Lange skygger – Besættelsen i film og serier

Boganmeldelse af Helle Sihm

Imponerende grundigt og oplysende værk!

“Lange skygger – Besættelsen i film og serier”” af professor emerita Gunhild Moltesen Agger. Nordic Academic, -en del af Gads forlag, 2025.

Ethvert værk er skabt I en tid, -FOR en tid, nemlig dets skabers samtid. Et nyttigt faktum at have i baghovedet, når man beskæftiger sig med værker, der ikke omhandler den tid, vi befinder os i … lige nu. Altså kan film, der handler om det samme, beskæftiger sig med samme temaer,  tage sig vidt forskellige ud alt efter skabelsestidspunktet.  Tænk bare på skildringen af de nordamerikanske indianere i Hollywoodfilm før og nu, – af homoseksuelle i dansk film, før forbuddet mod at være netop det blev ophævet i 1933. Endnu tættere på tiden og temaet i Gunhild Moltesen Aggers nye bog “Lange skygger – Besættelsen i film og serier”, står  filmen “Det brændende spørgsmål”  fra 1943, instrueret af Alice O´Fredericks, med manuskript af Svend Rindom og tidens store forfatterinde, Thit Jensen. Tidens store, seriøse stjerne, Poul Reumert, spiller her den heroiske, næstekærligt forstående læge, der tjener menneskeheden, forældre og familie ved, i barmhjertighedens navn, at udøve eutanasi eller racehygiejne ved at begå “medlidenheds”drab på uønskede spædbørn; den var ikke gået idag!.

Havde dette været en analyse, -en anmeldelse af en film, havde det  været naturligt og logisk at inddrage både form og indhold, så hvorfor ikke udstrække dette til også en bog OM film:

“Lange skygger…” er ikke billed-bladrende, overfladisk underholdning, men vægtig akademisk vidensdeling, omhyggelig forsknings-formidling, og dens forfatter er da også dr. phil, og professor i dansk mediehistorie ved Aalborg Universitet. Bogens mål og hensigt er gennem analyser af en stor mængde værker at vise, “hvordan fiktionen i årtier har været med til at forme erindringen om besættelsen og dens dilemmaer” (citat fra bogens bagside) og den slutter da også med grundige, omfattende noter og registre. Bogen beskæftiger sig altså udelukkende med fiktion, ikke med den enorme mængde dokumentarisk materiale, der findes om netop Besættelsestiden. Det tilføjer bogen , trods den hårdt koncentrerede, akademiske form, en del underholdningsværdi, da de fleste læsere vil blive mindet om i hvert fald nogle af de fiktionsfilm og -serier, som de gennem tiden  har set om netop dette emne.

Dedikationen lyder “til alle børnebørn”; det virker alt for ydmygt læserskare-begrænsende, da bogen henvender sig til langt flere generationer,  interesserer langt bredere, især i disse krigshærgede og -truede tider, men også lidt misvisende, da bogens forskningstunge, informationstætte  indhold afgjort ikke er børneegnet. Dedikationen burde måske snarere have lydt: ” til alle voksne børnebørn”,  stadig signalerende, hvor vigtigt det er, at viden om Besættelsestiden videregives ned gennem generationerne.  

Forfatteren, der er født i 1945, indleder med at fortælle om sig selv og sin egen familie, hvilket straks skaber en fin , tæt, ja, nærmest personlig, kontakt mellem forfatter og læser, og øger lysten til at fortsætte. Forfatterinden er jo så tæt på sit stof, har (næsten!) selv oplevet det!

Bogens følgende godt 300 tætbeskrevne, informationsmættede sider forløber derefter ikke kronologisk, men, med lange mellemrum, opdelt indholdsmæssigt, tematisk.

De emne-interesserede vil allerede kende Lars-Martin Sørensens  bog, “Dansk film under Nazismen”, fra 2014, og den deraf følgende to-delte tv-serie “Besættelsestidens danske filmkonger” fra 2017, som grundigt behandler netop dette: Danske film produceret UNDER Besættelsen, men, modsat  Lars-Martin Sørensen  er Gunhild Moltesen Agger født i 1945, som datter af en politibetjent, der gik under jorden, og derved undgik deportation, og en fofatterindemor, Ragnhild Agger, og desuden velsignet med en knivskarp hukommelse, hvilket føjer et både inddragende og lettende personligt perspektiv til denne afhandling, som endnu grundigere og langt mere omfattende tager fat på  alle de levende billeder, der, også på de nye medier, omhandler “De fem forbandede år”. 

Bogen både borer sig analyserende dybt ned i de enkelte værker, og hæver sig højt op over disse til et orienterende overblik over disses position i, og indflydelse på, eftertiden, ikke mindst tv-serien “Badehotellet”, som forfatteren har beskæftiget sig intenst med i adskillige medier.

Hvor de mange værker, bogen nævner, både rummer de lette, de underholdende, komiske, tragiske, ja, alle stemninger og genrer, så skal bogen ses og læses som et akademisk værk, en afhandling, forskning, ikke som let underholdning. Denne indenfor sit tema og emnevalg, så imponerende altomfattende bog er nemlig langt mere og større end det.