
Tyske styrker fra 6. Panserdivision, som er under tilbagetrækning fra KAUNAS skal søge mod VILKAVISHKIS og bjærge mest muligt med sig tilbage over broen ved MARIAMPOL, herunder de derværende pladskommandantskab. Yderligere skal broen ødelægges, så russerne ikke kan følge efter.
De tyske styrker var opdelt i tre grupper, som bestemt af terningslag kunne komme ind i løbet af de første fire træk.
De russiske styrker fra 5. Arme, som er brudt gennem den tyske front, søger ad forskellige veje mod MARIAMPOL for at sikre sig broen og dermed hindre den tyske tilbagetrækning.
Styrkerne var opdelt i fire grupper, som bestemt af terningslag, kunne komme på bordet i løbet af de første seks til otte træk. En gruppe kunne komme ind i løbet af de første tre træk.
Fælles for begge sider var, at indrykkepunkterne næsten alle var givet på forhånd - det afgørende blev på hvilket tidspunkt enhederne kom på bordet.
Grundlaget for spillet kan ses her.

Spillet foregik på Kastellet, i Den gamle Varmecentral.
Fra venstre: Martin Davidsen, Torben Rasmussen og Søren Jensen, som spillede på tysk side, samt Søren Juul og Christian Hjorth, der sammen med undertegnede, spillede på russisk side.
Spillet er endnu i de indledende faser og der er derfor ikke mange figurer på bordet.
Tysk side var heldige med terningslagene og fik deres enheder på bordet i løbet af de første to træk.
Russerne var begrænset heldige. Kun en gruppe (opklaringskommando/Gruppe A) kom ind i første træk, mens de resterende først kom på bordet i ottende træk.
Golfmåtten, som er underlaget for terrænet er venligst udlånt af Jens Holst; de øvrige terrængenstande stammer fra Søren Juul og undertegnede.
Martin Davidsen har malet alle tyske figurer.
På russisk side stillede Søren Juul Gruppe D, mens de øvrige grupper blev stillet af undertegnede.
De forreste tyske enheder er nu fremme i nordkanten af MARIAMPOL.
Under vejs beskydes kolonnen og dens pansersikring af de russiske opklaringskøretøjer ved broen. En tysk panserværnskanon, som gik i stilling med skudretning mod broen blev nedkæmpet.
Længere bagude - på bakken ses det tyske panser, som netop har været i kamp med Opklaringskommandoets - Gruppe A - kampvognskompagni.

Resultat: En T-34-85 ødelagt og en, der måtte trække sig væk, for tabet af en Panther og et panserinfanterikompagni, hvis moral ikke holdt i det afgørende øjeblik.
Detalje fra kampene - Opklaringskommandoet sikrer nu broen ved MARIAMPOL.
Det lykkes for de tyske opklaringspanservogne at nedkæmpe de russiske pansrede mandskabsvogne. Opklaringspersonellet er siddet af og søger over broen.

Resultatet af den noget ulige duel ved Højde 10,5
I baggrunden anes dele af det tyske panserinfanterikompagni, som blev holdt nede i moralfasen, samt lastvognene fra et motoriseret infanterikompagni.

Her ses det tyske panserinfanterikompagni, som måtte vente på at rykke videre frem, til de havde overvundet deres nedholdelse.

Den tyske fremrykning fortsætter
Her ses et selvkørende tysk batteri udrustet med - nej ikke med jernbanekanoner - men med Wespe (10,5 let felthaubits), efterfulgt af dele af kampgruppens stabselement.

En plan som næsten lykkedes - det er gået godt indtil nu. Men tyskerne har endnu ikke haft lejlighed til at beskyde de russiske panserkøretøjer.
Den russiske plan var at trænge om bag det tyske ingeniørkompagni, som søgte frem over Høj 10,6.

Det lykkedes, men ....
… tyskerne fik så mulighed for at beskyde kampvognen og panservognen, da de rykkede ud af skoven.
Fin plan, men nej, sådan skulle det ikke gå.

Tyskerne behersker nu hele Høj 10,.6 og der er stadig ikke andre russiske enheder på bordet end Gruppe A.
Der skulle gå helt frem til træk 8 før de sidste russiske enheder kom på bordet - hvor kunne vi godt have brugt dem før!

I spillets tyske enheder indgik ikke feltgendarmer - det viste sig at være en mangel.
En effektiv trafikregulering havde lettet arbejdet for de tyske enheder, som ofte kom til at stå i vejen for hinanden … eller en lidt mere effektiv styring/koordinering mellem de tyske spillere kunne måske også have rådet bod på det.

