Interessen for Første Verdenskrig retter sig hovedsageligt mod krigen på vestfronten, men en ny bog giver en storpolitisk og militærhistorisk analyse af krigen på østfronten fra verdenskrigens begyndelse til den russiske borgerkrig, der fulgte efter krigen.
Af Henrik Denman
Som bekendt var Danmark neutral under Første Verdenskrig, hvor landet formåede at holde sig udenfor. Trods det spillede mange danskere forskellige roller i krigen, ikke mindst sønderjyske mænd, der gjorde tysk krigstjeneste. Størst bevågenhed har der været om mænd fra Sønderjylland – den nordlige del af Slesvig, som mellem 1864 og 1920 tilhørte Tyskland. De sønderjyske krigsdeltagere forbindes først og fremmest med kampene på vestfronten, hvor en stor del af soldaterne deltog i de store slag. Men der var soldater fra Sønderjylland indsat på alle fronter, som matroser i slaget ved Jylland, som kolonitropper i Afrika, i stridighederne om Det Osmanniske Rige i Mellemøsten – og på østfronten.
Østfronten betegnes ofte som ”den glemte front”. Samtidens avisreportager og senere historieskrivning handlede kun i mindre grad om konflikten mod øst mellem på den ene side Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Osmannerriget og på den anden side Rusland, Rumænien og Serbien. Kort sagt østfronten i Første Verdenskrig.
Her deltog et stort antal danskere i kampene. Omkring 35.000 sønderjyske mænd gjorde tysk krigstjeneste i løbet af verdenskrigen. Antallet af dansk- og tysksindede soldater fra Sønderjylland, som på et eller andet tidspunkt gjorde tjeneste på østfronten, vurderes til at være 10-12.000 mand.
Analyser af krigen på østfronten
Deres oplevelser af krigshandlingerne på østfronten og fra flere af de store slag bliver fremdraget i bogen ”Fra verdenskrig til borgerkrig – Østfronten 1914-1924 set med danske øjne”, skrevet af de tre historikere Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Martin Bo Nørregård. Det er den første bog på dansk om det historisk vigtige kapitel, hvor tyngdepunktet er analyser af de militære og storpolitiske begivenheder i krigsårene 1914-1918, men som titlen angiver også om den blodige borgerkrig, der afløste verdenskrigen.
Begivenhederne mod øst havde stor betydning for Danmark, for landet havde anselige økonomiske og politiske interesser i Rusland. Verdenskrigen og borgerkrigen fik tillige betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig i mellemkrigstiden og under og efter Anden Verdenskrig.
De tre forfattere fortæller om østfrontens betydning i Tysklands og Østrig-Ungarns samlede strategi. Ærindet er først og fremmest at fremlægge en storpolitisk og militærhistorisk analyse af krigen på østfronten – også set gennem dansk optik, hvor det er relevant og muligt.
De første syv kapitler undersøger begivenhederne frem til krigsafslutningen den 11. november 1918, mens de to sidste kapitler drejer sig om den grusomme borgerkrig, der efterfølgende brød ud i det sprængte zarrige. Bogen giver en gennemgang af de tre stridende parter – Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Rusland på den anden. Man får en oversigt over de tre rigers hære og deres opbygning og udrustning. Herefter får man en indsigtsfuld og overskuelig beskrivelse af krigens forløb på østfronten med en detaljeret gennemgang af de store slag som kampene i det vestlige Polen, vinterslaget i Karpaterne, det tyske angreb i Østpreussen og den østrig-ungarske efterårsoffensiv 1915.
Danske øjenvidneberetninger
Til den overordnede gennemgang af krigens udvikling føjes danske beretninger, f.eks. fra slaget ved Gusev i Østpreussen i 1914 (på tysk Gumbinnen), som gav mange af de deltagende soldater deres ilddåb, bl.a. sønderjyden Henning Skov, der var tilknyttet Infanterie-Regiment Nr. 176, som kom fra Torun. Han beskrev i sine erindringer slaget. Hans beskrivelse illustrerer, at det endnu var bevægelseskrigen, som dominerede de taktiske forestillinger på begge sider. Man regnede med, at infanteriet uden videre forberedelse med succes kunne løbe storm mod en fjende bevæbnet med maskingeværer og artilleri. I sine erindringer skrev Henning Skov bl.a.:
”Når man nu, selv så mange år efter, tænker på Gumbinnen, er det med sorg i hu, fordi de fleste af ens bedste kammerater fra de to år i kasernen fandt døden den dag. Vort komp. blev på denne ene dag halveret fra 250 mand ned til 130 mand.”
Slag for slag følger vi krigens bølgen frem og tilbage på østfronten, suppleret med danske vidnesbyrd fra breve og erindringer. De sønderjyske soldater var i frontlinjen, og derfor har deres stemmer karakter af øjenvidneberetninger, mens de i sagens natur ikke bidrager stort med strategiske overvejelser.
circa 1916: German troops in trenches with guns at the ready, in East Prussia, possibly at Tannenberg. (Photo by Hulton Archive/Getty Images)
En del sønderjyske soldater endte i russisk fangenskab. Flere af dem har beskrevet deres krigsfangenskab, og bogen fortæller om de danske bestræbelser på at forbedre de dansksindede soldaters vilkår også i Rusland.
Efter krigens afslutning kom Oktoberrevolutionen i Rusland, og flere enheder af frivillige danskere blev indsat i den russiske borgerkrig. Den største og nok mest kendte enhed var Dansk-Baltisk Auxiliær Corps. Bogen bringer en oversigt over denne danske vinkel, som dog er beskrevet i flere danske bøger. Bogens forfattere kan sammen med læserne se frem til en kommende bog om det danske frivillige korps i Estland af historikeren Mikkel Kirkebæk.
Bogens store værdi ligger i de meget fine analyser af krigen på østfronten, som får tilføjet meget interessante øjenvidneberetninger skrevet af sønderjyder i tysk krigstjeneste. Krigen på østfronten er beskrevet tidligere, også på dansk, men er her fremlagt, så de stridende parters strategier og udfordringer står klart for læseren. Bogen får øget værdi ved at strække perspektivet fra blot at handle om krigen på østfronten til også at knytte forbindelsen til den russiske revolution.
Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen: Fra verdenskrig til borgerkrig. Østfronten 1914-1924 – set med danske øjne. Gyldendal. 344 sider. 299,95 kr.
Illustrationer
1,
Den 4. juni 1916 indledte den russiske hær en offensiv på den sydlige halvdel af Østfronten. General Aleksej Brusilov var manden bag en række velforberedte angreb rettet mod den østrig-ungarske hær, som trods veludbyggede forsvarslinjer blev løbet fuldstændig over ende nær byen Lutsk (i det nuværende Ukraine). Billedet er taget dagen før angrebet og viser oberst Hussel fra det østrig-ungarske infanteriregiment Nr. 75 på inspektion syd for Cebrow.
2,
Tyske tropper i skyttegrave i Østpreussen, formentlig ved Tannenberg. Det store slag ved Tannenberg sluttede med, at Samsonovs 2. Armé blev slået og derefter satte i vild flugt. Den tyske sejr var overvældende: alene 95.000 russiske soldater havnede i krigsfangenskab.
Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.
