Boganmeldelse: Mysteriet om spionen Vera Schalburg

Af Hen­rik Den­man

Spi­oner – både dem fra roman­erne og fra det virke­lige liv – lever ofte et liv, hvor svig, løgne og skyg­gesider spiller en væsentlig del af deres livs­for­løb. Det gælder også den danske spi­on Vera Schal­burg, der bedrev sin efter­ret­ningstil­værelse under Anden Ver­den­skrig. Selv om hen­des navn er bek­endt for mil­itærhis­torikere og folk med inter­esse for den sid­ste ver­den­skrig, er hen­des liv og virke ikke beskrevet i en selvstændig bog. At hun tillige var søster til den berygt­ede danske nazist Chris­t­ian Fred­erik Schal­burg, øger kun inter­essen for hen­des liv og spi­onagear­be­jde.

Vera Schalburg som hun så ud kort efter den udmattende rejse og arrestation i Portgordon i Skotland den 30. september 1940. Ill. fra bogen.

Vera Schal­burg som hun så ud kort efter den udmat­tende rejse og arresta­tion i Port­gor­don i Skot­land den 30. sep­tem­ber 1940. Ill. fra bogen.

Jour­nal­is­ten Kirs­tine Kloster Ander­sen ret­ter med sin bog ”Spur­ven. Den drama­tiske his­to­rie om spi­o­nen Vera Schal­burg” op på dette. Hun fortæller om Vera Schal­burgs fød­sel i zartidens Rus­land, som hen­des far var fly­t­tet til fra Nyborg, og om flugten til Dan­mark efter rev­o­lu­tio­nen i 1917. Hun lev­ede et tumul­tarisk ung­doms- og vok­sen­liv indtil hun blev hvervet af Abwehr. I sep­tem­ber 1940 blev tre tyske spi­oner, to mænd og Vera Schal­burg, sendt til den skotske kyst med den opgave at infil­trere cen­trale poli­tikere i Lon­don. De blev taget til fange, de to mænd blev hængt, mens hun over­levede og gik i tjen­este for den britiske efter­ret­ningst­jen­este MI5.

For­fat­teren skriv­er i sit forord, at hen­des opgave har været tosidet – at beskrive Vera Schal­burgs fascinerende og drama­tiske livs­for­løb og at finde svar på flere ubesvarede spørgsmål. Et af de helt afgørende spørgsmål er, hvad der blev af spi­o­nen med kalde­navnet Spur­ven efter kri­gen.

Det er Kirs­tine Kloster Ander­sens fort­jen­este at få gjort op med mange af myterne omkring Vera Schal­burg. Det har krævet en omfat­tende research i danske og europæiske arkiv­er. Det har helt sikkert været et arbe­jde bro­lagt med forviklinger og blind­spor.

Beretnin­gen om Vera Schal­burgs livs­for­løb er ele­men­tært spæn­dende. Fortællin­gen fænger. Svaghe­den ved bogen er i nogen udstrækn­ing dens metode i præsen­ta­tio­nen af stof­fet. Med sin bag­grund som jour­nal­ist bruger for­fat­teren mange sider og meget ener­gi på at fortælle om sin jagt på nye oplysninger og nagelfast viden. Den metode er pop­ulær i dag. Et eksem­pel er tv-jour­nal­is­ten Mette Frisk. Men den detal­jerede beskriv­else af jour­nal­is­tens jagt på ny viden er ikke nød­vendig, for his­to­rien om Vera Schal­burg er i sig selv en godt for­t­alt og spæn­dende beretning. Det er til gengæld begrænset, hvor meget nyt hun frem­læg­ger, hvis man i forve­jen kender til his­torik­eren Mikkel Kirke­bæks bog om Chris­t­ian Fred­erik Schal­burg fra 2008.

Nyt er det imi­dler­tid, at Kirs­tine Kloster Ander­sen med konkrete bevis­er fast­slår, at Vera Schal­burg døde af lunge­betæn­delse på et hos­pi­tal i Ham­burg i feb­ru­ar 1946.  

 

Kirs­tine Kloster Ander­sen: Spur­ven. Den drama­tiske his­to­rie om spi­o­nen Vera Schal­burg. For­laget Storyhouse2018. 404 sider. Illus­tr­eret. 299,95 kr.