Filmanmeldelse af Helle Sihm
Den nære militærhistorie gøres chokerende aktuel.
“Herkules falder” er en spillefilm, -altså fiktion, men virker, med sin modige blandingsform, mere realistisk end ren, “ægte” dokumentar.
Lyden rammer, før billeder lyser lærredet op: Hastigt, overfladisk åndedræt, – trommende fingre, -en urolig krop: Youssef er i sin bil på vej til at hente sin 9-årige søn, Oskar, fra skole, og Youssef er stresset, hektisk, utålmodig…
Han skal passe sin søn mens hans kone er ude. Det starter fredeligt, -far-søn-hyggeligt, men så falder Youssef i søvn på sofaen, – rammes af et mareridt, og da sønnen, Oskar, rusker ham vågen går det helt galt: Youssef kaster sig over sønnen, – holder ham presset ned med hele sin toptrænede kropsvægt, strammer grebet om sønnens hals, og maser tommelfingrede ned i den skrækslagne drengs strube. KLIP.
Nu er Youssef ankommet til Natur-retreat for Veteraner på den naturskønne Strynø i det Syd-Fynske øhav. Stedet ledes af en australsk veteran, som har været professionel soldat i over 20 år, og hans danske hustru, som sammen med deres præ-teenage-børn bor på en smuk gård med masser af dyr, landbrug og køkkenhave, -omgivet af primitive skurvogne, som er de traumatiserede veteraners hjem i kortere eller længere perioder.
For “bredspektrede” mennesker er “historie” også et bredspektret begreb: Nemlig alt, hvad der er sket siden tidernes morgen og indtil for et øjeblik siden. Og her er den nære militærhistorie virkelig nær, da de udsendte jo selv har oplevet den og kan berette egne oplevelser fra udsendelserne: Youssef har været udsendt ofte, langvarigt, til mange destinationer og krige: Irak, Kosovo, Afghanistan, -oplevelserne har sat sig grundigt fast i ham og gjort ham til en rasende, dødsensfarlig og kortluntet eksplosions-parat menneske-bombe.
Et 4-5 måneders ophold på retreatet venter den voldsomt traumatiserede veteran, og tilbagefaldene rammen vildt og voldsomt undervejs: Feks. den dag, han skønnes klar til at assistere ved gårdens fåre-slagtning, og blodstrømmen fra det døende dyr skyller soldaten direkte tilbage til slagmarkernes blodige, dræbende gru.
Nu havde det været indlysende nærliggende at indklippe dokumentarfilm-bidder fra de udsendtes ægte krige, -sande oplevelser, men det er en effekt, filmens skabere ikke forfalder til. Tvært imod indklippes scener fra et lykkeligt familieliv da Oskar var lille og familien en tryg helhed, så fremfor via slagmarkens blodige gru, gøres spændingen intenst stigende op til Youssefs første møde med familien efter det voldsomme overfald hjemme i sofaen.
Filmen er modigt konstrueret med et miks af professionelle skuespillere, som professionelt kan SPILLE deres roller, og amatører, som til gengæld ER deres roller, og det fungerer forrygende: I centrum er skuespiller Dar Salim som Youssef og Christine Gjerulff som hans hustru, -omkring dem en flok ægte veteraner på det virkelige Natur-retreat for Veteraner på Strynø, der ledes af den ægte, australske veteran, Stuart Press, som blev voldsomt traumatiseret af sine udsendelser til Somalia og Rwanda, og hans danske hustru, journalisten Anne-Line Ussing.
En svær blandingsform, der her fungerer perfekt, – som en homogen helhed, – både umiddelbart spændende og efterladende et væld af begivenheder og skæbner at tænke over. Ikke mindst hvordan de udsendtes skæbne i høj grad også rammer deres familier!
Youssefs søn, Oskars 10-års fødselsdag med familie og venner samlet i Oskars og hans forældres hjem bliver , -mildt sagt, -en karastrofe: Youssef er slet ikke klar til at konfronteres med familien og dens mange, meget forskellige kommentarer om hans soldaterliv og nuværende tilstand, så snart efter er han tilbage på Strynø, hvor en ny, voldsom udfordring venter:
En gammel soldaterkammerat er dukket op, – og han er IKKE kommet for at læge gamle sår og mildne nye traumer, -tvært imod: Han er på vej til et Afrikansk land, hvor han vil tilslutte sig en privat hær, – til nye, vilde kampe, vilde adrenalin-sus og en flot løn, – og han vil have sin gamle kamp-fælle, Youssef med!
Så nu står Youssef med et voldsomt, skæbnesvangert valg: Skal han tilbage til den håndgribelige, blodige, men enkle kamp eller fortsætte med den stille, seje, komplicerede ditto for at blive en kærlig, velfungerende, tryghedsskabende far og ægtemand…
En lignende problematik blev skildret i en HELT anden filmform i Kathryn Bigelows kæmpestore Hollywood-produktion “The Hurt Locker” (NEJ, titlen betyder IKKE, som ofte set i danske oversættelser: “Skabet, som blev såret”, men “Skabet, man låser sine smerter ind i”!) fra 2008, hvor Jeremy Renner spiller Sergeant William Jones, -udsendt til Irak af USA som mine- og bomberydder, vel det mest dødsensfarlige job overhovedet, og som,- efter hjemsendelse, prøver at tilpasse sig familielivet, men egentlig bare længes ud til det simple, adrenalin-pumpende, dødsensfarlige job igen. Soldaternes valg udløser hos publikum en både nervepirrende og tankevækkende spænding.
(“The Hurt Locker” distribueredes af Nordisk film, og kan ses via “Videoteket”, Gothersgade 55 i København, på Netflix, Amazon og flere andre streaming-tjenester.)
Med tanke på den nuværende Verdenssituation, hvor Danmark og resten af Europa opruster til krige, der allerede er i gang har “Herkules falder” for længst opnået en skræmmende aktualitet!(“Herkules falder” havde danmarkspremiere 20.november 2025, er produceret af Beo Starling APS, med støtte af Det Danske filminstitut, Film Fyn og DR, hvilket betyder, den senere vil blive vist på på DRs platforme).
Instruktion og med-manus-forfatter Christian Bonke, -med-manusforfatter Marianne Lentz og med-instruktør ude på optagelser: Dar Salim. I rollerne: Dar Salim (Youssef), Christine Gjerulff (Lærke), Hector Banissi (Oskar), – de øvrige medvirker som…sig selv.
