Om Sicherungsstellung Nord -
Den tyske feltbefæstningslinje i Sønderjylland

Indledning

Et ældre avisudklip fra Jyllandsposten (Kilde 2) er kommet i min besiddelse og heri fortælles en meget interessant historie om den tyske feltbefæstningslinje, som blev anlagt fra 1916, tværs over Sønderjylland. Linjen skulle sikre den tyske nordflanke mod et engelsk angreb, som kunne starte ved en landsætning om Esbjerg.

Sicherungsstellung Nord

Artiklen gav mig anledning til at studere forskelligt rådigt kilde materiale samt en tur rundt på Internettet, hvor gode kræfter har lagt resultaterne af deres arbejde ud til almen beskuelse.

Kort over stillingen

Anlæggets endeligt og senere liv

Kilde 1 anfører følgende:

Ved Genforeningen kom stillingen til at udgøre en mulig trussel, idet den i tilfælde af et senere tysk ønske om et angreb på Danmark ville udgøre en fremskudt base og dermed en betydelig fare for landet. Det overvejedes eventuelt at bruge den som del af en forsvarslinie mod syd, men den gennemførte terræntilpasning gjorde dette umuligt, og der blev så truffet bestemmelse om at sprænge den. En del var allerede fjernet af civile.

Som nødvendigt forarbejde for en sprængning gennemførtes i oktober 1921 en rekognoscering af stillingen af otte premierløjtnanter. De tegnede anlæggene ind på kort kun i 1:40.000 og tegnede målskitser i 1:100 1) af de forskellige bunkers. Dette arbejde gennemførtes på cykel på kun en uge. Materialet blev som følge heraf ikke tilfredsstillende.

Sprængningerne foretoges i årene 1923-26, og ud over de bunkers, man ved opmålingen havde overset, var det kun bunkers, der lå for nær huse, samt nogle få, som ejerne ønskede at beholde, der ikke blev sprængt. En del er siden blevet ødelagt og fjernet, og der er i dag vel knap 70 bunkers tilbage i nogenlunde hel stand.

Under 2. verdenskrig blev nogle få af de tilbageblevne bunkers brugt af den tyske værnemagt.

Hovedparten af det tyske arkivmateriale vedrørende Sicherungsstellung Nord er desværre gået til grunde under 2. verdenskrig, blandt andet gennem udbrændingen af det preussiske militærarkiv i Potsdam.

Netop det manglende historiske materiale gav bl.a. ingeniør Mogens Scott Hansen, Sønderborg, anledning til et stort og omfattende studie af området - se min gengivelse af en artikel fra Jyllandsposten, 23. august 1981 Om Sicherungsstellung Nord - Han graver en glemt fæstning frem.

Dette arbejde er bl.a. dokumenteret i bogen Sikringsstilling Nord af Mogens Scott Hansen, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1992, ISBN: 87-503-9807-5 samt Sønderjyllands Amts Guide til Sikringsstilling Nord, Amtsrådet, 1994, ISBN: 87- 7486-201-4.

Jeg har ikke noget personligt indtryk af de to publikationer, men har fundet oplysningerne om dem på Steen Boyes hjemmeside Sicherungsstellung Nord (Kilde 5.)

Kilder og henvisninger

For yderligere oplysninger om Sicherungsstellung Nord se f.eks. følgende:

  1. Befæstningsanlæg i Danmark 1858-1945 - En statusrapport, Miljøministeriet 1990, ISBN 87-503-8261-6.
  2. Om Sicherungsstellung Nord - Han graver en glemt fæstning frem (artikel fra Jyllandsposten, 23. august 1981).
  3. Om Sicherungsstellung Nord - Batteriet i Gammelskov Krat (artikel fra Sønderjyske Kreds af Reserveofficersforeningen i Danmark).
  4. Hjemmesiden: Sicherungsstellung Nord v/Steen Boye.
  5. Agerskov bys hjemmeside: Forsvarsbatteriet i Gammelskovkrat.
  6. Beskrivelse fra et besøg i stillingen i 2005 af Kaare Myltoft.

Per Finsted


Noter:

1) Måske skal der stå 1:1.000, jf. eksemplet der er gengivet i Kilde 3.