Sådan støber man en rundmassiv tinfigur

af Hans Chr. Wolter

Selvom man ikke har udstået nogen læretid i pro­fes­sionel støb­n­ing, er det overkom­meligt at sætte sig ind i, hvor­dan fint opbyggede forme kan kaste et mange­fold udbytte af sig. Forde­lene ved selv at støbe fig­ur­er og mod­eller hænger naturligt sam­men med det at bygge forme. Ved brug af egne forme bliv­er afstøb­ningerne til emn­er, der ikke kan købes på markedet, de kan opfylde præ­cis de ønskede behov, og man kan inden for en økonomisk overkom­melig ramme disponere med mas­se­virkn­ing af fig­ur­er.

 

Mate­ri­ale­be­hov:

    • Enkelt­met­aller eller leg­ering
    • Opvarmn­ingskilde
    • Træ- eller masoniteplad­er
    • Smelte­digle
    • Talkum
    • Skruetvinger eller elastikker
    • Rens­eske med hul
    • Handsker
    • Bide­tang

 

Forar­be­jde

Er der først ofret megen tid på opbygn­ing af form, og skal de selvgjorte støb­ninger efter­føl­gende omhyggeligt bemales, vil det være en meget kort­sigtet poli­tik at spare på met­alk­valiteten .
En for ringe met­alk­valitet giv­er dårlige og upræ­cise støb­ninger, og den vil bringe en risiko med sig for, at der en dag plud­selig bry­der ilt­ede udslæt gen­nem den malede over­flade på fig­ur­erne.

En stan­dard­legering, der både opfylder kravet om at “teg­ne fint” i detal­jerne og sam­tidig har ind­bygget en form for garan­ti mod “pest” i fig­ur­erne kan sam­men­sættes af 3 dele 60% tin og 1 del print­met­al.

Print­met­al­let, der også kaldes bogtrykkerbly eller type­sats, inde­hold­er anti­mon, hvis egen­sk­aber er med­virk­ende til at gøre støb­ningerne fine og bestandi­ge. Nu kan man naturligvis variere sine leg­eringer — for eksem­pel er det ikke nød­vendigt at anvende helt så meget tin, når kor­pus er meget solidt. Hold­er man sig imi­dler­tid til denne stan­dard­legering, og ram­mer man en tem­per­atur på 300 grad­er cel­sius, kan støb­nin­gen kun blive god. Ved en ueg­net leg­ering og ved en for høj tem­per­atur vil fig­urk­valiteten ganske enkelt blive for ringe.

Leg­erin­gen kan laves på forhånd, eller bestand­de­lene kan blot klargøres. En frem­gangsmåde er at bruge en gam­mel æbleskivepande af støbe­jern til klargøring af leg­erin­gens bestand­dele . Det kan ske på den vis, at en stor por­tion 60% tin smeltes i en rum­melig jern­gryde. Derefter hældes tin­net med en potageske eller lig­nende over i æbleskivepan­den.
Tilsvarende gøres med hen­syn til typemet­al­let. Halvku­glerne holdes adskilt i de to typer og sam­men­sættes i det rette forhold 3:1, når det ønskes.

Nogle træ- eller masoniteplad­er tildannes i passende mål, således at de kan holdes fast på yder­si­den af de 2 form.halvdele.

En dessertske bores midt igen­nem og skæres plan i spid­sen, hvorved man får en veleg­net rens­eske til afskumn­ing af uren­hed­er i det fly­dende met­al.

 
Opvarmn­ing

Flere opvarmn­ingskilder er mulige: natur­gas, primus og elek­tricitet er de lettest tilgæn­gelige. For eksem­pel er natur­gas veleg­net, når der til leg­eringer skal smeltes større mængder met­al i gry­der. Grundlæggende er der flere måder at varme met­al­let op på, før det hældes i for­men. Det kan varmes op i gryde, og i så fald kan en ske bruges til ophæld­ning i for­men. En smelte­digle af for eksem­pel jern eller kob­ber kan blive plac­eret direk­te på varmek­ilden.
Eller en elek­trisk smelte­digle kan vise sig at være løs­nin­gen på grund af sin kon­stante tem­per­atur ydelse .

Når man ikke er i stand til at bereg­ne tem­per­a­turen, er det en fordel at investere i et ter­mome­ter, som kan måle tem­per­a­tur­er op til 400 grad­er cel­sius.

Klargøring

For at beskytte for­men og sam­tidig opnå gode støb­ninger, pudres de to form.halvdele med talkum før hver støb­n­ing. Prak­tisk er det til det for­mål at bruge en gam­mel mad­kasse med låg eller lig­nende og fylde den med talkum og et stykke vat til brug ved pudrin­gen.

De tildannede træ- eller masoniteplad­er lægges på de to sider af for­men, for­men holdes sam­men af enten elastikker eller skruetvinger. Men der må naturligvis ikke strammes så hårdt, at for­men deformeres og derved giv­er en util­fredsstil­lende afstøb­n­ing.

For­men plac­eres solidt uden risiko for at vælte under ihæld­nin­gen.

Sikker­hed

 Med en met­al­tem­per­atur på omkring 300 grad­er cel­sius skal man naturligvis bruge sin sunde for­nuft. Arbe­jdet tilsiger hen­sigtsmæs­sig bek­læd­ning, herun­der handsker og dis­ci­plin med hen­syn til børns tilst­ede­værelse.

Forme kan blive meget varme, når de anven­des gang på  gang. De kan sagtens holde til det og for­dr­er almin­deligvis ikke afkøling. I al fald må der advares mod at eksper­i­mentere med vand afkøling. Er der bare en dråbe vand inde i for­men, når der hældes met­al ned, vil van­det søge ud    i en form for eksplo­sion bevægelse .

Støb­n­ing

 Når leg­erin­gen er bragt op på arbe­jd­stem­per­a­turen (for eksem­pel 300 grad­er cel­sius), røres den godt igen­nem med den tildannede rens­eske, og uren­hed­erne fra over­fladen fjernes løbende.

For at sikre kvaliteten er det meget vigtigt, at met­al­let holdes så rent som over­hovedet muligt.
Med god tyn­gde hældes met­al­let i for­men, som gerne vibr­eres, mens met­al­let end­nu er fly­dende.

Det er hen­sigtsmæs­sigt at have flere forme i gang, når der støbes. Derved giv­er det sig selv, at den enkelte form får lov til at stå tilpas længe, før den åbnes. Skilles formhalvde­lene for hur­tigt fra hinan­den, når met­al­let kun tilsyneladende er størknet, vil emnet nem­lig have en sår­bar kon­sis­tens og kunne gå mere eller min­dre i stykker.

Bide­tan­gen er veleg­net til at gribe fat i støbekeglen, at løfte fig­uren ud af for­men og at bide det over­flødi­ge met­al af, som kan gå retur til smelte­diglen.

Slid­styrken for en form, der behan­dles godt med talkum og ikke udsættes for tem­per­a­tur­er, som langt over­stiger de 300 grad­er cel­sius, vil i øvrigt være bety­delig; og flere hun­drede afstøb­ninger vil kunne tages, uden de sæt­ter deres præg.