Model produktion — Den flade Tinfigur

Tin­sol­dater, som vi kender dem, så dagens lys i midten af syt­ten­hun­drede tal­let, da de første masse­pro­duc­erede fig­ur­er af den prøj­siske konge Fred­erik den Store og hans garde kom på markedet i Tysk­land frem­stil­let af kan­destøber-fam­i­lien Hilpert i Nürn­berg .

Napoleon­sti­den med dens farveprægtige uni­former og sol­dater­glæde sat­te yderligere gang i fan­tasien og pro­duk­tio­nen med det resul­tat, at tin­sol­dater i de føl­gende år blev almin­deligt leg­etøj for borg­er­sk­a­bets børn. Før dette var tin­sol­dater for­be­holdt ade­len, det mere vel­havende borg­er­skab samt i uddan­nelsen af offi­cer­er.
Fak­tisk blev de så almin­delige, at H.C. Ander­sen som bek­endt benyt­ter en tin­sol­dat som hov­ed­per­so­n­en i et af sine mest kendte og elskede even­tyr — Den stand­haftige Tin­sol­dat.

De tyske tin­sol­dater var alle af den allerede fra oldti­den kendte flade type og det var da også en tysker, E. Hein­rich­sen fra Nürn­berg, der fast­sat­te den nu inter­na­tion­alt anerk­endte skala for flade fig­ur­er — 30 mm for fod­folk og 40 mm for ryt­tere — den såkaldte Nürn­berg stør­relse.
De ”rigtige” flade fig­ur­er er næsten alle kar­ton-tyn­de og er graveret i et meget lavt relief på både for og bag­side. Fig­uren eller fig­ur­grup­pen støbes i et stykke dvs. at der ikke er dele som skal sam­les efter støb­nin­gen.

Bema­lin­gen af  flade fig­ur­er stiller samme krav til kun­st­neren som hvis det var et fladt lærred han malede på. Fig­urens ”rund­hed” skabes med lys og skygge.

Selve for­men til fig­uren laves også på en anden måde end for­men til en rund­mas­siv fig­ur. For­men til den flade fig­ur laves som regel i 1–2 stykker skifer afhængig om man støber fig­uren med en flad bag­side (1 stykke skifer) eller som en halvrund fig­ur hvor man graver­er med hen­holdsvis den ven­stre og den højre side af fig­uren i skifer­en (2 stykker skifer) som derefter sam­les ved støb­n­ing.

Sel­sk­a­bets medlem­mer sid­der hver især inde med en fan­tastisk viden på mange områder også inden­for mod­el­ler­ing og bema­l­ing og gen­nem tiden har flere medlem­mer val­gt at dele denne viden med sel­sk­a­bets øvrige medlem­mer gen­nem artik­ler i sel­sk­a­bets tidsskrift. De føl­gende links inde­hold­er eksem­pler her­på: