Glimt fra generalforsamingen 2024

Præsident Simon Papousek startede med at byde de fremmødte medlemmer velkommen

Da årsberetningen er bragt i marts nummeret af tidsskriftet valgte præsidenten at blot fremhæve nogle enkelte punkter fra denne.

Som at vi i 2023 og nu i 2024 har været mere udadvendte med deltagelse på tre aktiviteter i Rødovre – Krigshistorisk festival, Befæstningens dag og som noget nyt Rødovre dage og her i starten af 2024 har vi deltaget på Historiske Dage i Øksnehallen – alle stederne har vi deltaget med en stand hvor selskabets aktiviteter blev vist frem på behørig vis.

Rødovre dagene havde budt på nogle nye spændende muligheder med andre foreninger som bestyrelsen arbejder videre på.

Sociale medier kører fint og på Selskabets Facebook lægges der meget jævnligt både korte og længere historier op om dansk militærhistorie, Selskabets aktiviteter og medlemmernes egne bidrag. Der er god respons på indlæggene og præsidenten opfordrer alle selskabets medlemmer til at bidrage mere i fremtiden

Og vores Webmaster fortæller at ombygningen af hjemmesidens nye struktur nu  er fuldt på plads og at der arbejdes på at få konverteret artikler fra tidligere årgange af tidsskriftet som løbende vil blive lagt op under de respektive områder på hjemmesiden.  Webmaster opfordrer og så alle til at kigge efter der hjemme i skuffer og skabe om de ikke skulle have materiale til en artikel eller to enten til hjemmesiden eller til tidsskriftet.

Og Bestyrelsen vil også arbejde på at vi fremadrettet bliver meget mere synlige både ved fysiske aktiviteter men også på de sociale medier.

Men der blev også lagt op til at vi skal kigge mere på tidsskriftet – herunder indholdet – med tanker på at vi har medlemmer som bor uden for Københavns området

Præsidenten opfordrede også de fremmødte til at kigge indad og se om de ikke kan bidrage med enten tid eller materiale til tidsskriftet

I forbindelse med fastsættelse af kontingent for 2025 foreslog Bestyrelsen  et uændret kontingent på kr. 475,- DKK. for 2025
Forslaget blev enstemmigt vedtaget

I forbindelse med valg til bestyrelsen startede Dirigenten med at informere om at præsident Simon Papousek, vicepræsident Ole Thureholm samt Bestyrelsesmedlem Carsten Hagerup Nielsen ikke ønskede genvalg til bestyrelsen

Dirigenten foreslog derefter følgende genvalgt til bestyrelsen:

    • Otto Steen Jensen
    • Henrik Denman
    • Alexander Haug
    • Alle tre blev enstemmigt genvalgt af forsamlingen

Præsidenten havde til indvalg i bestyrelsen indstillet selskabets revisor:

    • Marianne Sass Petersen
    • Forslaget blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen

Desværre havde ingen andre meldt sig til at løfte opgaven som præsident for selskabet, hvorfor vores præsident Simon Papousek meddelte at han foreløbigt indvilliger sig at påtage sig opgaven for endnu et år eller kortere hvis en ny præsident bliver fundet inden næste generalforsamling, men han knyttede også følgende kommentar til problemet:

 ”at det er svært for en forening at fortsætte hvis der ikke kan findes og etableres en funktions dygtig bestyrelse”

Da revisor Marianne Sass Petersen jo er blevet indvalgt til bestyrelsen stod selskabet nu uden revisor så bestyrelsen forslog følgende til ny revisor

    • Ole Thureholm

Samtidig foreslog bestyrelsen genvalg af nuværende revisor-suppleant

    • Niels Blangsted-Jensen

       Begge forslag blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen

 

 Dirigenten gik herefter videre til sidste punkt på dagsordenen som eventuelt

Præsidenten startede med at kalde afgående bestyrelsesmedlem Carsten Hagerup Nielsen frem og takkede ham for hans arbejde i bestyrelsen og belønnede ham samtidig med 2 flasker god fransk vin

Derefter kaldte præsidenten afgående vicepræsident Ole Thureholm frem også han blev takket ham for hans arbejde i bestyrelsen og belønnede ham samtidig ligeledes med 2 flasker god fransk vin
Samtidigt blev Ole Thureholm udnævnt til Æresmedlem i selskabet og præsidenten fremhævede bl.a. Ole’s altid velvillighed til at dele viden med andre medlemmer.

Præsidenten informerede også at bestyrelsen har tanker om at der fremadrettet måske skal laves om på hvordan vi holder vores møder -så vi f.eks. har 2 foredrag samme aften, men ingen andre aktiviteter – og så har nogle medlemsmøder hvor vi har forskellige aktiviteter men ingen foredrag.

webmaster