Resinstøbning af figurer

Hvad er Resin ?

Resin er et mate­ri­ale, som dannes ved at sam­men­blande 2 væsker (også kaldet en A- og en B- kom­po­nent). Det vil hærde som en kemisk forbindelse, når A og B kom­mer i kon­takt med hinan­den

Hvor Farligt er det ?

For­di Resin består af Iso­cyanat, som afgiv­er giftige dampe i fly­dende til­stand og er i fam­i­lie med diverse andre epoxy mate­ri­aler — SKAL MAN — før man over­hovedet starter, sikre sig, at man har føl­gende 3 ting til sin rådighed.

1)  Gum­mi­handsker 

Husk også! 
Man skal ikke have de samme gum­mi­handsker på for lang tid af gan­gen, da damp­ene fra den      sam­men­bland­ede resin med tiden også vil trænge igen­nem disse. Dvs. at handsker skal smides ud efter endt brug.

2) Meget! — Meget! — Vigtigt!
En god og ordentlig udluft­ning! — grun­det de giftige dampe fra Resin mens det størkn­er

3) Hvis din udluft­ning ikke er tilstrække­lig, eller man arbe­jder med resin i større mængder, skal man altid bruge en ånd­e­dræts­fil­ter­maske
Og hvis det er virke­lig slemt (Yeah Baby, we are talk­ing saftey­out­fit mod­el “Out­break” star­ring Dustin Hoff­man)

Vigtigt!

Når man er færdig med at arbe­jde med resin, skal man huske at vaske sine hæn­der grundigt med varmt vand og sæbe, selv om man har haft handsker på. Bru­gen af opløs­ningsmi­dler til dette bør undgås.
Hvis man er uheldig at få den fly­dende resin på huden, er den næsten umulig at fjerne igen. Man kan komme prob­lemet i forkø­bet ved at anvende en hud­creme inden man beg­y­n­der at støbe. I så fad kan sæbe eller en god hån­drens klare det meste af rengørin­gen — ellers må resinen slides af.
Prob­lemet er, at resin, der er hærdet på huden, limer sig fast til denne og er vandafvisende. Sæbe­van­det kan alt­så ikke komme ind mellem plas­tiken og huden og skille disse.
Hvis uheldet er sket, er den bed­ste løs­ning at få huden til at svede, således at der kom­mer vand (sved) imellem. En tur i sauna er et effek­tivt mid­del og i man­gel på bedre kan 10–15 min­ut­ter med hæn­derne i et fad meget varmt vand også løse prob­lemet (men det er altid bedre end at få fly­dende tin på fin­grene!)

Hvor­dan støber man med resin?

Generelt støber man i resin, som man ville støbe med tin, dvs. ved at hælde det fly­dende støbe­ma­te­ri­ale i støbe­for­men, og der­på lad­er det hærde. Man kan der­for i de fleste til­fælde godt bruge en støbe­form, som man støber tin i, til også at støbe resin med.

Man starter med at blande de to kom­po­nen­ter A og B sam­men i et plas­t­bæger, glas eller lig­nende,
Forhold­et imellem dem skal i de fleste til­fælde være fifty-fifty (A 50% , B 50%) eller hvad nu fab­rikan­ten anvis­er.
 

Vigtigt!

Vær omhyggelig med doser­ing og omrøring, da resul­tatet ellers er uan­ven­deligt.
Det er en god ide at bruge 2 injek­tion­ssprøjter (uden kanyler) (en til A og en til B) til at lave en så nøjagtig doser­ing som mulig. Disse kan fås på apotek­erne i forskel­lige stør­relser.
Man kan vælge at blande fyld­stof i hvis man støber meget store emn­er. Men her vil jeg dog hen­vise til, hvad fab­rikan­ten anvis­er i brugsan­vis­nin­gen

Vigtigt!
Kom­po­nen­terne A og B er føl­somme over­for fugt og der­for er støb­n­ing i fugtige rum ikke muligt

Når man har rørt de 2 væsker grundigt op med hinan­den, kan man enten vælge at hælde den tyn­dt­fly­dende resin direk­te i for­men, eller hvis sit­u­a­tio­nen påkræver det, at vente til resinen er af en tykkere hon­ningagtig sub­stans, hvilket den beg­y­n­der at blive i løbet af nogle min­ut­ter efter omrørin­gen er påb­eg­y­n­dt.

Bemærk! — Den tid man har en tynd støbe­masse er alt­så meget kort — bland der­for små por­tion­er.      Til gengæld kan en form fyldes ad flere gange. Det er vigtigt , at man undgår, at der kom­mer luft­bobler i resinen, hvis man vil have det bedst mulige støbere­sul­tat.

