Chakoten Jule- og Nytårshilsen 2023

Kære medlem af Dansk Militærhistorisk Selskab,

Hermed en hilsen og ønsket om en glædelig jul til dig og dine nærmeste. 

Vi har i selskabet haft et travlt 2023 med mange aktiviteter og vi glæder os til at byde medlemmerne velkommen til et interessant 2024, hvor vi blandt andet byder på flere oplæg fra spændende  foredragsholdere – mere info om disse kan findes i vores kalender.

Lige sådan har vores sociale medier også budt på mange små spændende indlæg igennem året og dette fortsætter i det nye år, så husk at gå ind på vores Facebook-profil og følg med. 

Vores hjemmeside har fået en overhaling som byder på en ny forbedret menu struktur opbygget kronologisk hvilket vil gøre det nemmere at finde materialer i forhold til forskellige tidsalderer og historiske begivenheder (der vil komme mere materiale i takt med at vi får konverteret dette fra papir til digital).  VI har også fået etableret et Forum på hjemmesiden (findes i øverste menu linje yderst til højre) og det er vores håb at i flittigt vil gøre brug af dette og får skabt videns- og erfaringsudveksling på tværs mellem alle medlemmer.

Bestyrelsen vil også gerne rette en hilsen og en tak til Rødovregaard for de gode forhold vi har til vores aktiviteter, vores oplægsholdere, vores gæster og alle som har hjulpet og bidraget til selskabets aktiviteter gennem året der er gået.

Glædelig jul!

Simon Papousek

præsident