Saipan, Guam, and Peleliu, 1944, af Gregg Adams, illustreret af Johnny Shumate.
(klik på link for illustration)
Boganmeldelse af: Simon Papousek
I 1944 ændrede forsvarskampene på de japansk besatte øer karakter. Den hidtidige doktrin om ’kamp til døden’ som havde kostet utallige japanske soldater livet, erstattedes af en mere pragmatisk. Fremover skulle det være så omkostningsfuldt for amerikanerne som overhovedet muligt.
USA havde indledt sit felttog mod Japan ved dels at ville bekæmpe den japanske flåde, dels at erobre de japanske besiddelser ø for ø. Det var en krævende operation, som involverede ressourcer, der både skulle fragtes ad sø- og luftveje. Hertil krævedes flyvepladser, havne og opankringssteder, som var store nok til at kunne huse fly, skibe og materiel. De japanske øer var befæstet og amerikanerne mødte aggressiv modstand stort set alle steder de gik i land. Det japanske kodeks om vanære ved overgivelse og tilsvarende ære ved døden – uanset om dette var for fjendens kugler eller ved selvmord – forbløffede og forskrækkede amerikanerne. Men det fjernede ikke den amerikanske strategi om at slå Japan ud af krigen.
Som nævnte skiftede den japanske måde at forsvare dets øer på i 1944. For eksempel skulle forsvaret inddeles i flere forsvarslinjer. Første linje skulle bekæmpe amerikanerne i vandlinjen, altså før de fik etableret et brohoved. Lykkedes dette ikke, skulle en befæstet linje af bunkers, maskingeværreder, artilleristillinger og mobile enheder (kampvogne og infanteri) fortsætte forsvaret. Bag denne linje skulle befinde sig flere større og mindre stillinger, som konstant skulle forvirre og forstyrre den amerikanske fremrykning. Dette skulle ske fra nedgravede stillinger og hulekomplekser i klipper. Samtidig skulle forsvarets ressourcer som ammunition, forplejning og lignende, fordeles og placeres så langt fra invasionsstederne som muligt, men så tæt på forsvarsstillingerne som muligt. Endelig skulle japanerne sørge for, at holde sig så skjult som muligt i dagtimerne, for at undgå at blive opdaget af de amerikanske rekognosceringsfly. I stedet skulle angreb foretages om natten.
Denne bog beskriver tre steder hvor ovenstående japanske doktrin blev praktiseret. Den amerikanske og japanske soldat bliver behandlet med fokus på bevæbning og taktik, og hvor de tre kamppladser – Saipan, Guam og Peleliu – fungerer som kulisse for praktisering af deres soldatergerninger. Detaljeringen af de enkelte kampe er forholdsvis stor, taget bogens beskedne omfang i betragtning. Gode farvelagte plancher og billedmateriale generelt er godt afbalanceret, og læseren for en ganske god introduktion til emnet.
Udgives af:
Osprey Publishing, Oxford. Combat 77. 80 sider, illustreret, pris: 15.99£
