John Sjøberg – Jubilæumsgalleri 2019

John Sjöberg arbejdede fortrinsvis i 54 mm figurer, som han enten bemalede som originalen eller transformerede så de passede ind i en bestemt sammenhæng.

I dioramaer og figurgrupper lagde han stor fantasi for dagen og de havde altid en historie at fortælle – ikke sjældent med et strejf af humor som i hans flotte diorama af Norgesporten i Kastellet i 1700-tallet, hvor alle detaljer er med – og så samtidig med en vis humor. Præsten, der holder prædiken for de opstillede soldater, hvoraf en er ved at falde i søvn. Sågar træhesten er med.