Glimt fra generalforsamingen 2024

Præsident Simon Papousek startede med at byde de fremmødte medlemmer velkommen

Da årsberetningen er bragt i marts nummeret af tidsskriftet valgte præsidenten at blot fremhæve nogle enkelte punkter fra denne.

Som at vi i 2023 og nu i 2024 har været mere udadvendte med deltagelse på tre aktiviteter i Rødovre – Krigshistorisk festival, Befæstningens dag og som noget nyt Rødovre dage og her i starten af 2024 har vi deltaget på Historiske Dage i Øksnehallen – alle stederne har vi deltaget med en stand hvor selskabets aktiviteter blev vist frem på behørig vis.

Rødovre dagene havde budt på nogle nye spændende muligheder med andre foreninger som bestyrelsen arbejder videre på.

Sociale medier kører fint og på Selskabets Facebook lægges der meget jævnligt både korte og længere historier op om dansk militærhistorie, Selskabets aktiviteter og medlemmernes egne bidrag. Der er god respons på indlæggene og præsidenten opfordrer alle selskabets medlemmer til at bidrage mere i fremtiden

Og vores Webmaster fortæller at ombygningen af hjemmesidens nye struktur nu  er fuldt på plads og at der arbejdes på at få konverteret artikler fra tidligere årgange af tidsskriftet som løbende vil blive lagt op under de respektive områder på hjemmesiden.  Webmaster opfordrer og så alle til at kigge efter der hjemme i skuffer og skabe om de ikke skulle have materiale til en artikel eller to enten til hjemmesiden eller til tidsskriftet.

Og Bestyrelsen vil også arbejde på at vi fremadrettet bliver meget mere synlige både ved fysiske aktiviteter men også på de sociale medier.

Men der blev også lagt op til at vi skal kigge mere på tidsskriftet – herunder indholdet – med tanker på at vi har medlemmer som bor uden for Københavns området

Præsidenten opfordrede også de fremmødte til at kigge indad og se om de ikke kan bidrage med enten tid eller materiale til tidsskriftet

I forbindelse med fastsættelse af kontingent for 2025 foreslog Bestyrelsen  et uændret kontingent på kr. 475,- DKK. for 2025
Forslaget blev enstemmigt vedtaget

I forbindelse med valg til bestyrelsen startede Dirigenten med at informere om at præsident Simon Papousek, vicepræsident Ole Thureholm samt Bestyrelsesmedlem Carsten Hagerup Nielsen ikke ønskede genvalg til bestyrelsen

Dirigenten foreslog derefter følgende genvalgt til bestyrelsen:

    • Otto Steen Jensen
    • Henrik Denman
    • Alexander Haug
    • Alle tre blev enstemmigt genvalgt af forsamlingen

Præsidenten havde til indvalg i bestyrelsen indstillet selskabets revisor:

    • Marianne Sass Petersen
    • Forslaget blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen

Desværre havde ingen andre meldt sig til at løfte opgaven som præsident for selskabet, hvorfor vores præsident Simon Papousek meddelte at han foreløbigt indvilliger sig at påtage sig opgaven for endnu et år eller kortere hvis en ny præsident bliver fundet inden næste generalforsamling, men han knyttede også følgende kommentar til problemet:

 ”at det er svært for en forening at fortsætte hvis der ikke kan findes og etableres en funktions dygtig bestyrelse”

Da revisor Marianne Sass Petersen jo er blevet indvalgt til bestyrelsen stod selskabet nu uden revisor så bestyrelsen forslog følgende til ny revisor

    • Ole Thureholm

Samtidig foreslog bestyrelsen genvalg af nuværende revisor-suppleant

    • Niels Blangsted-Jensen

       Begge forslag blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen

 

 Dirigenten gik herefter videre til sidste punkt på dagsordenen som eventuelt

Præsidenten startede med at kalde afgående bestyrelsesmedlem Carsten Hagerup Nielsen frem og takkede ham for hans arbejde i bestyrelsen og belønnede ham samtidig med 2 flasker god fransk vin

Derefter kaldte præsidenten afgående vicepræsident Ole Thureholm frem også han blev takket ham for hans arbejde i bestyrelsen og belønnede ham samtidig ligeledes med 2 flasker god fransk vin
Samtidigt blev Ole Thureholm udnævnt til Æresmedlem i selskabet og præsidenten fremhævede bl.a. Ole’s altid velvillighed til at dele viden med andre medlemmer.

