Anmeldt af Helle Sihm
Absurd, anderledes og skræmmende aktuel.
Ikke “HVIS-“, men “NÅR krigen kommer” lyder tolkningen i den sære, stærke, svenske, sort/hvide “Værn”.
Ordet “værn” kan betyde to ting. En kommando: “Værn om alt, hvad du hat kært!”, en genstand: “Byg et værn for dem, du har kær”.
-og Karl-Gøran Persson, som trods navnet, afgjort ikke er indfødt svensker, kaster sig fanatisk ud i begge betydninger, da den kolde krig i starten af 1970erne kommer truende tæt på, og opsluger hele Sveriges opmærksomhed. Og skønt både landarbejder Karl og hans nærmeste naboer, – som er ganske fjerne, -bor virkelig langt ude på det svenske land, har den svenske stat til enhver borger i Sverige -og altså også til Karl og hans fjerne naboer, -husstandsomdelt pjecen “Om kriget kommer…”Hvis krigen kommer…”. Men dette “Hvis” tolker Karl tydeligvis som “Når”, og er med hektisk energi, -ja, nærmest som besat, gået i gang med at udtænke og opbygge titlens “værn”.
Og nok går Karl på rov efter byggematerialer hos den lokale skrothandler for at øge sine egne anseelige skrot-dynger, men hans store byggeprojekt er ret sympatisk og uselvisk: Han bygger værnet for at beskytte sine naboer, -det lille lokalsamfund lige så sikkert som sigselv, hvis den kolde krig nu pludselig bliver brandvarm.
Fornemt filmisk startes med lærredsstore billeder fra den berømte pjece – landsdækkende uddelt i starten af 1970erne, i sort/hvid, som fortsættes filmen igennem , hvilket tilfører dens visuelle udtryk en skarp, stemningsskabende intensitet og en form for …skæv skønhed. De sort/hvide billeder fremkalder lige dele vemodigt-nostalgisk tilbageblik og angstfyldt-bekymret fremsyn.
Karls værn er intet mindre end imponerende, -ja, overvældende! Den manisk myreflittige mand har, -ene mand!- opbygget et solidt, fler-etagers- fler-familiershus, -opdelt til hamselv, hans nærmeste naboer og…Kongen! -støbt i beton, som i rigt mål er hældt ud over alverdens forskellige genstande -fra metal hugget hos mekanikeren til togskinner, som Karl med overmenneskelig viljestyrke og stålsat energi har fragtet hjem på sin cykel!
Når hertil lægges, at Karl trakterer en harmonika med samme maniske energi og også er en habil tryllekunstner, når de fjerne naboer en sjælden gang mødes til dans med levende musik i Forsamlingshuset, kan man undervejs gennem dette sære, fascinerende værk få mindelser om Charlie Chaplins vagabond: “The Little Fellow”, en Don Quixote´sk skikkelse, som både morer, imponerer, og rører dybt, ægte og inderligt.
Eneboende uden at være ensom, -afholdt af egnens børn, som betragter den energiske særling på respektfuld afstand, men også undertiden leger tæt og muntert med; Karl er i og af det lille samfund simpelthen accepteret og afholdt præcis som han nu engang er. -og er filmens ydre handling og “action” sparsom, så er der til gengæld alt at hente i Denis Lavants grove, udtryksfulde ansigt og slanke, rasløse krop i konstant bevægelse; præcist og medrivende symboliserende den voldsomme angst for krigen, som måske, -måske ikke, -i en nær eller fjern fremtid vil ramme Sverige, -selv herude på det så tyndt og spredt befolkede land.
For at supplere storspillende Denis Lavant, som ikke mestrer mange svenske ord, -og dem alle med voldsom accent , kommenteres og udbygges begivenhederne af en bekymret-alvorlig off-sceen-barnestemme, hvilket glimrende underbygger og forstærker den krigsangst-gennemsyrede stemning.
-og for liiige at understrege filmens skræmmende aktualitet, så gen-uddelte et atter krigs-skræmt Sverige pjecen igen både i 2018 og 2024!
“Værn” havde danmarkspremiere torsdag den 30. April. 5 stjerner. Spilletid 1 time og 15 minutter. Instruktion, manus og klip: John Skoog. Med Denis Lavant i hovedrollen som Karl-Gøran.
—
Helle Sihm
