Atlantvolden i Nordjylland

Stort værk bel­yser his­to­rien om den tyske besæt­telses­magts forsvarsan­læg i Nord­jyl­land i årene 1940–45.

Af Hen­rik Den­man

Under Anden Ver­den­skrig blev kys­terne i Nord­jyl­land befæstet af Tysk­land, og rester af de tyske befæst­ningsan­læg har været en del af det danske kyst­billede siden kri­gen. Atlantvold­en hed det i tysk pro­pa­gan­da om de forsvarsværk­er, Hitler fik bygget fra Syd­frankrig til Nord­norge.

En 17 cm-kanon fotograferet ved Hanstholm i sommeren 1943. Foto: Walther Frentz. Ill. fra bogen.

En 17 cm-kanon fotografer­et ved Hanstholm i som­meren 1943. Foto: Walther Frentz. Ill. fra bogen.

Der er skrevet mange gode bøger om Atlantvold­en, også på dan­sk, men et nyt, stort værk med titlen ”Atlantvold­en i Nord­jyl­land” giv­er en tiltrængt, nyt­tig og sam­let beskriv­else af de forsvarsværk­er langs Nord­jyl­lands kys­ter, som den tyske besæt­telses­magt lod bygge i årene 1940–45 for at forhin­dre en allieret inva­sion.

Mange af de nord­jyske bunkere er siden slut­nin­gen af 1970’erne blevet åbnet for offent­lighe­den. I Nord­jyl­land har tre museer – Nord­jyl­lands Kyst­mu­se­um (Bangs­bo Fort), Vendsys­sel His­toriske Muse­um (Bunker­museet Hirtshals) og Vendsys­sel Kyst­mu­se­um (Bunker­museet Hirtshals) – i en lang årrække arbe­jdet med Atlantvold­en og dens his­to­rie, og der er åbnet en række muse­um­safdelinger med hen­blik på at formi­dle den del af his­to­rien. Sam­men med Aal­borg Uni­ver­sitet har de udviklet et fælles pro­jekt med titlen ”Atlantvold­en i Nord­jyl­land”, som er mulig­gjort med økonomisk støtte fra Velux Fonden.

Et af resul­tater­ne af arbe­jdet er offentlig­gørelsen det nye værk, som omfat­ter to bind. Vær­ket er skrevet af Jens Ander­sen, Chresti­na Dahl, Hen­rik Gjøde Nielsen og Knud Knud­sen.

Bind 1 har under­ti­tlen ”Hitlers krig og befæst­nin­gen af Nord­jyl­land” og beskæftiger sig med den mil­itære side af Atlantvold­ens udvikling 1940–45. Bind 2 bær­er under­ti­tlen ”Men­nesker og efter­liv” og ind­drager flere forskel­lige vin­kler, dog i et overve­jende nation­alt per­spek­tiv, selv om den inter­na­tionale prob­lematik også indgår. Her ser for­fat­terne på det danske forsvars brug af befæst­ningsan­læggene efter 1945. Man kan læse om temaer som de arbe­jdere, der byggede bunkerne, om forhold­et mellem civil­be­folknin­gen og den tyske mil­itær­magt, og de tyske bunkeres skæb­ne i tiden efter 1945.

Vær­ket er fornemt illus­tr­eret med et righoldigt udvalg af sam­tidi­ge fotos af de nord­jyske still­inger, kort og 3D-teg­ninger af bunkere. Her­til kom­mer nutidi­ge fotos af Allan Ekström og Klaus Mad­sen.

Forsvaret af Nord­jyl­land

I vær­ket frem­læg­ger for­fat­terne et væld af detal­jer og ny ind­sigt i, hvor­dan de tyske bunkere blev opført, og hvilke plan­er og strate­gi­er der lå bag. Nord­jyl­lands betyd­ning for den tyske offen­siv stod allerede klar ved besæt­telsen af Dan­mark og Norge – oper­a­tion Weserübung -, hvor det gjaldt om så hur­tigt som muligt at nå frem til Aal­borg og Nord­jyl­lands kys­ter for at sikre dem mod allierede modan­greb.

Foruden fotografier indeholder bogen flere kort og 3-D tegninger. Her en perspektivtegning af en bunker med 38 cm-kanon. Tegning: Wim van der Velden. Ill. fra bogen

Foru­den fotografi­er inde­hold­er bogen flere kort og 3‑D teg­ninger. Her en per­spek­tivteg­n­ing af en bunker med 38 cm-kanon. Teg­n­ing: Wim van der Velden. Ill. fra bogen

Det forsvar, som de tyske infan­ter­is­ter indret­tede ved kys­ten, var ifølge for­fat­teren til Bind 1, muse­um­sin­spek­tør Jens Ander­sen fra Bunker­mu­se­um Hanstholm, helt sikkert impro­vis­eret. Hur­tigt beg­y­n­dte plan­lægnin­gen dog af, hvor­dan de nyer­o­brede områder skulle sikres mod allierede modan­greb, og allerede den 17. april 1940 var en sam­let plan for et kys­tar­tilleri klar med still­inger i Ska­gen, Fred­erik­shavn, Læsø og Hals.