Præsidenten informerede også at bestyrelsen har tanker om at der fremadrettet måske skal laves om på hvordan vi holder vores møder -så vi f.eks. har 2 foredrag samme aften, men ingen andre aktiviteter – og så har nogle medlemsmøder hvor vi har forskellige aktiviteter men ingen foredrag.

webmaster

 

Ny spændende bogudgivelse

Ny bog trækker helt almindelige danskere, der kæmpede i Napoleonskrigene, ud af glemslen

Det er ikke så ofte at vores selskab kan prale med at et af vore medlemmer udgiver en bog, men denne gang har Rasmus Wichmann et værk som henvender sig både til militærhistorisk   interesserede men også til de som interesserer sig for Slægtsforskning

Digitalisering og tekstgenkendelse har gjort slægtsforskning tilgængelig for alle, og med Slægtsforskerens guide til        napoleonstiden i hånden kan man nu blive klogere på, om ens slægtninge deltog i kampen mod englænderne i begyndelsen af det 19. århundrede.

Københavnerne kæmpede mod den svenske belejring i 1658. Tordenskiolds bedrifter i Store Nordiske Krig er blevet til dansk nationalmytologi. Den hurtige overgivelse den 9. april 1940 har gjort det så meget desto vigtigere med modstandshelte som Flammen og Citronen.

Hver krig – sine helte.

Bortset lige fra Napoleonskrigene … Modstanden mod englænderne i begyndelsen af 1800-tallet bestod af utrænede kystvogtere og landeværnsmænd, der kæmpede en brav kamp for at afvise eller overmande de langt bedre udrustede englændere. Alligevel husker vi dem ikke. Måske fordi Napoleonskrigene ikke havde mange af de store folkehelte, som kunne gå over i populærkulturen. Til gengæld bugner de danske arkiver af ægte menneskeskæbner, helt normale og almindelige mennesker af kød og blod, der kæmpede for Danmark. Det er ikke mytisk stof, det er familiehistorie. Måske endda ens egen families.

I Slægtsforskerens guide til napoleonstiden fortæller historiker Rasmus Wichmann, hvor og hvordan man skal lede, når man vil finde sine forfædre i mængden af arkivalier fra napoleonstiden. Det er en bog til både nybegynderen og den erfarne slægtsforsker. Wichmann gennemgår fagudtryk, søgemaskiner og arkiver, og kapitel for kapitel går han i dybden med de arkivalier, der findes inden for hver provins. Med bogen i hånden kan man spare mange timer i arkiverne og hurtigt finde frem til lige netop sin slægtning.

Skulle man have lyst til at høre mere og måske endda få forfatteres autograf kan man møde Rasmus Wichmann på 

Historiske Dage – Danmarks største historiske festival 

Hvor Rasmus Wichmann  taler om bogen den 10. Marts kl. 10:20 på Blå Scene, i selskab med formanden for Danske Slægtsforskere.

Slægtsforskerens guide til napoleonstiden – landeværn og kystmilits
Forfatter: Rasmus Wichmann

FAKTA:     411 sider  –   Hæftet med flapper  – Illustreret  349,95 kr. (vejl.)
UDKOMMER : 20. marts 2024

Her er et link til bogens hjemmeside:  Slægtsforskerens guide til napoleonstiden

 

Hvem er Rasmus Wichmann?

Rasmus Wichmann (f. 1985) er vokset op nær Borup på Sjælland, men bor i Holstebro. Han er uddannet historiker og har bogstaveligt talt arbejdet på museer fra kyst til kyst (Stevns og Thyborøn). Wichmann underviser og holder foredrag, bl.a. hos Dansk Militærhistorisk Selskab og Folkeuniversitetet.

 

 

Anvisningssalg – 17 februar 2024

Så indbyder Selskabet igen til et spændende anvisningssalg. Dette afholdes lørdag den 17. februar, fra kl 13.00 i Loen på Rødovregaard. 

Medlemmer, der ikke kan være til stede, kan aftale med et tilstedeværende medlem, at denne byder på den fraværendes vegne, eller der kan fremsendes et skriftligt bud til :                      

Vicepræsident Ole Thureholm, Hjorteleddet 7, 3660 Stenløse eller på mail: ole.thureholm@gmail.com    

alternativt til

Kasserer Steen Jensen på e-mail: chakoten.kasserer@gmail.com                   

Eventuelle bud skal være fremme senest dagen før anvisningssalget, fredag den 16., 
kl. 16.00. De her anførte beløb er minimumsprisen. Effekterne sælges som beset.

Der betales kontant umiddelbart efter anvisningssalget. 
Betaling med MobilePay er desværre ikke muligt

Du kan se listen over anvisningssalg HER

Du kan downloade listen over anvisningssalg her: Anvisningssalg - 17 februar 2024 (8393 downloads )