Ridderlighed i krigshelvede

En bog om den utrolige, men sande his­to­rie om luftkampe på liv og død og rid­derlighed i luftrum­met over Nord­tysk­land i midten af Anden Verdenskrig.

Af Hen­rik Denman

Den 20. decem­ber 1943 let­tede 23 Boing B‑17, kendt som den Fly­vende Fæst­ning, fra Kim­bolton fly­ve­plad­sen i Østeng­land. Målet var at kaste deres lad­ninger af bomber ned over ubåds­bunkere i Bre­men i Nord­tysk­land og derefter fly­ve nord­på mod Nord­søen og slut­telig dreje mod vest og vende tilbage til basen.

             1, Den fly­vende fæst­ning B‑17 under Anden Verdenskrig.

 Flere af de delt­a­gende fly på denne mis­sion   gik tabt eller blev hårdt beskadi­get. I et af de   beskadi­gede fly med navnet ”Ye Olde Pub”   sad den amerikanske pilot Char­lie Brown og   forsøgte nærmest mod alle odds at nå hjem   til den engelske base. Flere af   besæt­ningsmedlem­merne var døde. I luften   på vej nord­på fra Bre­men mødte de en tysk   jager­pi­lot, Franz Stigler. Begge pilot­er havde  en mis­sion – at skyde fjen­den ned. Men ingen af piloterne udførte missionen.

At Char­lie Brown veg fra at gå i kamp mod det tyske Me109 jager­fly, kan næppe over­raske nogen omstændighed­erne taget i betragt­ning. Anderledes forun­derligt var den tyske pilots besindighed. Han kunne så nemt som ingent­ing have angre­bet bombe­fly­et, sådan som det var hans pligt, og føjet end­nu et ned­skudt fly til lis­ten. I stedet for­barmede han sig over fly­besæt­nin­gen og esko­rterede mod­standeren i sikkerhed.

Hvor­for gjorde han det?

Det store spørgsmål er: Hvor­for skånede dette Luft­waffe-es en amerikan­sk bomberbesæt­ning for blot at risikere at blive hen­ret­tet, når han var lan­det? Det er den utrolige og fascinerende his­to­rie, den amerikanske mil­itærhis­torik­er og fly­en­tu­si­ast Adam Makos beretter om i sin bog ”Et højere kald”.

Højdepunk­tet for beretnin­gen, Char­lie Browns bom­be­togt over Bre­men og hans efter­føl­gende møde i luften med Franz Stigler kom­mer midtve­js i bogen. Det er en fyldig beretning, godt for­t­alt og med et væld af faglige detaljer.

For­fat­teren har val­gt at folde fortællin­gen om den utrolige his­to­rie ud, så han i første del af bogen fortæller om de to pilot­ers liv og oplevelser i første del af kri­gen. Vi føl­ger dog især Franz Stiglers kar­riere, fra han som ung lærte at fly­ve på den lokale fly­ve­plads. Han fik arbe­jde i Lufthansa, indtil han i 1937 blev ind­kaldt som fly­ve­in­struk­tør til det nyetablerede tyske fly­vevåben. I 1940 blev han uddan­net til jager­pi­lot, og Adam Makos beskriv­er Stiglers delt­agelse i ørkenkri­gen i Nordafri­ka og siden hans aktion­er fra en tysk base på Sicilien. Det er særligt erfaringerne som i Nordafri­ka, der formede den etiske hold­ning, som lå bag den rid­derlige han­dling over for en fjende over Nordtyskland.

Her kæm­pede han sam­men med erfarne jager­pi­lot­er, der havde disse mil­itære værdier:

”Vi vin­der luft­se­jre, vi dræber ikke. Vi sky­der på en mask­ine, ikke på en mand.” Og:

”Som sol­dater må vi dræbe eller blive dræbt, men hvis først man kom­mer til at nyde dra­bet, er man fort­abt. Jeg havde det elendigt efter min første luftsejr.”

2, Tysk jager­fly Me 109

Ven­ner efter krigen

Char­lie Brown blev som helt ung uddan­net til pilot i bombe­fly­et B‑17 og blev efter­føl­gende udsta­tioneret i Østeng­land. Den sid­ste del af bogen fortæller om de to pilot­ers liv i slut­nin­gen af kri­gen og civile liv efter kri­gen. Stigler blev tilbudt et arbe­jde i Cana­da med at udvikle et nyt jager­fly, og Char­lie Brown bosat­te sig i Florida.

Ved til­fældige omstændighed­er fik de to pilot­er kon­takt med hinan­den i 1990. De mødtes og for­blev ven­ner for livet, indtil de begge døde i 2008.

Adam Makos har val­gt at skrive bogen i roman­form. Han kunne have val­gt at skrive en doku­men­tarisk beretning i jour­nal­is­tisk form. Det ville også have givet ham vidt spillerum i fortællin­gen. Det er tydeligt, at han med roman­for­men har øns­ket at gøre brug af direk­te tale i dialogerne og tanker hos hov­ed­per­son­erne, selv om de næppe har kun­net huske så mange detal­jer mange årti­er senere. For­fat­teren hen­vis­er imi­dler­tid til sine kilder i noterne, når han bruger dialoger, og sam­men med det grundi­ge researchar­be­jde, der især byg­ger på aut­en­tiske beretninger fra hov­ed­per­son­erne og andre vet­er­an­er fra Anden Ver­den­skrig, gør det bogen meget troværdig.

”Et højere kald” inde­hold­er kort over fly­ruter og fotos, som dog generelt er meget små, kopi­er af en brevvek­sling fra 1980 mellem de to hov­ed­per­son­er, en omfat­tende lit­ter­aturliste og en forteg­nelse over museer i USA og Europa, hvor man kan se fly fra Anden Verdenskrig.

Adam Makos: Et højere kald. For­laget Tur­bine. 424 sider. 249,95 kr.

 

Illus­tra­tioner

1,
Det amerikanske bombe­fly B‑17 blev ind­sat i efteråret 1943 og var således et nyt fly, da Char­lie Brown let­tede fra Østeng­land med kurs mod Bre­men og det efter­føl­gende forun­derlige møde med den tyske jager­pi­lot Frantz Stigler. Foto: US Air Force

2,
Det tyske jager­fly Me109 var Luft­waffes vigtig­ste jager­fly under Anden Ver­den­skrig. Den tyske jager­pi­lot Franz Stigler havde mange års erfar­ing med fly­et, da han mødte det amerikanske bombe­fly på vej væk fra Nord­tysk­land – og und­lod at skyde fjen­den ned. Foto: Bundesarchiv