Filmanmeldelse af Helle Sihm
Den modbydeligste løgn…eller måske den bedste?
Scarlett Johansson debuterer fornemt med følelsesladet, stærk, smuk “alderdomsfilm”, – hvis en sådan genre findes?.
Premiere tidspunkt er, vemodigt nok, det helt rigtige, for selv de alleryngste af de allersidste er ved at uddø: Holocaust-overleverne. Og det er netop deres grufulde minder, deres livslange traumer, dybe sår og sorger, der er kernen i denne dybt originale og moralsk modige historie.
Filmen er fra første færd åben om, at dens 94-årige hoved- og titelperson , -åndsfriskt livsduelige og elegant selvbevidste Eleanor er fuld af løgn. Ja, måske endda af den mest modbydelige løgn, som tænkes kan: At fremstille sigselv som Holocaust-overlever uden at være det! For da Eleanors højtelskede, livslange veninde, Bess, dør, og Eleanor derfor flytter fra det ældre-venlige, natur- luft- og solrige Florida hjem til sin ny-fraskilte datter i et asfalt-hårdt, koldt ældrefjendsk New York, ifører Eleanor sig ubesværet og skrupelløst Bess´ identitet som jødisk Holocaust-overlever. Ja, hun planlægger endda, -i samarbejde med den lokale synagoges lokale rabbi, -sådan ca. 82 år for sent! at holde den Bat mizwa , – den jødiske konfirmation, som hun (altså veninde Bess) aldrig fik pgra. 2.Verdekskrig og jødedeportationerne.
Da Eleanor, trods den anseelige aldersforskel på ca. 75 år, bliver tæt veninde med den afro-amerikansk-jødiske journalist-studerende ved det prestigefyldte New York University, lesbiske Nina, som vil lave en eksamensopgave om Eleanors, -altså Bess´,- fantastiske liv og skæbne, når Eleanors løgne uanede højder. Nu også
med historien om hendes – altså Bess´- bror, som blev gennemhullet af 14 (jo, hun kender skam detaljerne!) nazi-kugler, under flugten fra Auschwitz-transporten. Men… Eleanors stadig stigende løgne-niveau har den smukke, varme, positive effekt, at Nina så småt begynder at kunne konfrontere, -åbne op for og tale om sorgen over sin egen mors død blot seks måneder forinden. Og da Ninas far, en berømt og respekteret sort TV-vært, vil lave et program om Eleanors fantastiske liv( -altså Bess’!), kommer også han så småt ud af den vrede, hårde skal, han har gemt sig i siden hustruens død, og får genoprettet både den følelsesmæssige, faglige og praktiske kontakt til sin datter.
Men… jo mere kendt, medfølt og beundret Eleanor bliver, jo større bliver risikoen for at hun bliver afsløret så også. Ninas vellykkede eksamen på NYU er blevet filmet, , -den lidt absurde Bat mizwa er blevet kendt og omtalt af enhver i det lokale, jødiske samfund og nu: en TV-udsendelse om Eleanor, -altså Bess,- som Holocaust-overlever…
Men Eleanors grusomme løgn har jo så smukt og effektivt lindret andres sorger. Og derudover sørger den elskelige, gamle Eleanors indlevede og medrivende fremstilling af den, for at holde erindringen om Holocausts ufattelige gru i live til skræk og advarsel. Så er den modbydelige løgn i virkeligheden det bedst tænkelige for de rigtige Holocaust-ofre, – for eftertiden, – for, i største, bedste fald at medvirke til at hindre gentagelser?
Filmens håndgribelige handling er utroligt enkel, -dens morale og budskab utroligt kompliceret, -og dens uforudsigelighed og overrumplende twists holder publikum i konstant, koncentreret spænding fra start til slut.
Selvfølgelig står og falder ALT med fremstillingen af Eleanor, og til dette er den på optagelsestidspunktet 95-årige(!) June Squibb formidabel: sjov, strid, rørende, forkastelig, -forståelig, -inderligt knuselskelig og birollespillerne støtter loyalt op om dette imponerende centrum.
Filmen varer blot 98 gribende, top-koncentrerede minutter, men for en sjælden gangs skyld ønsker man, den havde varet længere, for der en masse huller, – en masse uforklaret, som irriterer og ærgrer, -især hvad bi-personerne angår. Pragtfulde, gamle Squibb kan sagtens bære, camouflere og overstråle dette, men en forklarende udbygning havde gjort filmen mere helstøbt.
Delvist danske Scarlett Johansson har, som så mange, store, Hollywoodstjerner måttet sande, at her rammer ordspilet “Færdig med Fyrre” hårdt og ubarmhjertigt, men med dette totalt uforudsigelige, dybt originale, moralsk modige og voldsomt følelsesladede værk har den store skuespillerinde fået en fornem instruktørdebut!
USA 2025, – originaltitel: “Eleanor the Great”. 1 time og 38 minutter. Scarlett Johanssons instruktørdebut efter Tory Kamens manus.
Med June Squibb (Eleanor), Erin Kellyman (Nina), Chiwetel Ejiofor ( Roger). Danmarkspremiere 21. maj 2026. Distribution: SF-Studios. Tilladt ovre 7 år. 4 stjerner. Genre:”Alderdoms-drama”.
