waterloo 1815
Krigsspillet stammer sandsynligvis fra forskellige brætspil, hvoraf det bedst kendte er skakspillet. Der er i de senere år kommet et utal forskellige krigsspil, hvor man opererer med brikker på en spilleplade, der er inddelt i felter – i reglen i form af et landkort.
Krigsspil har gennem tiden været benyttet i officersuddannelsen og ved planlægning af felttog og operationer.
Hvad der startede som ren børneleg er udviklet til højt videnskabelige strategiske spil baseret på matematiske formler og sandsynlighedsberegninger, hvor alle de forhold der spiller ind i en krig – moral, vejret, forsyningssituationen o.l. – er taget i i betragtning.
I begyndelsen anvendte man forskellige størrelser figurer til krigsspillene. I de europæiske lande anvendte man 20 og 30 mm flade figurer, mens man i England anvendte 54 mm figurer. Anvendelsen af 54mm figurerne gjorde det vanskeligt at operere med større styrker, hvorfor de engelske krigsspil i vid udstrækning beskæftigede sig med den enkelte mands kamp, med hvordan undgik at blive dræbt – eller blev dræbt.
Efterhånden som man fandt behov for at kunne spille slag med hele hære, fik man problemer med plads til krigsspillet og i 1960erne begyndte man at gå over til 25-30 mm runde figurer for både kunne arbejde med større enheder men også fordi de rundmassive figurer gav mere realisme til krigspillet end de flade figurer.
Det nyeste på markedet er 15 mm figurer, men også figurer og materiel i 9 mm (1/200) er begyndt at vinde frem og de giver mulighed for at operere over store områder, selv om man måske ikke har andet end et almindeligt spisebord til sin rådighed
Terrænmodellerne man spiller krigsspil på er meget forskellige alt efter hvor meget arbejde man lægger i at gøre det realistisk.
Terrænbord med sand
Sandbordet er den ældste form for krigsspil-underlag og benyttes den dag i dag på
Hærens Officersskole, men det er i sagens natur vanskeligt at passe ind i de fleste moderne hjem.
Terrænplader med bakker og vandløb
Terræn-plader i forskellige størrelser er meget udbredt.Enten med påmalede eller opbyggede landskabsformationer, som kan sættes sammen på forskellige måder og dermed give nye terræner.
Hvis man har plads nok til at kunne lade terrænet stå fremme, kan man bygge de enkelte plader op med faste terræn-elementer som f.eks. bakker, skove, vandløb, bygninger osv. – ellers må man lade disse være løse, sådan at man kan pakke terrænet sammen evt. for transport uden at man ødelægger de enkelte terrængenstande.
Når man har besluttet at kaste sig over krigsspil, skal man til at opstille sine styrker og her må man overveje, om man ønser flere hære fra forskellige lande, en enkelt division, en bataljon eller et fuldtalligt infanterikompagni. Skal enhederne opstilles i forholdet 1:1 eller skal x antal figurer repræsentere en enhedsstørrelse f.eks gruppe eller deling, og hvilke figurer der findes på markedet.
Uanset, hvad man beslutter sig til, kræver det omhyggelig forskning for at formindske styrkeforholdet fra virkeligheden til ”bord-størrelse”, men her er der også hjælp at hente i mange af de ”spilleregler” som findes for krigsspil.
Når tropperne og terrænet er rede, kan man begynde at spille.
For dem som ønsker at læse mere om nogle af de krigsspil som Chakotens medlemmer har spillet, samt om hvordan man kan bygge forskellige ting til sine krigsspi,l kan det anbefales at kigge i menuen Krigsspil på forsiden af Selskabets hjemmeside
