Her kan alle og enhver bare skyde på det hele!
Prøv kræfter med ægte sortkrudts-våben – Skal du med?
-af Helle Sihm.

Den Historiske skydedag hos Vigersted Skytteforening og Sjællandske Sortkrudtskytter den 22. august er et usædvanligt event, der er åbent for alle. Adgangen er gratis, -blot skal der betales 50 kr. pr omgang til at dække udgifterne til krudt og kugler.

Det vil være muligt at se medlemmernes samlinger, – få en god snak med de enkelte medlemmer og prøve at skyde med et udvalg af militærhistoriske våben.
Arrangementet er åbent for alle, og der er ingen aldersgrænser; blot skal en instruktør vurdere, at man sikkert kan betjene våbnet. Og der vil også være dygtige instruktører klar til at hjælpe deltagerne, så der behøves hverken erfaring eller våbentilladelse for at skyde!
Udover den sjældne mulighed for at prøve de forskellige skydevåben, vil de Sjællandske Sortkrudtskytter selv demonstrere skydning med sortkrudt-våben.
En unik chance for at afprøve færdigheder og udleve drømme, -grib den!
Lørdag den 22. august kl. 10-14.
Værkevadsvej 32 b
Ringsted.
og, -som nævnt: Fri adgang for alle!
