Galleri 1 — Jægerkorps

I årene efter syvårskri­gen beg­y­n­dte man rundt om i de europæiske armeer at oprette lette afdelinger allerede i fred­stid. Da de var kom­met til at spille en stor rolle i den nor­damerikanske fri­hed­skrig, fandtes de omkring 1780èrne i næsten alle hære. 1784 over­tog den 16 årige kro­n­prins Fred­erik regerings­magten og da Gus­tav III af Sverige var beg­y­n­dt at opruste stærkt ved den norske grænse, ned­sat­te kro­n­prin­sen en kom­mis­sion der skulle komme med forslag til forbedring af hæren. I spid­sen for denne stod hans onkel prins Carl af Hes­sen, der var en ener­gisk og ind­sigts­fuld offi­cer, som inter­esserede sig meget for den lette tjen­este. Et af de første resul­tater af kom­mis­sio­nens arbe­jde var opret­telsen af Jægerko­rpsene i Sjæl­land og Hol­sten. I første omgang blev det til et kom­pag­ni på 100 mand plus befal­ingsmænd og officerer. 

Som den første chef blev udnævnt major i infan­teri­et kam­mer­herre Andreas Undall. Han var født i Norge og da han kom til Hels­ingør på Kro­n­borg, hvor det sjæl­landske Jægerko­rpset blev sta­tioneret, gik hans lille søn i norsk nation­al­dragt og den kom til at danne mod­el for jægernes uni­former, der kom til at bestå af en grøn kjole, under denne bar jægerne en gul vest og gule bukser, på hov­edet en opkram­met hat med hvid pon pon med grøn spids, på benene lange støvler ist­edet for infan­teri­ets forhadte korte støvler. Jægerne som jo skulle våge om nat­ten fik i stedet for telte udlev­eret et reg­nslag. De havde udlev­eret rif­fel og hirch­fænger og trekan­tet bajonet. Mand­sk­a­bet var hvervet og skulle bek­ende sig til en af de tre tros­ret­ninger: Luther­anere, de reformerte og katoli­cis­men. Det var udval­gt per­son­el, idet kon­gen bestemte at man skulle være dan­sk stats­borg­er, “have et godt ydre”, som det hed, “synes at have genie”, det skulle doku­menters med attester at man var ustraf­fet, hvilket var usæd­van­ligt, man så gerne at de udval­gte havde kend­skab til skovvæsen eller var jægere, i hvert­fald skulle de kunne skyde godt.

Med opret­telsen af Jægerko­rpsene lagdes grund­ste­nen til det senere forstvæsen, idet jægerne blev lovet still­inger i forstvæsenet efter endt tjen­este. Således hjem­sendtes jægerne også med deres munder­ing, hvilket bety­der at der idag ikke er jægeruni­former på Tøjhusmuseet. 

Det er sjæl­landske Jægerko­rps, eller 2. Jægerko­rps som det nuværende Jægerko­rps har afdel­ingsmærke fra og ligeledes dets glo­rværdi­ge his­to­rie. Gen­nem de træfninger de del­tog i, slaget på reden 1801, hvor Jægerko­rpset dog ikke var ombord og kæm­pede, men var posteret langs Øre­sunds kyst.  Herun­der led Korpset et enkelt tab af men­neske­liv. I 1848 og 1864 kæm­pede Korpset, som der står “tap­pert og med store tab”. Dog må det kon­stateres at Jægerko­rpset ikke blev anvendt til den type kamp det var opret­tet til, Korpset blev da også under 64- kri­gen ændret til 18. bataljon. Dog fortæller his­to­rien at de var anderledes: Kam­p­en ved Over­sø den 24. april 1848, her lykkedes det Jægerko­rpset med 200 mand at sinke prøjsernes frem­march med 5000 mand mod Flens­borg så meget at styrken gik i stå og nåede ikke frem i tide. Jægerne blev dog over­man­det og gen­er­al Wrangel ville se den æld­ste ans­varlige offi­cer, som havde være årsag til dette. Gen­eralen udtryk­te stor anerk­endelse og over­rak­te kap­ta­jn Scharf­fen­berg, der var mødt ist­edet for chefen, som var faldet, sin sabel. Korpset fik opgaven at blive tilbage i still­ingerne under stor­men på Dyb­bøl den 18. april 1864. De sikrede en sikker tilbagetrækn­ing over Alssund til Als. 

18. bataljon endte med at blive ned­lagt som nær­forsvars­bataljon i 1953, men det his­to­rie lever videre i dagens Jægerko­rps som tog sit navn efter 18 Bataljon, da det blev opret­tet i 1961.