Landstormen – den spæde begyndelse til hjemmeværnet: 7. februar

Landstormen – den spæde begyndelse til hjemmeværnet
Foredrag af Ditte Kolbæk

Danmark er ”Et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag”, ja, der blev mejslet masser af guld på Første Verdenskrig: Gullaschbaronerne blev forgyldt af dåsemad til soldaterne i skyttegravene, stutterierne skovlede penge ind på eksport af heste til den tyske hær, og rederierne skabte hækbølger af guld på verdenshavene for fragtrater, der tog himmelflugten. Ved krigens afslutning var det forbi. Brændsels- og fødevarepriserne steg i Europa, og Danmarks største bank, Landmandsbanken, var lige ved at krakke i 1922. Krigen var slut, og skatteindtægterne skrumpede ind, så staten skar ned på udgifter til hæren og flåden – med 51 %. Samtidig ville regeringen vise, at Sønderjylland skulle beskyttes mod syd. Hvordan kunne man stille med et forsvar af Sønderjylland, når hæren blev mere end halveret?

Svaret blev Landstormen – en helt ny, kort militæruddannelse. Rekrutterne var sønderjyder, og de blev sendt til Værløselejren for at blive oplært i forbindelsestjeneste, ammunitionstjeneste og sundhedstjeneste, så de kunne fungere som støtte for egentlige tropper. Det var en helt ny måde at uddanne soldater på, og den var måske den spæde start til hjemmeværnet, som blev etableret efter Anden Verdenskrig. Der findes næsten ingen beskrivelser af Landstormen, så foredraget bygger på kildemateriale fra Rigsarkivet.