Resterne af Gruppe A har nu tvunget tilbage fra sine stillinger ved broen, men de holder ud endnu.

Vi er nu lidt længere fremme i spillet og tyskerne rykker tilbage over broen.
Røgen på broen stammer fra det brændende hus på den anden side af floden, mens røgen fra den brændende Panther og do. Marder skyldes (gode/heldige) skud fra KV-85 kampvognene i Gruppe B (undertegnedes enheder).

Her er så Gruppe B (Per Finsted).
Gruppen havde en meget blandet sammensætning - fem forskellige køretøjstyper: En panservogn BA-64 (chefen), to kampvogne af typen KV-85 og to af typen Churchill (= våbenhjælp) samt to selvkørende kanoner: SU-76 og SU-122. Yderligere indgik der to infanterikompagnier.
I indrykketrækket var det som at rykke frem over en skydebane, idet gruppen blev beskudt af to Panther kampvogne, tre Pz IV og en Marder.
Resultatet var meget heldigt - for russerne - og gruppen led kun få tab. Det kunne være gået meget værre …

Infanteriet fra Gruppe C (Christian) rykker frem mod MARIAMPOL.
Gruppens kampvogne er søgt venstre om byen for at beskyde det åbne område mellem husene på billedet og bygningerne langs jernbanen.

Gruppe C er ved at vinde fodfæste i udkanten af MARIAMPOL.
Stationsbygningen som ligger til venstre i billedet er åbenbart også indret som staldbygning, hvis der skal tages bestik af chefen for Pladskommandantskabet …
Gruppe B er nu endelig ved at rykke frem - øverst i billedet.
Infanterikompagnierne er nu indsat sammen med kampvognene - de ene kompagni markeret med røde papbrikker, da et ikke er indset.

I forgrunden ses et tysk panserinfanterikompagni. Det går nok over i
historien, som den til dato mest uheldige enhed. Ved beregningen af enhedens
moral havde den 13 negative faktorer på grund af tab på
personellet, ødelagte køretøjer samt nedholdelse og en i
forvejen reduceret moral. De klarede ikke skærene og måtte
overgive sig, da de ikke kunne slippe væk.
Til venstre i billedet anes forspidsen for Gruppe D (Søren Juul).

På billedet man ser hvordan … det uheldige panserinfanterikompagni.
Til venstre i billede ses Pladskommandantskabets 2 cm

Gruppe C er ved at vinde fodfæste i udkanten af MARIAMPOL.
Pladskommandantskab MARIAMPOL forsvarer sig hårdnakket - og tilføjer angriberne tab.
Desværre forgæves - de må vige stillingerne for de fremrykkende russiske enheder.

Kampvognsbataljonen har på sin vej nedkæmpet en tysk opklaringspanservogn og beskyder i det træk, som billedet er taget, et tysk panserinfanterikompagni, hvis bagerste - ødelagte - køretøj anes til venstre i billedet.
I underkanten af billedet anes et tysk feltkøkken, som måtte efterlades ved tilbagegangen.

Med infanteriet opsiddet på kampvognene rykker Gruppe D frem mod broen ved MARIAMPOL.

152 mm kanon/haubits Model 1937 (ML-20) med kanontraktor af typen Komintern.
Modeller: Søren Juul.
Batteriet indgik i Gruppe D og støttede forsøgene på at stoppe den tyske tilbagetrækning over broen ved MARIAMPOL.
Efter slaget, hvor Martin Davidsen og Søren Juul drøfter en - ikke uvæsentlig- i detalje reglerne.

Deltagerne og J. Bankovitz - en interesseret tilskuer og spiller - fordøjer dagens indtryk.
På tysk side er man ved at vænne sig til tanken om, at resultatet af spillet blev uafgjort, med tendens til en mindre russisk sejr.
På det russiske side går det bedre og man er ikke utilfreds med resultatet.
Artiklerne i Pravda og andre sandhedssøgende organer vil nok ikke hæfte sig så meget ved ordet "mindre" og betegne operationerne som en sejr.
Tak for kampen - til mod- og medspillere!!
Uanset udfaldet, så var vi alle enige om, at vi havde tilbragt en hyggelig, lærerig og spændende dag!!
Der bliver forhåbentlig tid til et par mere detaljerede beretninger fra nogle af deltagerne - tænk bare på Allan Richters beretning fra Operation BAGRATION - det er det skrevne, der overgår i historien!!
Per Finsted