Boganmeldelse af Henrik Denman
I anledning af 75-året for russernes afrejse fra Bornholm i 1946 fortæller et stort værk om det spegede spil om Bornholm i maj 1945 og om Bornholms position under Den Kolde Krig.
Da frihedsbudskabet blev givet til den danske befolkning den 4. maj 1945, gav det helt naturligt anledning til fest og jubel i by og på land. Således også på Bornholm, hvor mange festede til den lyse morgen 5. maj. Mens tyskerne rømmede det øvrige Danmark, holdt de imidlertid fast i Bornholm med langtrækkende konsekvenser.
Få dage senere – den 7. og 8. maj 1945 – gennemførte sovjetiske fly bombardementer i Nexø og Rønne, som satte sig varige fysiske og mentale spor hos øens befolkning. Sovjetiske tropper overtog kontrollen med øen efter tyskerne, og på Bornholm sluttede krigen reelt først 5. april 1946, da de sidste sovjetiske tropper drog bort.
Den fortsatte besættelse af Bornholm, efter at det øvrige Danmark var blevet frit, er udgangspunktet for et nyt stort værk, ”Bornholm i krig og fred”, som er udkommet i anledning af 75-året for russernes afrejse fra Bornholm i 1946.
Sovjetiske flybombardementer ramte Nexø og Rønne 7. og 8. maj 1945 og blev dermed de fysisk mest voldsomme krigshandlinger i Danmark under Anden Verdenskrig. På billedet vandrer tyske soldater gennem udbombede bydel på Bornholm i maj 1945. Foto: Nationalmuseet
De to forfattere, historiker Niels Geckler og journalist Morten Friis Jørgensen, har haft Jakob Seerup, museumsinspektør ved Bornholms Museum, med på sidelinjen som faglig konsulent.
Bogen er opdelt i tre dele: Første del fokuserer på verdenskrigen og især det spegede spil om Bornholm i maj 1945 og om først den tyske og derefter den sovjetiske besættelse af øen.
Anden del handler om Den Kolde Krig og går dybere ned i Bornholms rolle og position i årene med den ophedede spænding mellem øst og vest. Bogens sidste del handler om de nye trusler, der opstod ved afslutningen af Den Kolde Krig.
Bornholms rolle
Begivenhederne på Bornholm i 1945-1946 er beskrevet i flere tidligere bøger, hvoraf nogle er udkommet i de seneste år. Denne bog beskæftiger sig imidlertid i højere grad med det geopolitiske og militærstrategiske spil i Europa mod verdenskrigens slutning, som dengang og siden gennem Den Kolde Krig bragte Bornholm lige i de stridende parters bevågenhed.
Som forfatterne skriver:
”Bombardementerne blev betydningsfulde for øens position og rolle i forhold til Sovjet og Warszawapagt-landene under Den Kolde Krig og også efter Sovjetunionen og østlandenes opløsning.”
Forfatterne lægger stor vægt på også at se kapløbet mellem de allierede og russerne med netop russernes øjne og at forstå begivenhederne ud fra ikke Danmarks, men Bornholms placering. Set fra Bornholm og Danmark var Den Røde Hær på en nord-syd-akse trængt mange hundrede kilometer vestpå langs Østersøens nordlige kyster nede i Tyskland, langt vest for Bornholm og øens beliggenhed midt i Østersøen.
Ørn befandt sig faktisk langt bag frontlinjen på østfronten i de første majdage i 1945.
Bornholm havde også for Tyskland en vigtig position i slutfasen af krigen. Øen havde en vigtig strategisk betydning for tyskernes tilbagetog og evakuering hen over Østersøen fra østfrontens nordlige afsnit, dvs. fra Hviderusland, Baltikum, Polen og Østpreussen. Russerne besluttede derfor, at den genstridige, tyske hårdknude på Bornholm måtte bombes op.
Nogle af sidehistorierne er også interessante. Bornholm blev således under besættelsen et af eftertiden noget underkendt knudepunkt for en farlig, men ganske sikker illegal søtransport under frihedskampen.
Der blev smuglet tusinder af mennesker fra hovedstadsområdet via Bornholm til Sverige skjult i bl.a. fiskerbåde, mindre motorskibe og endda på store rutebåde. Når flygtningene var i Sverige, kunne der blive læsset f.eks. våben og sprængstoffer om bord, som via Bornholm kom til hovedstaden.
Sovjets gidsel
Forfatterne belyser også bornholmernes oplevelse af, at de blev glemt af regeringen og englænderne. Det var ifølge bogen ikke tilfældet.
”Når hverken danske eller briter tog initiativer, bundede det i en meget stor usikkerhed om de sovjetiske intentioner og en uvilje især fra dansk side mod at komme til at belaste forholdet til en stormagt, der stadig var i krig og de facto beherskede store dele af den geografiske danske sfære.”
I kapitlet om Den Kolde Krig fortæller forfatterne om Bornholm som Sovjetunionens politiske gidsel og brugen af Bornholm som efterretningscentral. De indsamlede informationer fra den anden side af Jerntæppet gav betydningsfulde bidrag til NATO.
Den sovjetiske ledelse demonstrerede sin vilje til at bruge Bornholms geografisk udsatte position gennem et forsøg på at skræmme den danske regering. Sat på spidsen frygtede danske politikere i en del af perioden, at en storkrig kunne blusse op for Bornholms skyld.
I 1960’erne bredte frygten sig i NATO, at Sovjetunionen under en krise kunne finde på at snuppe Bornholm ved et overraskelsesangreb for at lægge pres på Vesten eller for at skabe sammenhold indadtil.
I den sidste del af bogen redegør forfatterne for Østersøregionen efter Den Kolde Krig og for det civilt-militære samarbejde på Bornholm.
