Sommeren er jo tiden hvor vi alle holder en lille pause fra vores interesser og nogle måske tager en tur rundt i landet – hvis turen skulle falde forbi Århus har vores Tidsskrifts redaktør J.K. Boll et par anbefalinger som er værd at besøge
Besættelsesmuseet
(foto: Finn Hillmose)
Besættelsesmuseet i Aarhus ligger bag Domkirken i den gamle Politigård og har til huse i de lokaler, Gestapo rekvirerede, da Royal Air Force havde gjort Gestapo husvild med bombardementet af Parkkollegierne. Da Besættelsesmuseet for nogle år siden fusionerede med Den gamle By, Danmarks købstadsmuseum og kom under Søren Tange Rasmussens ledelse, blev museets samlinger renoverede og registrerede, ligesom adskillige forskningsprojekter omkring besættelsen blev sat igang med udgangspunkt i museets arkiver af kildemateriale.
(foto: Finn Hillmose)
Har man som besøgende stærke nerver, så kan man audio-visuelt stifte bekendtskab med Gestapos forhørsteknikker i tre tidligere celler. I de øvrige udstillinger er en genskabelse af et typisk aarhusiansk hjem, hvor man søger at få dagligdagen til at fungere; temaudstillinger om Værnemagtens tilstedeværelse; modstandsarbejdet og “helte og skurke”.
(foto: Finn Hillmose)
Et spændende initiativ er en billedvæg a la Harry Potters talende billeder, hvor repræsentanter for Værnemagten udtaler sig (og aldeles ikke er enige!) Iøvrigt kan man, hvis man har lyst, ved indgangen få udleveret et identitetskort med en fiktiv person, og på hans eller hendes vegne træffe valg udstillingen igennem og se, hvordan de valg påvirker vedkommendes skæbne. Kort sagt Besættelsesmuseet er et spændende, fagligt velfunderet og overskueligt museum.
Aarhus Domkirke
(foto: Finn Hillmose)
Aarhus Domkirke er Nordens største kirkebygning og ikke mindst kendt for sine mange kalkmalerier. Vor forenings medlemmer vil især lægge mærke til den enorme landsknægt, der dominerer en væg den sydlige sidefløj. Nogle har hævdet, han skulle være Holger Danske, men det kan ikke bekræftes. I hans umiddelbare nærhed og nærmere gulvhøjde er en besynderlig figur: en bevæbnet landsknægt med en lang og tynd hals, der svinger sig i en bue, der ville gøre enhver svanefar misundelig, dog er krigskarlen mærket af sit håndværk, da han har en noget klodset benprotese. Kan denne fantastiske figur være en kritik af landsknægtenes forfængelighed og pragtlyst og en advarsel om deres fags erhvervsrisiko?
God Sommer
Webmaster