Man kan der­for ved hjælp af enten en tand­stik til at lirke/prikke luft­boblerne ud eller med vibra­tioner (f.eks. med hjælp af en rys­tepudser) fjerne disse luft­bobler, mens væsken stadig er i en tyn­dt fly­dende til­stand. Denne pro­ce­dure skal som regel gøres, når resinen lige er hældt i for­men.

Når man har hældt det fly­dende resin i for­men, skal den stå og hærde, helst i et rimeligt ven­til­eret lokale med stuetem­per­atur.
Hærd­nin­gen af mate­ri­alet — i mod­sæt­ning til tin — skal foregå i nogle timer afhængig af tem­per­a­turen, og hvad fab­rikan­ten foreskriv­er. Selv fore­trækker jeg at lade det stå i 24 timer. (Så kan jeg slå tiden ihjel med at lege Jack Bauer, mens jeg ven­ter).

 

Diverse stø­beteknikker

Som ved tin­støb­n­ing har resin­støb­n­ing forskel­lige stø­beteknikker. Og jeg vil der­for kort beskrive fire forskel­lige resin­stø­beteknikker, jeg kender til.

Den første , som er den tra­di­tionelle og mest gængse metode for resin­støb­n­ing, er at hælde den sam­men­bland­ede væske i en åben enkelt støbe­form

Den anden er at hælde den sam­men­bland­ede væske i en 2‑delt støbe­form som ved tin­støb­n­ing

Den tred­je er at hælde den sam­men­bland­ede væske i hver sin halvdel af en 2‑delt støbe­form, lade det hærde en stund og der­på presse de to halvdele sam­men.

Den fjerde er at hælde den sam­men­bland­ede væske i den dybeste halvdel af en 2‑delt støbe­form, og der­på presse de to halvdele sam­men.

 

Forar­be­jd­ning af støbte emn­er.

Når resinen er færdighærdet afgiv­er den ikke flere giftige dampe. Men ved forar­be­jd­ning af mate­ri­alet er dens støv­par­tik­ler lige så farlige. Så der­for anbe­fales det at have støv­maske på, når der files i det.

Større huller i emnet kan fyldes ud med pol­ly­fyl­la eller anden spartel­masse. Hvis man skær­er i det, er det vigtigt at bemærke, at det kan være et sprødt mate­ri­ale, afhængig af resin­typen, at arbe­jde med og der­for let kan flække. Men som regel er dette ikke noget prob­lem, med min­dre man arbe­jder med små tyn­de emn­er.

Til at binde emn­er med hinan­den bruger man super­lim eller kon­tak­tlim

Til bema­l­ing anven­des uden prob­le­mer almin­delig hob­by­ma­l­ing (olie eller vand­baseret)

 

Fordele

Den lange hærde­tid og resinens indle­dende høje vis­cositet gør, at støbe­massen let­tere kan løbe ud i alle ender og kan­ter af støbe­for­men.

Det gør, at bru­gen af luftkanaler i støbe­for­men ikke er nød­vendig i så stor udstrækn­ing som til tin­støb­n­ing ( måske i stø­beteknik 4)

Man kan meget nem­mere lave små tyn­de og kom­plekse emn­er.

Man skal ikke stå med 300 grad­er varmt tin

Plasticrør/stænger/dele kan støbes ind i emnet som f.eks kanon­rør til et kanon­tårn

 

Ulem­per

En fejl­støb­n­ing kan  man desværre ikke smelte om eller gen­danne (med min­dre det er menin­gen at fly­et skal have en afskudt vinge)

Antallet af støbte emn­er på en dag er begrænset

Fork­ert bland­ings­forhold og omrøring kan give dårlige støbere­sul­tater

Kun super­lim og kon­tak­tlim kan bruges til at lime med

(og ja, det er som nævnt før — særde­les giftigt)

 

Huskesed­del

Arbe­jds­ma­te­ri­aler:

  • Resin A og B kom­po­nent
  • Plasicrør/stænger/dele
  • Værk­tøj til støb­n­ing: 2 injek­tion­ssprøjter (en til A og en til B)
  • Plas­t­bæger og lig­nende til omrøring (gerne med hælde­tud)
  • Røre­pind ( gerne med en flad ende)
  • Tand­stik (eller rys­tepudser)
  • og en eller flere støbe­forme

 

Værk­tøj og andet til forabejd­ning:

  • Skalpel/hobbykniv og lig­nende.
  • Fil/sandpapir og lig­nende
  • Pol­ly­fyl­la og lig­nende. (kun nød­vendig ved dårlige afstøb­ninger)
  • Super­lim eller kon­tak­tlim

 Sikker­hed­sud­styr:

  • Gum­mi­handsker
  • Øjenbeskyt­telse
  • Udluft­ning
  • Hud­creme
  • Støv­maske (Ånd­e­drætsværn til længere/større støb­ninger)