I slut­nin­gen af august 1940 beg­y­n­dte tyskerne imi­dler­tid at demon­tere de opstillede kanon­er og fly­tte dem syd­på, da den strate­giske sit­u­a­tion i Europa var ændret drastisk. Cen­tralt i plan­lægnin­gen stod fly­ve­plad­serne ved Aal­borg. Jens Ander­sen kon­stater­er, at meget mate­ri­ale om anlægnin­gen af fly­ve­plad­serne er destrueret, og det i dag først og fremmest er muligt at få størst ind­b­lik i, hvor­dan søfly­ve­plad­serne blev plan­lagt.

I sen­som­meren syntes det tyske kyst­forsvar i Nord­jyl­land stort set at have fun­det sit endelige leje. I mari­nens overkom­man­do i Berlin havde man imi­dler­tid store plan­er, og snart efter gik et byg­geri af hidtil usete dimen­sion­er i gang. På Hitlers ordre skulle der opstilles kanon­er til spær­ring af ind­se­jlin­gen af Skager­ak.

Kyst­still­ingerne

Bogen bevæger sig fint fra at redegøre om de store lin­jer i kri­gens udvikling og den tyske overk­om­men­dos ønsker til at zoome ind på opførelsen af de enkelte kyst­still­inger. I detal­jer fortæller og vis­er bogen således om opførelsen af et tungt bat­teri ved Hanstholm. Dets hov­edele­ment var fire store kanon­bunkere med 38 cm-kanon­er. Det blev dog aldrig affyret i kamp.

I foråret 1942 lagde tyskerne nye plan­er for Vestvold­en, så still­in­gen kunne mod­stå bom­barde­menter fra både søen og luften. Det nye byg­geri langs kys­ten bestod af solide, stan­dard­is­erede bet­o­nan­læg. Bogen føl­ger både de tyske ændringer i synet på truslen mod Nord­jyl­land fra allieret side og redegør grundigt for opførelsen af de nye anlæg. De fleste bunkere blev bygget som ”Regel­bau”, en form for type­hus-bunkere.

Man læs­er med stor inter­esse om de nye plan­er for forsvaret af Vesteu­ropas kys­ter, som Hitler frem­lagde i novem­ber 1943. Dette forsvar skulle styrkes kraftigt. Nok for­vent­ede Hitler, at det allierede hov­edan­greb ville komme i Nord­frankrig, men han for­vent­ede også angreb på andre fron­ter, herun­der Dan­mark.

Rom­mel på inspek­tion

Den øver­stkom­man­derende i Dan­mark, gen­er­al v. Han­neken, udst­edte ordre om, at der skulle bygges en forsvarsstill­ing bag kys­ten, ”2. Still­ing”. Den skulle standse allierede styrk­er, som var brudt gen­nem kyst­forsvaret. Kort tid efter, i decem­ber, kom felt­marskal Erwin Rom­mel på inspek­tions­besøg i Dan­mark. Den berømte gen­er­al, kendt som ”Ørken­ræven” fra kam­p­ene i Nordafri­ka, skulle med sin stab inspicere til­standen af befæst­ningsan­læggene og udar­be­jde forslag til, hvor­dan forsvarskam­p­en skulle føres.

Rommels inspektion i Hanstholm den 7. december 1943. I midten Rommel og hans flåderådgiver, viceadmiral Friedrich Ruge, mellem dem general v. Hanneken og til højre kommandanten i Hanstholm, orlogskaptajn Dietrich Knippenberg. Bunkermuseum Hanstholm. Ill. fra bogen.

Rom­mels inspek­tion i Hanstholm den 7. decem­ber 1943. I midten Rom­mel og hans flåderåd­giv­er, vicead­mi­ral Friedrich Ruge, mellem dem gen­er­al v. Han­neken og til højre kom­man­dan­ten i Hanstholm, orlogskap­ta­jn Diet­rich Knip­pen­berg. Bunker­mu­se­um Hanstholm. Ill. fra bogen.

Rom­mel drog vidtrækkende kon­klu­sion­er af sin inspek­tion, og han ønskede et brud med det hid­tidi­ge forsvarskon­cept. Han ønskede at slå fjen­den tilbage under selve landgangs­forsøget, helst allerede inden fjen­den nåede i land. Der­for skulle ter­rænet bag kys­ten udbygges til en fem-otte km dyb fæst­ningsstribe, som skulle rumme alle kyst­forsvars­di­vi­sion­ernes enhed­er og omgives med omfat­tende mine­fel­ter.

Styrkelsen af befæst­nin­gen af Nord­jyl­land ful­gte i en vis udstrækn­ing disse ret­ningslin­jer gen­nem 1944. Trods de store tilbages­lag for Tysk­land fort­sat­te den tyske marine med at lægge plan­er om at forstærke det nord­jyske kyst­forsvar ind i 1945.

Det nye værk om Atlantvold­en giv­er rig lej­lighed til fordy­belse for enhver med inter­esse for Anden Ver­den­skrig og særligt Dan­marks rolle i de tyske krigs­plan­er grun­det lan­dets plac­er­ing. På fornem vis før­er for­fat­terne sideløbende læserne frem i ver­den­skriges udvikling og i de tyske still­inger langs den nord­jyske kyst i takt med, at behovet for dem og kravene til dem ændredes. Det er en for­billedlig forskn­ingsind­sats og en meget vel­lykket formidling.

Jens Ander­sen m.fl.: Atlantvold­en i Nord­jyl­land. Udgivet af Muse­um Thy. Bind 1 og 2. 320 og 280 sider. Sam­let pris 499 kr.