Den oprindelige foredragsholder havde fået forfald, og i stedet havde bestyrelsen ved at lægge hovederne i blød sammen med den annoncerede fordragsholder gjort et lille kup og i stedet fået fat i Bjørn Westerbeck Dahl, som holdt et meget inspireret foredrag om den til Danmark indkaldte hollandske fæstningsingeniør, Hendrik Ruse. Denne var allerede kendt ude i Europa, som en meget dygtig og nytænkende militæringeniør og han medbragte adskellige af sine folk til Danmark, efter at have afsluttet arbejdet på fæstningen Kalkar. Navnet Ruse, er i litteraturen også omtalt som Rüse, hvilket kan skyldes den tyske udtalelse af u.
Hendrik Ruse kom til Danmark i sidste halvdel af 1650´erne. Han får her bl.a. overdraget opførelsen af Kastellet, som i øvrigt fremstår i dag, som han havde tegnet og opført det. Det er interessant, at foredragsholderen omtalte, at alle bygningerne oprindeligt havde været kalket hvide, og at den røde farve var en senere tilsnigelse.
Oprindelig var Kastellet tænkt og tegnet med dobbelt så mange barakker og en "slotslignende" bygning, men så pompøst blev det ikke. "Slottet" var næppe ment som bolig for kongehuset, men snarere som statsfængsel eller lignende, bygningen blev aldrig opført. Men det var ikke alene Kastellet, Ruse blev sat til at efterse og udbygge efter de oprindelige planer, som C4. havde lagt. Han blev også brugt til at byplanlægge København med lige rette gader. I realiteten blev han kongens chefbygmester for alle fæstninger i Danmark og Hertugdømmerne, hvor han bl.a. stod for videreudbygningen af fæstningerne: Nyborg, Fredericia, Rendsborg og Glückstad ved Elben, lige som han anlagde den berømte Hitler Skanse på en sandbanke ude i Elben, et overordenligt dristigt projekt, når man tager de store tidvandsforskelle i betragtning.
Mens Ruse arbejdede på Kastellet, overtog han i 1661 et regiment efter general Lübbe, ved dennes død. Lübbe havde ført et kompagni under svenskekrigene 1658/59, og fik 20.4.1659 tilladelse til at hverve et regiment, som i 1660 blev forlagt til Hertugdømmerne, bl.a. lå 7 kompagnier i Glückstad. Disse soldater kendte alt til fæstningsarbejder, og det kunne Ruse bruge, og han brugte disse folk ved alle de forskellige fæstningsarbejder i Danmark og Hertugdømmerne.
Men Ruse var også "faderen" til oprettelsen af Marineregimentet, hvilket skete i forbindelse med arbejderne i Glückstad og på Hitler Skanse i Elben. Da kongen ønskede at indføre en told på Elben, som han havde Øresundstolden, var det nødvendigt at anvende militær magt til dette formål. I 1672 oprettedes derfor i Glückstad et marinekompagni til bemanding af skibe på Elben, som 1679-80 førtes af en kaptajn Juel (formodentlig Ruses svigersøn, deraf navnet på baroniet Juel-Rysensteen). Kompagniet stod under flådens styrelse. 1681 udvides kompagniet til et regiment på tre bataljoner à 2 kompangnier à 200 mand, hvoraf de 186 var menige.
Ruse, som var en krasbørstig og stridbar person (hvilket utvivlsomt også var stærkt nødvendigt i de kredse!), rejste efter intriger ved det danske hof tilbage til sine godser i Holland 1677, og dør her 53 år gammel. Men endnu i dag bevares hans navn gennem hans baroni og derved navnet på hans gods Rysensteen i Nordvestjylland.
En meget interessant person i den ældre danske militærhistorie.
Bjørn Westerbeck Dahl har allerede skrevet om Kastellet i bl.a. Miljø- og Energiministeriets opslagsværk Guide til Københavns Befæstning, 1996, arbejder for tiden på en personalhistorisk længere artikel om Ruse, som vil komme i Personalhistorisk Tidsskrift.
MCF