Forfatterarkiv: Steen Jensen

Chakotens Nyhedsbrev #3/2019

Så er vi snart ved at gå ind i februar måned og det er ved at være tid hvor vi igen skal mødes til en hyggelig klubaften på Rødovregård.

Onsdag den 6. februar. Kl 18.30 

Her vil vi præsentere et spændende foredrag: Hæren og de kemiske våben i 1920’erne,
ved vores sekretær i bestyrelsen; historiker og mag.art. Aleksander Haug.

Med udgangspunkt i arkivalier fra Rigsarkivet vil Aleksander fortælle om, hvordan Gaskommissionen af 1922, Hæren tekniske Korps og en række enkeltpersoner i Krigsministeriet op gennem 1920-erne forsøger at få indført kemiske våben i hæren.
Dette arbejde trak tråde til såvel det øvrige Skandinavien som Carlsbergs kemiske Laboratorium – ja sågar til USA.
Aleksander Haug har med stor indsigt skrevet om forsøget på at indføre kemiske våben i sit speciale:  ”I Skyggen af Første Verdenskrig. Forsvaret og de Kemiske Våben i Mellemkrigstiden, 1920-1935”.

På aftenen vil som altid inden foredraget, der starter 19.30, være tid til samvær og hyggesnak med de øvrige medlemmer, samt gå på jagt i vores spændende Børs-salg.

Hvis man ikke er medlem af Selskabet, er man altid velkommen til at kikke inden for som gæst.

Årets første møde – 9. januar

Første møde den 9. januar, var i vanlig stil et afslappet hyggemøde vor fik tid til at tale om alt mellem himmel og jord, men ikke mindst hvad der venter i det kommende år. Vores præsident, Hans Christian Wolter tog orden og gav en kort, men levende præsentation af bestyrelsens planer for Selskabets 75 års jubilæum.

Selskabet har over årene vist sine kompetencer gennem forskellige udstilling af medlemmernes fantastiske produktion af figurer og dioramaer. I et forsøg på at række længere ud blandt interesserede, planlægges en virtuel udstilling via Selskabets hjemmeside.

Arbejdet har været i gang side forsommeren 2018 og ikke blot rammen men også indholdet er ved at tage form. Udstillingens hovedemner vil fokusere på uniformsplancher og de medlemmer der ved deres kunstneriske evner har bidraget til denne særlige kunstform. Der ud over vil naturligvis modellering og bemaling af figurer samt bygning af dioramaer have en fremtrædende plads.

 

Aktiv historieformidling og samling af militaria har i de senere år været et af de områder Selskabet favner og det vil derfor være naturligt også at inkludere dette i en udstilling der på smukkeste måde kan vise hvad og hvem Chakoten, Dansk militærhistorisk Selskab, er.

  

Et andet højde punkt i jubilæumsåret vil være vores 75 års jubilæumsfest, der afholdes på Rødovregård, den 24. august 2019. Detaljer om festen, tilmelding m.v. vil blive omtalt i bladet og her på hjemmesiden.

 

Chakotens Nyhedsbrev #15/2018

Ny spændende artikelserie om den danske flådes historie.

Under linket: NYT PÅ CHAKOTEN, finder du lige nu en frisk og spændende serie artikler om den danske flådes hundredårrige historie. Fra de første vikingeflåder til en moderne våbenart i det danske forsvars værktøjskasse.

Artiklerne er forfattet af Selskabets webmaster Lars Erik Kristensen.

 

Chakotens Nyhedsbrev #4/2018

Onsdag den 7. marts – Besøg i Livgardens historiske samling

På trods af at det var en kold og sne-fuld aften, der måske holdt nogle enkelte hjemme, så fik Selskabet, under kyndig vejledning af vores mangeårige medlem Ole Thureholm, en spændende tur gemmen Livgardens historiske samling.

Vi mødtes til aftalt tid i indgangen til museet, hvor Ole gav en kort introduktion til Livgarden og Rosenborg kaserne. Ovenpå i museet blev der fortalt om samlingen, Livgardens historie og om enkelte særligt interessante objekter i samlingen.

Generalforsamling. Onsdag d. 11. april.

Vær opmærksom på årets generalforsamling, der afholdes den 11. april 2018 på Rødovregård. Indkaldelse udsendes som vanlig pr. mail – og annonceres her på siden senest 14 dage før.

Har du emner du ønsker optaget på dagsordnen bedes de fremsendes til Præsidenten snarest muligt og ikke senere end den 1. februar 2018. wol@newmail.dk

Kom og vær med!

Du er altid velkommen til at komme og møde os på vore åbne onsdagsmøder på Rødovregård
(Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre) eller du kan læse mere via nedenstående link, hvor du også har mulighed for at melde dig ind i Selskabet

BLIV MEDLEM AF CHAKOTEN

Alle onsdagsmøder åbner kl. 18.15, og de annoncerede programpunkter (foredrag eller andet) starter kl. 19.30.  (OBS: Mødet i august falder i månedens 2. uge) Med mindre andet er angivet, finder medlemsmøderne sted på Rødovregaard, Kirkesvinget 1, Rødovre.