flyverløjtnant".

Forventningerne var naturligt stemt i den retning, så min overraskelse var derfor stor, da CH's foredrag blev en fremstilling af hans samlede levnedsbeskrivelse fra 1917 til i dag.

Ikke at dette gjorde foredraget uinteressant, på ingen måde, men det var noget andet end det, jeg kom for at høre.

Carl Hagens levnedsbeskrivelse

CH er født i Sønderborg i 1917 og havde en dansk mor og en tysk far. Hjemmet var dansksindet. Som syvårig flyttede familien til Berlin, hvor CH's klingende sønderjyske mål ikke rigtig blev forstået. Det sproglige kom han dog hurtigt efter i kraft af skolegang og legekammerater.

I 1938 blev CH indkaldt til aftjening af værnepligt - i Luftwaffe. Som sine kammerater måtte CH også aflægge faneed og sværge troskab mod Hitler - en handling som fuldførte med krydsede fingre på den anden hånd! CH kom til at gøre tjeneste i en eskadrille, som var udrustet med de berømte Stuka fly. I sommeren 1940 var CH's eskadrille ved Frankrigs kyst og deltog i Slaget om England.

Østfronten

Et år senere ved indledningen af Operation Barbarossa var eskadrillen på Østfronten - efter en tur om Grækenland. CH havde skarlagensfeber og kunne først en måneds tid (vel omkring august 1941) slutte sig til sin eskadrille. Efter rekonvalescens i Berlin blev CH udrustet med en motorcykel samt rejseordrer, der skulle føre ham frem til den feltflyveplads, hvor eskadrillen befandt sig - omkring byen Vitebsk i Hviderusland.

Noget af en tur, må man sige - og den førte ham gennem Polen og Hviderusland. (I runde tal er afstanden mindst 1.500 kilometer!) Turen var rig på oplevelser i de tyske etapeområder, og CH fik klare indtryk af tyskernes brutale fremfærd over for civilbefolkningen i de besatte områder.

Nogle af CH's ældre officerskammerater kendte området om Vitebsk særdeles godt, idet de var uddannet her tidligt i 1930'erne som led i det den gang hemmelige samarbejde mellem Tyskland og Sovjetunionen. En del af flyveuddannelsen havde netop foregået på en flyvestation i Vitebsk.

Størstedelen af krigen tilbragte CH på Østfronten, herunder også i de baltiske lande. Under kampene ved Stalingrad var eskadrillen indsat her. Under (for tilhørerne) noget uklare omstændigheder kom CH ud af Stalingrad med - om ikke det sidste - så et af de sidste fly, model Ju 52.

Vestfronten

Det tog CH næsten en måned at komme nogenlunde til hægterne. Eskadrillen afventede tilgang af nyt materiel til erstatning for det tabtgåede.

Ventetiden, som varede næsten 6 måneder, udnyttede CH blandt andet til at blive gift i Wien.

I takt med nedslidningen af Luftwaffe blev overskuddet af personel overført til hæren og politiet, eksempelvis det særlige jernbanepoliti. CH befandt sig pludselig under omskoling til ingeniørofficer og blev officer i et ingeniørkompagni. Kompagniet blev i efteråret 1944 indsat mod amerikanske enheder i kampene i det vestlige Tyskland.

CH blev såret og kom på lazaret i Frankfurt. Da den amerikanske fremrykning truede byen, blev de sårede, der kunne gå ved egen hjælp, evakueret til videre behandling i deres fødeby.

På forunderlig vis lykkedes det for CH at oplyste sin fødeby som beliggende i Tjekkoslovakiet - i Sudetenland. Årsagen var, at CH's hustru og lille søn var evakueret dertil og det var CH's mål at få bragt familien i sikkerhed i Danmark.

Det blev til mange jernbanerejser gennem Tyskland og mangt en farefuld situation, hvorunder CH en gang var tæt på henrettelse. Kun en højtstående flyverofficers mellemkomst reddede situationen.

