Friske boganmeldelser – april 2021

I skrivende stund går vi mod lysere tider og hvor vi trods Corona-virussen  måske snart kan genoptage vores onsdagsmøder og ikke mindst få gennemført vores (flere gange) udskudte Generalforsamling.

Men det betyder ikke at livet står stille i Selskabet. For rundt om i hjemmene pusles der stadig med små og store projekter på arbejdsbordene eller der bliver tid til lidt god læsning i hyggekrogen.

Og med tanke på sidstnævnte har vores præsident Simon Papousek forfattet anmeldelser af et par bøger som måske er den næste der skal læses og nærstuderes.

(Klik på billederne fro at læse anmeldelsen af den enkelte bog)

 

Den første kongevagt trækker op til Amalienborg

I dag den 27. februar 1794: Den første kongevagt trækker op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede Kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
 
Den 26. februar 1794 brændte det første Christiansborg – kongefamiliens slotsresidens i hovedstaden.
Den nu husvilde kongefamilie måtte bl.a. overnatte i general von Huths bolig i ”Gjethuset” – et gammelt kanonstøberi, hvor bl.a. Salys rytterstatue af Frederik 5. var blevet støbt. Gjethuset lå på Kongens Nytorv, der hvor Det Kongelige Teater (gl. scene) og Stærekassen omtrent ligger i dag.
 
I efterfølgende dage blev kongefamilien indlogeret i mere standsmæssige lokaliteter i København – bl.a. i udenrigsministerens palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade, hvorunder Livgarden naturligvis også oprettede vagt.
 
Den 5. marts 1794 erhvervedes Moltkes Palæ (Christian 7’s Palæ) og den 12. marts 1794 blev Schacks Palæ (Christian 9’s Palæ) erhvervet.
At palæerne blev erhvervet så hurtigt skyldes det forhold, at Moltkes Palæ stod tomt – fornemt møbleret og indflytningsklart. Det stod dog helt anderledes til med Schacks Palæ, hvor det havde knebet med vedligeholdelsen. Arveprinsen erhvervede Levetzaus palæ (Christian 8’s palæ) og da Brockdorffs palæ (Frederik 8’s palæ) allerede var statens ejendom – sidstnævnte blev anvendt som Søkadetakademi – kom alle fire palæer på statens hænder.
 
Andre medlemmer af den kongelige familie erhvervede palæer i nærheden af Amalienborg.
Den 10. marts ved 19-tiden flyttede kongen, Christian 7. og kronprinseparret – kronprins Frederik (6. – konge fra 1808-1839) og kronprinsesse Marie Sophie Frederikke – ind i Moltkes Palæ og dermed gik Amalienborg ind i danmarkshistorien, som kongelig residens.
 
I maj 1794 forlagde man residensen til Frederiksberg Slot for at give plads til iværksættelsen af forskellige bygningsmæssige foranstaltninger.
Det drejede sig om opførelsen af Hardroffs Kollonade, som forbindelsesgang mellem kongen og kronprinsens palæer, forhøjelsen af portfløjene samt en omfattende renovering af Schacks Palæ. I december 1794 vendte kongefamilien tilbage til Amalienborg. Christian den 7. til Moltkes og kronprinseparret til Schacks Palæ.
 
Der blev desuden indrettet officersvagtervagtstuer i hovedportpavillionen til Christian 9’s Palæ og underofficersvagtstue i hovedportpavillionen til Christian 7’s Palæ med bagved liggende vagtstuer for mandskabet.
I Frederik 8’s Palæ indrettedes vagt for Hestgarden med stalde bag palæet og marketenderi i kælderen. På dette palæ blev der desuden opsat et ur, der kom fra portbygningen på Frederiksberg Slot – af hensyn til den dagligt optrækkende vagtparade.