Chakoten Nyhedsbrev #7/2020

To nye boganmeldelser:

Helle Nørgaard og Ulla Varnke Sand Egeskov: Regan Vest. Demokratiets sidste bastion.

Af Simon Papousek

I løbet af 1960’erne opkøbte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste arealer i Skørping syd for Ålborg. Arealerne lå tæt ved Rold Skov og hvor undergrunden, der var rig på kridt, egnede sig til et større byggeri. Det endte med at blive et 5.000 kvadratmeter stort underjordisk anlæg, som under byggeriet blev holdt så hemmeligt, at ikke engang arbejdsmændene var klar over, hvad det var de byggede. Bygningstegningerne røbede kun at der var tale om et Regionsanlæg Oplev, og ikke det det i virkeligheden var: Et REGeringsANlæg.
Regan Vest. Demokratiets sidste bastion fortæller historien om anlæggelsen af bunkeren og ikke mindst om, hvordan den var indrettet. Bogen er disponeret med godt 26 sider regulær tekst og 134 sider med fortrinsvist billeder med forklarende billedtekst.

Reislers populære legetøjsfigurer

Af Jens Kristian Boll

En betragtelig del af Chakotens læsere har formentlig gjort deres tidligste militære erfaringer med Reislers populære soldater i 54 mm-formatet, hvad enten det drejede sig om de brune og grå soldater – eller negersoldaterne, som de i hine svundne og lidet politisk korrekte tider hed. Eller ”de grå og brune myresoldater” i 30 mm-formatet, der til gengæld var kompatible med Teknos og Wilmers militærkøretøjer.  Jeg går derfor ud fra, at bladets læsere vil blive glade over at høre, at Martin S. Nielsen nu har udgivet sit værk om Reislers figurer. Læserne føres på en spændende rejse gennem Reislers righoldige produktion af moderne soldater, danske livgardere i galla og til hverdag, cowboys, indianere, mexicanere, spejdere, rumforskere, brandfolk og politibetjente, eksotiske dyr og den danske bondegårds beboere og deres dyrehold. 

Følg linket ti anmeldelserne: https://www.chakoten.dk/bog-anmeldelser/