Med det sidste tog fra Berlin

I april 1945 var CH med familie nået frem til Berlin og i kraft af en ikke ubetydelig frækhed lykkedes det dem at komme med et af de sidste tog ud af Berlin. Toget var egentlig bestemt for Hitler, med følge og toget holdt klar med dampen oppe. Hitler besluttede at forblive i Berlin og toget forlod byen i retning Hamburg. Som de eneste passagerer var togets militære chef og en mindre stab samt togpersonalet - og så CH med hustru og søn! De tusindvis af tyskere, som stod uden for den afspærrede station og håbede på en mulighed for at slippe ud af byen, måtte slukøret se til, da toget forlod Berlin.

I Danmark

Det lykkedes for den lille familie at komme videre til Danmark, hvor hustruen og sønnen blev anbragt hos CH's familie. Under den almindelige forvirring i krigens sidste dage var CH rekonvalescent i København og fik herunder blandt andet forbindelse med Modstandsbevægelsen. Han forlod dog hurtigt byen for at komme tilbage til Sønderjylland.

Den 1. maj 1945 var CH på vej til Sønderborg og ville tage færgen fra Fåborg til Mommark. Færgen var dog ude af drift, så CH måtte forblive i byen. På havnen i Fåborg var der to ensomme tyske marinesoldater, som med glæde hilste CH velkommen - endelig kunne en officer tage ansvaret for tingene, så de opfordrede CH til at forblive sammen med dem.

CH blev indkvarteret på et hotel, hvor han også befandt sig om aftenen den 4. maj 1945. Hotellets gæster hørte de velkendte indledningstoner fra BBC radioudsendelser til Danmark og blev meget utrygge, da CH pludselig trådte ind i lokalet. Kroværten fik dog beroliget gæsterne ved at sige, at CH var god nok - han var dansk sønderjyde.

Dagen efter begav CH og de to marinesoldater sig til rådhuset for at overgive sig til Modstandsbevægelsen, som dog ikke rigtig viste, hvad de skulle stille op med CH og følge. De bad derfor CH om at forblive på hotellet.

CH genoptog dog sin rejse og nået til Nyborg, hvor han søgte at komme med færgen til Sjælland. Færgen var fyldt med engelske panservogne og en dansk officer stoppede CH videre færd i østlig retning.

I Nyborg befandt sig et større opsamlingssted for tyske krigsfanger og CH spurgte gennem pigtrådshegnet om de ikke kunne undvære nogle penge. Det regnede med mønter over pigtrådshegnet og CH havde nu midler nok til en togbillet til Sønderborg samt dagens aviser.

CH kunne nu genoptage sin rejse i retning Sønderborg - og kom i selskab med soldater fra Den danske Brigade, som han hurtigt blev fine venner med.

Krigen er slut

Efterhånden kom CH så frem til Sønderborg og kunne gense familie samt sin bedstemors grav på kirkegården. Bedstemoren havde CH omtalt tidligere i foredraget - en tydeligt magtfuld kvinde. CH havde i en baltisk by oplevet en tysk razzia mod befolkningen. Han antraf to soldater, som slæbte af sted med en ældre kvinde. CH stoppede dem og spurgte dem, hvad den stakkels kvinde dog havde gjort, siden hun blev ført bort. Soldaterne svarede, at hun havde stået ved et gadehjørne og advaret folk om den tyske razzia. CH kunne levende se sin bedstemoder i samme rolle og han beordrede soldaterne til at frigive kvinden. Han førte hende væk og forklarede ved hjælp af tegnsprog at hun blot skulle gøre sig usynlig.

CH blev i kraft af sin journalistiske uddannelse ansat af de engelske besættelsestropper i Kiel. Man udgav en tysksproget avis og CH kunne nu slå ind på sin fremtidige løbebane som journalist og senere redaktør.

Afsluttende bemærkning

Som det fremgår af ovenstående så var de 40 minutters foredrag fyldt med oplevelser og anekdoter. CH talte stadig klingende sønderjysk, så for en københavner som jeg, kunne det til tider være lidt svært at forstå alle ordene.

Det kom aldrig klart frem, hvad CH's egentlige funktion i Stuka-eskadrillen var, ligesom der ikke - ud over de her nævnte - fremkom yderligere oplysninger om rent militære emner.

Jeg vil anslå, at der var i størrelsesordenen 150 mennesker samlet til foredraget og Nationalmuseets foredragssal var fyldt til bristepunktet.

Nu bliver det spændende at se, hvad efterårets program byder på!

Per Finsted

Billederne stammer fra: http://www.warbirdsresourcegroup.org/LRG