Efter et hyggeligt julemøde og spændende årskonkurrence, der som altid tegner afslutningen på årets aktiviteter i Selskabet, så er tiden kommet hvor mørket falder på og vi alle finder hygge i vores forskellige interesser. 
Om det er ved arbejdsbænken med tanker og ideer om vores bidrag til års konkurrencen 2022 eller i den gode lænestol med inspirerende militærhistorisk læsning.

Inden vi helt afslutter året 2021 vil Selskabet lige ønske alle vore medlemmer 

Simon Papousek
Præsident

Juletinsoldaten

Chakotens flittige bidragsyder og ivrige figurmaler, Jens Kristian Boll, sender denne julehilsen til Chakotens medlemmer:

Thomas Lundbyes bevæbnede nisse (Bjergtrolden Sindre) fra 1848.

Normalt er nisserne jo bekendt for at være et noget frygtsomt folkefærd, der forskrækkes ved synet af krigsfolk. Dog har jeg i mine nissologiske studier for Legetøjssamleren fundet en skitse af den alt for tidligt døde kunstner, Thomas Lundbye, der blev dræbt ved et vådeskud som frivillig i 1848.

Det viser en nisse, muligvis kunstnerens alter ego, “bjergtrolden Sindre” med kampberedt mine under gevær og med kokarde i huen.

I skrivende stund går vi mod mørkere tider hvor der atter bliver travlt  rundt om i hjemmene med at pusle med nye små og store projekter på arbejdsbordene eller der bliver tid til lidt god læsning i hyggekrogen.

Og med tanke på sidstnævnte har vores præsident Simon Papousek og vores ansvarshavende redaktør Henrik Denman forfattet anmeldelser af et par bøger som måske er den næste der skal læses og nærstuderes.

(Klik på billederne fro at læse anmeldelsen af den enkelte bog)

Kære medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab.

På vores mødeaften den 6, oktober vil tidligere Kommandør i Søværnet, Poul Grooss, fortælle om Finlands krige i perioden 1930 til 1945

(Poul Groos blev i 1988 chef for korvetterne ‘Olfert Fischer’ og ‘Peter Tordenskiold’, og efter et ophold på Nato Defence College i Rom var han fra 1990 chef for varslingssektionen i FE. 1995-99 var han forsvarsattache i London, Dublin og Haag, og karrieren afsluttedes på direktørposten for Naval Team. I de seneste ti år har Poul Groos været militærhistoriker på Forsvarsakademiet. Poul Groos har undervist i søkrigslære, siden 2002 været formand for Marinehistorisk Selskab/Orlogsmuseets Venner, holdt foredrag, anmeldt militære bøger og er ved at afslutte en bog om krigen i og omkring Østersøen fra 1939 til 1945.)

I løbet af Den anden Verdenskrig blev den finske befolkning udsat for tre krige. Det sovjetiske angreb den 30. november 1939 medførte stor sympati ude i den store verden for den lille finske befolkning, som tog kampen op mod den store aggressor. ”Vinterkrigen” varede tre og en halv måned, og de efterfølgende fredsbetingelser var hårde for Finland.

Da Hitler angreb Sovjetunionen den 22. juni 1941 gik Finland i alliance med Tyskland – udelukkende for at generobre de tabte områder fra ”Vinterkrigen”. I Finland kaldes denne krig for ”Fortsættelseskrigen”. Da krigslykken vendte for tyskerne, gik det også ud over Finland. En sovjetisk storoffensiv i sommeren 1944 medførte en våbenstilstand. I de sovjetiske fredsbetingelser indgik kravet om, at finnerne selv skulle jage de resterende tyske tropper ud af Finland. Ellers kom Den røde Hær for at gennemføre resultaterne.

Det medførte den næste krig, som er næsten ukendt. På svensk kaldes denne krig for ”Lapplandskriget”. De tyske tropper, som ikke kunne sejles ud fra kystområderne omkring Den finske Bugt, trak sig tilbage i retning mod nord, så de kunne slutte sig til de tyske besættelsesstyrker i Nordnorge. Undervejs mod nord sprængte de broer og nedbrændte byer og efterlod et forarmet og raseret Finland. Ved fredsslutningen mistede Finland 10 % af sit territorium og 20 % af sin industrikapacitet. I alt havde krigene krævet 93.000 dødsofre i Finland.